Nej – strik går bare ikke

Nu har jeg de seneste dage forsøgt mig med strikkepindene igen. Bare sådan almindelig ret frem og tilbage – for at se om mine hænder, arme og skuldre ville følge med – men faktum er og bliver at det bare ikke går.

Jeg bliver simpel hen så anstrengt i hænderne og ikke mindst skulderene af det der “vippen” op og ned med pindende. Jeg får strikket 4-5 pinde så må jeg holde pause fordi det strammer til helt op i nakken  og så får jeg hovedpine. Undervejs udviklede jeg flere små ømme knuder i mine fingre – så ja – det kommer jo så helt af sig selv ik ;)

almindelig retSå jeg har holdt en dags pause og i går aftes greb jeg så hæklenålen igen – nøjj det var jo som at finde en gammel ven – så jeg må erkende at jeg er hækler og sådan må det blive.

I dag er knuderne i mine fingre væk fordi jeg fik hæklet igennem i går aftes og det er jo ikke så ringe endda  :D