Sommerferien er slut for denne gang. Manden er tilbage på sit arbejde hvilket jo ikke er en nyhed – men det er til gengælde denne her nyhed!!

For Mathias er igen startet op på VUC !!

Han har gået og været lidt trist og følt noget skulle ske – så lyn hurtigt har vi været ude og se om han kunne nå at få en plads derude.

Det er så blevet  i IBC afd. hvor han går på den almindelige AVU og skal forsøge om han kan få en 9 klasses eksamen. Han er med på hele linjen – undtaget er samfundsfag – men ellers – Dansk – Matematik – Historie – Naturfag – Tysk – og  – Engelsk.

Så han er spændt for og den næste tid vil han jo være mere træt end normalt – for al begyndelse er jo svært.

Foreløbig kører han med sin far om morgenen – som så sætter ham af derude – da det alligevel er den vej han selv skal. Så tager Mathias bussen hjem om eftermiddagen. De dage hvor jeg har bilen kan jeg så køre ham og hente ham igen – som en ekstra luksus. Men ellers er skoledagen hver dag til 13:40 undtaget torsdag hvor han har fri 12:50.

Udover det skal han stadig gå med beaglerne om eftermiddagen og så vil han jo få lidt lektier for hen af vejen.

Vi stiller ikke ekstra krav til ham udover at gå med beaglerne – hvilket han har godt af efter en dag i klasseværelset – og så at han får lavet sine lektier som vi selvfølgelig vil hjælpe med hen af vejen.

Jeg er jo gammel hjemmeunderviser – så den del ligger helt naturligt – ligesom jeg skal have skruet en plan sammen til ham så han ikke glemmer de ting han skal.

——————-

Jeg håber denne gang det bliver lykkens gang for Mathias – for tilbage i 2013 måtte han opgive da vores elskede morfar døde og han simpel hen gik helt ned med flaget over det – han var derfor ikke i stand til at genoptage studierne – men han har jo omvendt også tiden for sig – skal ikke nå alt i løbet af en bestemt periode – han kan jo gå i skole de næste 10 år hvis han gerne vil det.

————–

Og jeg – er også så småt tilbage på min vante plads. Passer mine beagler – deres gå ture – mad osv. Hygger med håndarbejde i det omfang mine hænder og arme vil – hygger med Simon, som stadig ikke har fået noget andet sted at bo.

I takt med at mine hænder svigter mere og mere har jeg genfundet glæden ved at spille Sims igen og andre ligende spil. Ligesom jeg seriøst overvejer at begynde at male – samt få kigget på den bog jeg endnu ikke har fået skrevet færdig. Jeg overvejer også at begynde på en beretning primært omhandlende beaglen – der mangler nemlig seriøst bøger som fortæller en sand beretning om det at være beagle ejer.

Der er således mange ting jeg går og tænker over og gerne vil i gang med – noget jeg også vil vende med min bedre halvdel 😉

cropped-j0412054.jpg

Loading