Hvad smerter kan gøre

Igen et kort indlæg da jeg skriver med en hånd.

Min venstre hånd er forværret her hen under aften. Jeg kan slet ikke knytte hånden endsige bøje i håndleddet – og det smerter af pommeren til.

Meen jeg har lært lektien nu og i mine tanker er hækling og garn allerede en saga blot  😎 – i samme åndedrag må jeg tilføje at jeg også er rigtig ærgerlig over det – men det får være for nu.

Jeg er nu på vej over i helt andre baner – for naturligvis skal jeg have noget at koble af med.

Jeg har derfor bestilt Den fortryllede skov hjem.

Det er i sagens natur en malebog for voksne – som er meget populær for øjeblikket. Farver gør mig glad og har altid været en vigtig del i mit liv – og det glæder jeg mig meget til at udforske.

Jeg genser i øjeblikket Once upon a time forud for 4. sæson – som jeg glæder mig helt vildt til at se – så denne malebog kommer lige tilpas  😀

denfortrylledeskov