Den sidste sommer min far levede (2013) havde han nogle hortensiaer stående i potter udenfor – den ene ved hoved døren og den anden på terrassen. Han var så stolt af de to planter og de var også rigtig flotte.
Den ene sart lyserød og den anden sart blå.
Så døde han i efter året samme år og da huset var solgt tog jeg de to potter med hjem – for de skulle pinedød overleve. Af personlige grunde var det for mig et minde om min far og fordi han lige havde passet og plejet de to.
I sommeren 2014 stod de hos os i de selv samme potter – som vi passede og plejede med det formål at de skulle plantes ud i vores have før frosten gik i jorden.
Der blev indkøbt speciel jord med videre og så kom de ned i jorden at stå. Efter en forsigtig start hvor vi ikke rigtig vidste hvad vej det ville gå med dem – er de nu kommet sig rigtig flot.
Sådan nogle hortensiaer ændrer farver efter den jordbund de står i og således er det også sket – med min fars hortensiaer. Fra at være sarte i farverne er der nu meget mere pang på og går det som vi håber vil de vokse sig store med tiden.
Sådan ser de ud nu hvor de står i fuldt flor
