September (2015)

Nøjj – jeg syntes godt nok tiden løber afsted derudad. Det er jo både godt – men også skidt. September er den første efterårs måned og det har jeg nu markeret ved at klæde siden her i efterårs farver.

Her i huset render tingene også stærk – selvom man føler tiden ikke flytter sig – så er dagen lige pludselig gået!

Mathias er nu kommet godt i gang på VUC – og det går faktisk rigtig godt. Noget tyder på at han er havnet i en god klasse denne gang. Han virker ret motiveret og er i sær begejstret for naturvidenskabs faget – det vi i gamle dage kaldte fysik og kemi.

Det er ret fantastisk  – at han stort set kan levere et fuldstændigt referat af sådan en time – så er der pludselig noget ved at have autisme – for er der noget han er god til er det DETAJLER 😀

Nogle fag som matematik kører sådan la la – tal har aldrig været Mathias’ verden – sådan var det også da jeg hjemmeunderviste ham – han glemte simpel hen hvordan tallene så ud.

Dansk – kører nogenlunde – men han er ikke vildt begejstret – men det går da.

Dansk, historie og tysk er fag jeg kan hjælpe ham med – så det gør jeg i det omfang behovet er.

Mathias er jo vokset op med det engelske sprog – så det har han ingen problemer med og burde måske gå på HF hvad det angår – men kommer tid – kommer råd.

Jeg håber og ønsker det vil gå ham godt derude og han får den eftertragtede 9. klasses eksamen – Jeg behøver vel ikke sige at jeg så vil være endnu mere stolt end jeg er nu 😀

Det er nu også snart 1 år siden Hr. mands cykeluheld og som vendte op og ned på det hele. Jeg er kun glad for at min far ikke oplevede det – for det ville han slet ikke kunne have taklet. Hr. mand betød nemlig rigtig meget for ham – så jeg kan da prale af at her var der ingen slinger i valsen med svigerfar  :mrgreen:

Det går stadig fremad – men der er også små tilbage fald ind i mellem. Han har kørt et par ture i sin sommerferie – men ikke ret langt af gangen, da det stadig kniber med at sidde for længe på cyklen. Vi regner med at det først bliver til næste forår han kan klare den ene tur til sit arbejde og så evt. tage toget hjem. Han er i løbene kontakt med fysioterapeuter som holder styr på fremskridtene og at han vedligeholder træningen.

 

Og jeg – er igen løbet ind i inflammation af min højre hånd, denne gang. Det er ret uudholdeligt for hver gang det sker – for jeg har brug for mine hænder til andet end håndarbejde – mine beagler skal gås med hver dag og der skal jeg kunne holde en snor – samt 1000 vis af andre ting man bruger hænderne til hver dag. Det er oppe til vurdering om jeg skal droppe mit håndarbejde og finde på noget andet. Jeg prøvede lige ½ time i dag og nu er hånden blevet forværret – såå bum bum. Det er faktisk en pine for mig – for jeg elsker jo at nørkle med sådan noget – men helbredet må gå forud.

Det værste er alt det garn jeg har – hmm