Året 2015 er ved at være slut. Hvad der venter rundt om hjørnet når midnats klokkerne ringer det nye år ind – ved vi jo af gode grunde ikke. Det ved vi først når året er omme.

2015 har i sandhed været et genoptrænings år her i huset. Efter Hr. mands styrt på racercyklen 25. november 2014 – har han kæmpet for at komme på fode igen. Det har betydet en masse av’er – asen og masen for det gør ondt at komme i gang – men i den sidste ende giver det også nogle gevinster. Helt sig selv bliver han nok ikke – men det går meget godt på alle måder. Simons flytning og det at bære tunge ting op har da også haft en pris i form af, at kroppen stadig har problemer. Sådan er det når noget er gået i stykker så betaler man prisen i form af andre skavanker der dukker op.

Jeg kender det fra mig selv. I 2016 er det 48 år siden jeg blev opereret i min hofte – for hofteskred. Det er næsten hele mit liv – jeg har levet med et dårligt ben – for det har fået følger. Dengang brugte man ikke at genoptræne på samme måde som man gør i dag og selvom jeg kom til at gå igen og bruge mit ben i en vis udstrækning – så er følgerne også til at få øje på i dag. Jeg ved lige præcis hvad jeg ikke skal gøre, for så sker det eller det og mit ben og resten af kroppen vil lide under mine udskejelser. Senere igen i midten af 80’erne blev jeg opereret i anklen som følge af et fald hvor anklen brækkede og groede forkert sammen. Her blev alle knogler brækket op og sat sammen igen som et puslespil og det hele blev syet sammen med stålwire, for at gøre foden stiv. Sammen med hoften har denne operation lagt et skævt pres på mit knæ – som sikkert på et tidspunkt skal erstattes af et kunstigt knæ. Mit knæ er meget deformt fordi væske ophobning og bruskdannelse har gjort at det er blevet sådan. Men jeg kan gå og det er det vigtigste. Men alt andet kan jeg stort set ikke med det ben. Om aftenen har jeg smerter efter en lang dag – jeg skåner ikke mig selv da jeg ved det er vigtig at mit ben bliver brugt. Musklerne er underudviklede i benet i sær omkring hoften hvor jeg har et større “hulrum” ind i låret.

Året 2015 har også været hændernes år – i det jeg for alvor fik problemer med mine hænder og fingre – en følge af senehindebetændelser op gennem mit liv og så fordi jeg begyndte at hækle – hækling har sikkert været udløseren – men det kommer uanset om jeg gør det eller ej. Som følge af det må jeg tyde til special ting – som knive der er lette at anvende – kopper der er lette at holde på – masser af gode og varme armbind som holder mine sener varme, så jeg bedre kan bruge mine hænder. Om aftenen sidder jeg gerne med mine back on track håndleds bind og uden på dem har jeg finger løse uld handsker der går et godt stykke op af armene på mig. Men den varme det giver er simpel hen balsam til mine hænder og får mig til at slappe af.

Jeg har ikke helt lagt hækle nålen på hylden – men jeg hækler dog med lange mellemrum – så lidt bliver det til. Til gengæld har jeg genopdaget glæden ved at læse bøger og jeg ser mere fjernsyn nu end tidligere.

Visse ting skal jeg jo kunne bruge hænderne til og en af disse er de daglige gå ture med mine beagler – dem kan og vil jeg bare ikke undvære. Udover det skal jeg også tænke fremadrettet – at jeg stadig har mine hænders brug resten af livet.

2015 er også året hvor jeg fik overforbrug af facebook – faktisk så meget at man nærmest blev fanget og tvunget til at være på derinde flere gange om dagen. Pludselig havde man en masse “venner” og på det sidste må jeg sige det begyndte at hænge mig ud af halsen. Så ville skæbnen at vi var uden internet en periode og for første gang følte jeg en form for lettelse over ikke at skulle opdatere dit og dat og da vores internet kom tilbage har jeg siden hen holdt en lavere profil derinde. Målet er helt at kommet ud af facebook.

Målet for 2016 – må være at jeg kommer ud af facebook – at mine hænder får det bedre – at mine beagler forbliver raske og glade – at mine sønner trives og har det godt – og at manden vil få det bedre og forhåbentlig komme til at cykle igen i løbet af foråret.

Med dette vil jeg ønske alle et rigtig Godt Nytår 2016

Loading