Så blev det min tur

til at ligge med snuden i vejret. Mathias er ikke helt ovre sin lungebetændelse  nu her 14 dage efter – Jeg har rendt og passet og sørget for at han ikke manglede noget. Gået med hunde – købt ind og lavet mad og også haft en halvsyg mand der måtte blive hjemme nogle dage.

Nu er det efterårs ferie og her skulle vi jo hygge lidt nu alle har ferie – og hvad sker der så?

Ja jeg ligger mig på langs. Feberen er kommet og gået – frem og tilbage – jeg har ligget når jeg havde det værst og siddet i min stol når jeg havde det lidt bedre.

Sådan er det typisk – når de andre er nogenlunde på højkant – så ligger jeg.

Ja det må jeg jo så bare komme over – nu render de andre for mig og det mangler vel bare  :;

I tilgift er mine hænder forværret – fordi jeg ligger meget og derfor ikke kan holde håndleddene strakt – ak ja der er noget ved det. Og her må jeg konstatere at det ikke har noget med hækling at gøre – det kommer når det gør – og jeg ikke rørt en hæklenål i over 3 uger.