Nej det går slet ikke

Igen i går aftes blev jeg “ramt” af sene problemer i min venstre hånd og arm. Ringfingeren var i forvejen dårlig – forstået sådan at jeg ikke kunne strække den ud. Når man berørte et bestemt punkt ved vedhæftningen af senerne i håndfladen hørtes en høj klik lyd hvilket indikerer at fingeren er i spring position – altså “sidder fast” fordi senen går i mod.

Jeg vidste jeg risikerede forværring da jeg i går eftermiddags fik hæklet en lap sammen – og ganske rigtig – var den hel gal i går aftes – denne gang gik smerten op til et bestemt punkt omkring kravebenet.

Heldigvis kunne jeg sidde og se TV og så ellers bare skumle over mig selv  😡

Til morgen var fingeren stadig låst fast – men det var blevet meget bedre.

Senere på formiddagen gik jeg med Oscar – som følge af den venstre hånd som jeg af gode grunde måtte skåne – kunne jeg kun gå med ham i højre hånden. Så skete jo det, som der så ofte gør – at vi mødte en hund som Oscar ikke bryder sig om. Her måtte jeg opbyde alle mine kræfter for at “snakke” Oscar til rette mens jeg styrede ham udenom den der hund.

Højre hånden og arm fungerer fint nu – men.

Så slog tanken jo ned i mig – at hvad nu hvis højre hånden svigtede mig? Og Oscar slap ud af hånden på mig? Den scene kan jo nok tydelig ses ikke?

Det må bare ikke ske – mine beagler betyder mere end noget andet  – også mit håndarbejde  :;  – derom skal ikke herske nogen tvivl  😎

 

Indrømmet – jeg var i ondt lune da jeg kom hjem efter den tur – skræk scenerne kørte i pendul fart i hovedet på mig – men mest af alt er jeg naturligvis vred på mig selv. Det er KUN mig der kan ændre det her – for det går ud over hele familien når mine hænder “svigter” mig – og det er det ikke længere værd.

Problemet med mine hænder er netop opstået som følge af, at jeg begyndte at hælke sådan for alvor omkring års skiftet. Mine håndled er svage i forvejen da jeg har været ramt af gentagne senehindebetændelser tidligere – jeg vidste jeg dannede gigt knuder i mine fingre – men, men – ja man skal jo altid lige prøve – og jeg må sige jeg har lært lektien nu – derfor kan jeg KUN være vred på mig selv.

 

Behøver jeg at sige – at jeg har den største lyst til at pakke alt mit garn mv. ned i affalds sække og sætte det hele ned i kælderen – jeg orker simpel hen ikke synet af det lige nu. Desværre står det netop så jeg ikke kan undgå det – men jeg føler faktisk kun vrede nu – når jeg kigger på det.

I dag har jeg også slettet alle de håndarbejds sider jeg fik notifikationer fra på facebook – for jeg vil ikke se eller høre mere om sådan noget lige nu.

Nu er jeg i gang med at planlægge hvordan jeg kan skåne mine hænder yderligere for det vil tage lang tid at komme mig – men jeg vil simpel hen ikke stå i sådan en situation at mine svigtende hænder kan gå ud over andre – som eksemplet med Oscar her til formiddag – det vil jeg ikke udsætte mine beagler for – eller min familie.

Beaglepack
Beaglepack

 

Efterårs jævn døgn

I dag er det efterårs jævn døgn. Det betyder at dag og nat er lige lang og at det nu er efterår på kalenderen.

Og så er vi et skridt nærmere mod vinteren som nu venter lige rundt om hjørnet.

efterår2015

Jeg betragter efteråret som en dejlig årstid – faktisk er den sammen med foråret den absolut bedste tid på året for mig. Det værste er at det nu bliver mere mørkt om morgenen – så den kunne jeg godt undvære – men jeg har dog min lys energi lampe som jeg kan sætte op om morgenen og det hjælper lidt på det hele.

Ellers nyder jeg når naturen antager de der brun/rød/gule farver – syntes det er fantastisk smukt.

snoopysep

 

En allergisk reaktion

Jeg har et stykke tid taget glucosamin – mest af hensyn til mine knæ- da jeg har svær slidgigt i det højre. Min læge har været inde på nogle gange at jeg burde have et nyt knæ – men det har jeg til nu afslået.

I de seneste dage har jeg haft så mange smerter i hele kroppen – det har virkelig været slemt og jeg har haft svært ved at bevæge mig – samt været lidt stakåndet ind i mellem – måske fordi jeg havde ondt?

Jeg har derfor taget smertestillende og da jeg ikke tåler gigt medicin er det panodil og ipren som jeg tager 2 af hver sammen. Det kan holde smerterne væk.

I går – hen på eftermiddagen fik jeg det endnu værre på trods af at jeg havde taget smertestillende. Det var som om jeg var blevet kørt over af 10 vejtromler – mine muskler i nakke og den øverste del af ryggen gjorde bare så ondt – helt ud i armene. Mine smerter i benene var vilde og jeg kunne kun kravle op af trappen til 1. salen og baglæns ned igen. Det føltes 10 gange værre end når man er ved at få en influenza.

Jeg undrede mig en del og det eneste jeg havde lyst til var at gå i seng – så klokken 22 vaklede jeg op af trappen og her fik jeg et chok da jeg så mig selv i spejlet. Mit ansigt ligende en kogt krebs – jeg var febervarm og hævet i hele ansigtet.

Til morgen var det feset ud af kroppen og jeg ligende igen mig selv. Jeg tog 2 ipren forud for gå turen med beaglerne.

Resten af i dag har jeg haft det rigtig godt – jeg tog nemlig ikke mine glucosamin piller i går aftes (glemte dem)

Smerterne i ryg – nakke – arme og ben – ja hele kroppen er forsvundet som dug for solen. Jeg har haft en fornyet energi – trætheden som lammede mig er væk sammen med smerterne og jeg har kunnet gå normalt op og ned af trappen idag.

Jeg er ret sikker på at jeg har haft en mindre allergisk reaktion på glucosamin pillerne – evt. kombineret med de smertestillende piller jeg også havde taget.

Jeg er derfor stoppet med at tage glucosamin. Jeg tåler nemlig ikke skaldyr så godt – men normalt burde det ikke give reaktioner på glucosamin?

I stedet er jeg startet op på Avosol igen – og dem tror jeg nok at jeg giver en chance den næste tid.

10 år på bagen

Ja – nogen ville jo nok have skiftet bil for længe siden. Men den her bil er meget speciel.

Den har nemlig til hørt min far. Bilen gav han os tilbage i 2011 da han ophørte med at kunne køre den selv. Baggrunden er simpel – jeg skulle handle ind for ham og køre ham hvis han skulle noget – bilen måtte vi beholde og der blev derfor lavet et ejerskifte – da vi jo var de fysiske brugere af den.

I år bliver den 10 år og vi vil passe på den så længe det kan svare sig. I går blev den synet og fundet i orden – så nu kan vi køre 2 år mere i den.

I dag er jeg overlykkelig over vi har den. Efter Hr. mands cykel uheld og nu Mathias er startet på VUC er den virkelig god at have. Desuden letter det indkøb så der kan handles større ind – samt ikke mindst når en af beaglerne skal køres til dyrlæge.

Skoda Fabia

Jeg har modtaget min bog

Jeg har modtaget min nye malebog i dag – Den fortryllede skov.

Jeg har været lidt i gang – men kun lige malet lidt – da jeg venter på nye farveblyanter – som jeg venter mig en del af. De skulle efter planen ankomme i morgen.

Men det er da vist noget af et projekt jeg har kastet mig ud i  😆  – Faktisk ret svært og den kommer til at holde længe før den er malet igennem  😆  – så jeg er da beskæftiget i meget lang tid.

mit klat maleri
mit klat maleri
Det er da udfordringer der vil noget!
Det er da udfordringer der vil noget!

Og sådan ser bogen ud – masser af farvelægning – så det er vist om at få spidset blyanterne  :mrgreen:

Ovenstående side er bare et eksempel.

Hvad smerter kan gøre

Igen et kort indlæg da jeg skriver med en hånd.

Min venstre hånd er forværret her hen under aften. Jeg kan slet ikke knytte hånden endsige bøje i håndleddet – og det smerter af pommeren til.

Meen jeg har lært lektien nu og i mine tanker er hækling og garn allerede en saga blot  😎 – i samme åndedrag må jeg tilføje at jeg også er rigtig ærgerlig over det – men det får være for nu.

Jeg er nu på vej over i helt andre baner – for naturligvis skal jeg have noget at koble af med.

Jeg har derfor bestilt Den fortryllede skov hjem.

Det er i sagens natur en malebog for voksne – som er meget populær for øjeblikket. Farver gør mig glad og har altid været en vigtig del i mit liv – og det glæder jeg mig meget til at udforske.

Jeg genser i øjeblikket Once upon a time forud for 4. sæson – som jeg glæder mig helt vildt til at se – så denne malebog kommer lige tilpas  😀

denfortrylledeskov