Sommerferie

Så er tiden også inde til at vi skal holde sommerferie. Fra uge 31-33.

Vi håber jo på lidt godt vejr – selvom den første uge ser lidt trist ud – men lige nu peger prognoserne på bedre vejr de følgende uge – så der også kan blive plads til lidt udeliv.

På mandag er den første opgave dog at Darwin skal opereres og have fjernet anal kirtlerne som volder ham så meget besvær – (Se beaglepack.dk for ydereligere info) Det er planlagt sådan at vi alle kan være om ham så han får roen til at komme sig. Dernæst skal Oscar have fjernet tandkød grundet hans epulis som desværre volder en masse problemer – dette taler jeg med dyrlægen om på mandag.

Ellers skal vi bare slappe af – ingen stressende ferie til os  :;  – vi skal bare hygge og have det rart i de 3 uger farmand er hjemme – desuden er hans ryg stadig ikke i orden efter cykeluheldet i november sidste år – men det går da fremad. Så med andre ord bliver det en hjemmeferie med lidt afstikkere hist og her – udover det er det også snart Simons fødselsdag. Og med 2 opkommende dyrlæge regninger bliver der heller ikke til så meget ferie på den konto – vi har nemlig også en hovedtrappe vi skal have lavet, ny hoved og havedør er også inde i billedet. Tilbud er indhentet – venter bare på håndværkeren.

Vi skal have sat noget i gang i forhold til VUC da Mathias igen har fået lysten til at prøve kræfter med nogle kurser derude – dette kan vi nok få afklaret i starten af august og om der er pladser tilbage til ham derude.

Sidst men ikke mindst skal jeg hækle, hækle og hækle  😆

Kan man leve uden sociale medier?

Lad det være sagt med det samme – jeg er bare så træt af Facebook og lign – at jeg nu kraftigt overvejer at holde en god lang pause.

Førhen da jeg “kun” havde min blog her som jeg skrev på når noget pressede sig på eller jeg havde en god ide som andre der kom forbi stedet her måske kunne bruge til noget – da tænkte jeg ikke videre over det bagefter.

Så begik jeg jo den fejl for nogle år siden at melde mig ind på facebook – mest fordi mine drenge også er “derinde” og egentlig ikke fordi jeg skulle bruge det til noget særligt. De første par år var jeg stort set kun derinde hvis en af drengene spurgte om jeg havde set det eller det – de nu havde postet derinde – så “gik” jeg derind.

Det seneste år er jeg dog blevet drevet i retning af, at det desværre har udviklet sig til et “must do” “det her skal jeg bare poste derinde” show.

Men hvem er det lige man snyder? – Det er da naturligvis dig selv – for alle dine såkaldte “venner” er jo i grunden ligeglad med hvad du skriver – siger eller poster derinde – læg dertil al den tid du dagligt bruger bare alene til at poste de her ting – kors i hytten al den tid kunne man jo bruge på noget som var lidt mere interessant – ikke sandt?

Jeg har 3 hjemmesider som jeg er aktiv med

– Denne side jeg skriver på nu og som er min personlige “krænge tingene ud” om de ting der rører sig i min hverdag – min sygdom – og nu også mit elskede håndarbejde – samt mine drenge ind i mellem – altså småt og stort om lidt af hvert.

Så har jeg min Beaglepack side – som omhandler mine 3 beagler. “Derinde” handler det kun om beaglerne – deres hverdag og oplevelser – op og nedture. Og den er flittigt i brug stort set hver dag – da jeg poster mange indlæg om stort og småt.

 

Sidst men ikke mindst er der min Sims4ever side som omhandler spillet The Sims – et spil jeg har dyrket intens gennem de sidste 15 år og som jeg stadig spiller og hygger mig med. Under den side ligger også et forum – hvor vi er en mindre skare som deler småt og stort – både om Sims – men også vores private ting – og det hygger jeg mig meget med, fordi det foregår i et mindre “rum”

Og så har jeg jo en tablet – som jeg anskaffede for nylig – og tænk den har jeg faktisk kun brugt til at læse på og til at tage billeder med da den har et rigtigt godt kamera – jeg har hentet nogle APPS – men faktisk ikke brugt dem – såå – måske ender den hos en af mine drenge?

Og så har jeg jo en mobil – en smartphone – men den bruger jeg KUN som telefon og til at sende SMS med – ud over det bruger jeg jævnligt notat og kalender delen samt regnemaskine delen  – men jeg bruger den IKKE på nettet – så grundlæggende har jeg ikke brug for den type mobil – men  den har været Simons og han har givet mig den fordi han fik en ny mobil – så bruger jeg den på den måde. Mobilen er kun med mig når jeg handler ind, kører bil eller går med en af beaglerne hvis der skulle opstå et nødstilfælde der gør at jeg skal kunne ringe.

 

Og hvor pokker er det så nu det går galt? – for de 3 hjemmesider jeg har er jo også en form for information jeg deler med andre og jeg har RIGTIG mange læsere på alle siderne – alene det burde jo være nok ikke? Og sådan vil jeg forsøge at det skal være igen.

Min træning udi at undvære facebook starter så småt nu – jeg er nået til det punkt at jeg ikke længere gider bruge min tid på at poste ting derinde mere – ikke foreløbig. Jeg ønsker at finde tilbage til den “gamle” tid hvor jeg bare var derinde i ny og næ. Min ældste søn har det lidt på samme måde – han prøver at trappe ud – for gud hvor har det været vanedannende – det er jo som at skulle afvænnes fra en mani man er fanget i.

Der er snart ferie her i huset – om små 14 dage – så de næste 14 dage bruger jeg til at trappe ud – og rydde op i alle de sider hvorfra jeg modtager info – hvad er værd at beholde og hvad skal ud. Kunne godt forestille mig at det kunne ende op med en ren håndarbejdes side. Når de 14 dage er gået lukker jeg helt af – for over de næste 3 uger vil jeg ikke besøge min facebook side – men bare holde ferie med manden i huset.

Mine hjemmesider forlader jeg ikke – dem vil jeg forsat poste ting på – men på sigt er det meningen at facebook skal udfases.

Siden her hedder jo som undertitel også “Skyggeliv” – og det er i grunden bare det jeg ønsker tilbage  :>

Tak fordi du læste med så langt 😀

Klematis juli 13

Tilbage på gluccosamin

Ja – jeg er vendt tilbage på gluccosamin. Denne gang et andet produkt – men stadig købt i England – for det er MEGET billigere derovre.

Jeg har nu taget pillerne 1 måneds tid og må konstatere at det ikke er uden effekt for min gigt plagede krop. Jeg kommer meget hurtigere i gang om morgenen og er ikke så stiv mere når jeg vågner. Min mave klarer de her piller bedre – så det forsætter jeg på.

Ved siden af det tager jeg også urte pensil kapsler – fast 2-3 stykker hver dag – da det har en betændelses hæmmende effekt. Mine beagler får dem også – det er ren helse for dem.

Faktisk tager jeg en del tilskud efterhånden – både gluccosamin (som nævnt) Chrom – magnesium (som er et must – da det hindrer natlige kramper i fødder og lægge) – Omnimin vitamin/mineral – samt urte pensilet.

Jeg tager tilskuddene løbene over dagen så man ikke skal sluge så mange piller på en gang.

 

Vi må ikke klage

Men det gør vi jo uanset hvad. Nu har juni måned været en lortemåned i følge sommer elskende mennesker – alle vegne har jeg hørt at nu var det for koldt – og det har jeg jo også selv syntes. For jeg er da hoppet i tyk jakke hver formiddag når jeg skulle ud med mine beagler – sågar enkle gange overvejet om jeg skulle have håndvarmere på – og så står det da skidt til  😯

Nu kom varmen så – og hvad sker der? – Jo nu er det altså for varmt hører jeg alle vegne – vi er ikke nemme at gøre tilpasse.

Selv indrømmer jeg gerne at temp. op over 25 grader er et stort onde for mig – det skyldes at min diabetes lider i varmen – hele min krop lider – man bliver gnaven og let irritabel – fødder og hænder hæver op og du ligner en overkogt krebs i hovedet med lettere ødemer –  :-S

Du sover af pommeren til om natten og vi sover jo oppe under taget – så der er altså godt varmt – selvom loftventilator og gulv ventilator sørger for at blæse det hele en lang march.

 

I skrivende stund afventer vi det varslede skybrud og dermed vender billedet og vi vil få mere normale temp. igen. Godt det samme – for mine stakkels beagler lider også under det her – så i morgen glæder vi os til mere hunde venlige temperaturer.