Det måtte jo ske

Det værste flytte ræs er nu ovre og alle de tunge ting fragtet til Simons nye lejlighed. De har været 2 hårde dage for flyttemændene (Hr. Mand – Simon og Mathias) De har hentet alle Simon opmagasinerede ejendele i boksen i nabobyen – kørt dem til lejligheden – båret dem op af en hulens masse trapper  😯

I dag har de igen været i boksen i nabobyen – denne gang efter noget der skulle i kælderrummet hos Simon og været herhjemme og fragte computerbord, flyttekasser mv. ud i lejligheden.

Alt det har jeg ikke været en del af. Jeg har taget mig af beaglerne og gået til hånde hjemme med mad – samt ude i lejligheden – hvor jeg har vasket Simons porcelæn, bestik mv. op og sat på plads i nogle af hans skabe.

Nu mangler resten – møbler der skal på plads – lys der skal sættes op og andre småting.

Mine hænder og arme er ikke gået fri og både i går og i dag er jeg ramt af kanon mange smerter i hænder, fingre og arme – men det får være. jeg er jo nødsaget til at finde ud af hvor det går galt og hvor meget jeg kan byde mig selv.

Vi regner forsat med at Simon kan rykke helt ind i sin lejlighed så snart der er lys oppe og møblerne er på plads – resten må komme i etaper – hen af vejen.

Simon selv har klaret det udmærket – men i dag er han færdig – batterierne er simpel hen brugt op og han trænger til hvile – et af onderne ved at have autisme :-S