Julen sig nærmer

Okay – jeg ved godt Julen er et stykke vej væk endnu på kalenderen. Men den er jo overalt allerede i forretninger, butikker og reklamer.

Om små 14 dage begynder advents tiden og så er der ikke længere nogen vej udenom.

Og jeg er da allerede begyndt. I år har jeg været så fremad seende at jeg allerede har indkøbt alt hvad jeg skal bruge til at lave vores “træstammer” som består af marcipan og andre gode ting. Sidste år for jeg land og rige rundt for at få marcipan på tilbud og det gad jeg ikke i år – så derfor købte jeg det online til fornuftige penge.

Jeg læste den anden dag at marcipanen er særlig dyr i år – 60 kr for 375 gram  😯 og jeg har købt 1 kg. til 140 kr og det er den rigtige Odense marcipan.

 

at Julen er på vej ses også på blandt andet Netflix som allerede nu byder på mange julefilm. Vi så faktisk en i går – rigtig hyggeligt – men jeg medgiver gerne at hvis jeg skulle se julefilm hver dag fra nu – så bliver det for meget  :>

I fredags var Mathias til J dag – da julebryggen blev frigivet. Han fulgtes med et par klassekammerater under lovning af at han passede på og at han skulle hentes ved midnats tide. Det var første gang, så vi var lidt spændte på hvordan det ville klinge af.

Men det var en meget glad Mathias der kom hjem lidt over midnat og så gik snakken jo og det blev halv sent inden vi kom til ro.

Dagen efter gik han og sang julesange for fulde gardiner – så jo Julen er på vej.

 

Og der planlægges. Simon skal jo flytte hjemmefra først i december – men det skal vi nok få klaret. Når flytningen er ovre kan jeg fordybe mig i Julen – men allerede nu vil jeg gå i gang med gaverne så de er på plads inden da.

Julemaden er også planlagt og i år bliver det hverken flæskesteg, gås eller and – men derimod kylling – vel og mærke den gode økologiske Sødams kylling som jeg vil tilberede i stegeso med masser af dejlige vinter grønsager til – MUMS

 

Om jeg får pyntet op må tiden vise – men en juledug, lidt rødt og julebelysning bliver det nok til. Faktisk står mine lanterner allerede fremme – da det her mørke grå vejr vi har har en temmelig deprimerende virkning på mig.

De første 14 dage i december vil handle om at få Simon på plads – og så må vi tage den derfra når Mathias så får juleferie fra den 18. december.

Nisserne i køkkenet
Billedet er fra sidste Jul