Monthly Archives: december 2015

Havregryns kugler

by

Her hos os går vi ikke så meget ind for småkager. Den ældste af mine sønner er ikke så vild med sådan noget – så derfor laver vi andre ting i stedet når der er højtider på programmet.

Her er en opskrift på Havregryns kugler – som jeg også laver når det ikke er Jul – de er nemlig så gode at de kan spises hele året rundt  😀

250 g. smør  (det skal være rigtig smør)

200 g. havregryn – finvalset

200 g. flormelis

60 g god kakao – jeg bruger urtekram

vanille efter smag

Fremgangs måde: Det hele blandes grundigt sammen og står koldt ½ time. Derefter triller man massen til kugler – størrelsen bestemmer man selv. Kuglerne vendes i kokos eller anden krymmel.

Opbevares i køleskab.

Havregryns kugler

Mit nye legetøj

by

Jeg har foræret mig selv en tidlig julegave – nemlig farveblyanter.

Og ikke nogen hvilken som helst. Det er nemlig Derwent colorsoft 72 – 72 farve blyanter i alle mulige nuancer. Normal prisen for dem er 1.100 kr. men jeg har været heldig at købe dem til 550 kr  😀  😀

derwent colorsoft

Og NØJJJ – de er såå kanon lækre at male med – endelig har jeg fundet noget der er godt for mine hænder og fingre – de er alle pengene værd.

Jeg har ellers til nu brugt Staedtler ergosoft – anbefalet af forfatteren til “den fortryllede skov” og lign. som hun har lavet. Men de rækker slet ikke på den måde som de nye her gør. Jeg ved godt at forfatteren sponsoreres af Staedtler da hun ofte gør reklame for lige netop deres produkter.

Jeg fik hurtigt ondt i hænderne og i sær mine fingre når jeg brugte mine ergosoft blyanter – så derfor måtte jeg ofte holde pauser – med de nye går jeg en hel anden farve verden i møde 😀

Jeg glæder mig ……

by

“Jeg glæder mig i denne tid – nu falder julesneen hvid – så ved jeg Julen kommer” Sådan starter min absolutte ynglingsbog fra min barndom – “Peters Jul” – som min far var en flittig oplæser af. Hver år op under Jul kom jeg op på skødet og så læste vi bogen sammen – gud hvor jeg savner den tid. Julen har rigtig mange minder begravet i mig – minder jeg tager med til mine drenge – for jeg har naturligvis også læst bogen for dem – da de var mindre. Jeg har desværre ikke længere den originale bog fra dengang – men et par år før min far døde forærede han mig et nyt eksemplar som nu står et sikkert sted.

Om små 14 dage er Julen over os og i dag har jeg fået købt sønnernes julegaver – for selvom de nu er henholdsvis 24 og 22 – så skal de da have lidt alligevel. Simon mangler jo ting til lejligheden så derfor er der indkøbt noget som kan give lidt hygge hos ham – hvad – ja det er en hemmelighed lidt endnu. Mathias får også noget – noget han har ønsket sig og noget han mangler i følge hans mor – det holder vi også hemmeligt lidt endnu.

Noget af julemaden ligger nu i fryseren – nemlig de gode økologiske kyllinger fra Sødam – som skal tilberedes i stegeso. Så ingen flæskesteg eller and denne Jul her hos os  :;  – Juledesseerten – bliver en cheesecake som jeg tilbereder i dessert glas – for så kan jeg lave den uden husblas – nemt og hurtigt.

Nytåret er der også tænkt på og her har jeg i aften bestilt kød hjem fra grisogko – noget jeg ofte gør. Så der er bestilt kød til hverdags brug og en kalvefilet som vi skal have af Nytårs aften. Desserten har jeg ikke på plads endnu – men det bliver noget let og luftigt – for vi bryder os ikke om al det tunge mad – måske en is dessert eller en fromage ?

Hr. mand og jeg er blevet enige om at vi dropper julegaverne til os – det er jo til syvende og sidst nærværet og den gode mad vi ønsker os mest – vi kan jo anskaffe de ting vi virkelig mangler i løbet af året.

cropped-christmaslilla.jpg

Det skrider langsomt frem

by

Tingene har ikke helt flasket sig som vi ville. Simons møbler fra Ikea kan først komme den 15. december og det er hans nøje udvalgte sofa – et TV møbel og et sofa bord. Det er en stor streg i regningen – for det skal jo også samles og så er vi henne under Jul  😯

I dag lykkedes det at få samlet den gamle sofa fra den tidligere lejlighed – og computerbordet. Der kom også en lampe op i gangen – så nu er det bare småtterier med at få tingene ud af flyttekasserne.

Hr. mand kom desværre til skade med en finger som blødte og blødte – men han fik den lige fikset med køkkenrulle og en strips rundt om. Derefter kørte han og Simon herhjem igen.

Simon er desværre ramt af stress – og med ramt mener jeg RAMT. Han har fået problemer med maven og kvalme og har det i det hele taget ret skidt. Han er slet ikke skruet sammen til sådanne forandringer og selvom han glæder sig – så der det hårdt at forlade det hjemlige kendte for ham. Vi støtter og hjælper så meget som muligt – men det er kroppen som må igennem en fase. I morgen er der derfor dømt slappe af dag – og så må vi se i øjnene at Simons flytning til lejligheden trækker ud endnu 1 uges tid – for Hr. mand skal tilbage på arbejde på mandag Udover det skal der tilsluttes TV og bredbånd og før det er oppe at køre må han være her hos os.

Ærgerligt er det – men med Julen lige om hjørnet kan det ikke være anderledes – vi håber TV og bredbånd bliver sluttet til hurtigst muligt.

 

Det har været nogle stressede dage –  for os alle. I går aftes blev jeg pludselig syg – sådan uden varsel. Jeg fik det kanon dårligt fra det ene øjeblik til det andet og det kostede en masse opkast – hvor jeg var af sted 3 gange med ½ times mellemrum. Jeg fatter ikke hvorfor – for der var intet forud for det – men noget ville min mave bare ikke have. Utilpas kravlede jeg i seng ved 22:15 tiden. Min krop skreg på hvile – men hvad der var årsagen til opkastet aner jeg ikke.

I dag har jeg det fint nok bortset fra at mine mavemuskler har været på overarbejde. Jeg er træt – men ellers er alt igen normalt.

Med andre ord må Julen vente lidt endnu – men mon ikke vi når det hele alligevel – selvom det hele er mere omvendt denne december – der kommer jo andre jule tider endnu.

cropped-julesne.gif

Det måtte jo ske

by

Det værste flytte ræs er nu ovre og alle de tunge ting fragtet til Simons nye lejlighed. De har været 2 hårde dage for flyttemændene (Hr. Mand – Simon og Mathias) De har hentet alle Simon opmagasinerede ejendele i boksen i nabobyen – kørt dem til lejligheden – båret dem op af en hulens masse trapper  😯

I dag har de igen været i boksen i nabobyen – denne gang efter noget der skulle i kælderrummet hos Simon og været herhjemme og fragte computerbord, flyttekasser mv. ud i lejligheden.

Alt det har jeg ikke været en del af. Jeg har taget mig af beaglerne og gået til hånde hjemme med mad – samt ude i lejligheden – hvor jeg har vasket Simons porcelæn, bestik mv. op og sat på plads i nogle af hans skabe.

Nu mangler resten – møbler der skal på plads – lys der skal sættes op og andre småting.

Mine hænder og arme er ikke gået fri og både i går og i dag er jeg ramt af kanon mange smerter i hænder, fingre og arme – men det får være. jeg er jo nødsaget til at finde ud af hvor det går galt og hvor meget jeg kan byde mig selv.

Vi regner forsat med at Simon kan rykke helt ind i sin lejlighed så snart der er lys oppe og møblerne er på plads – resten må komme i etaper – hen af vejen.

Simon selv har klaret det udmærket – men i dag er han færdig – batterierne er simpel hen brugt op og han trænger til hvile – et af onderne ved at have autisme :-S

Simons nye lejlighed

by

Jamen – jeg kan slet ikke få armene ned af begejstring  😀  😀  😀

Nu har jeg ved selvsyn set hvor min ældste søns base skal være fremover. Jeg lå jo med lungebetændelse da han fik lejligheden tilbudt – og jeg må sige jeg er ret meget begejstret. Han kunne ikke få noget der er bedre andre steder – at det så ligger lidt længere væk end vi først ønskede det betyder ikke længere det store.

En rigtig dejlig lejlighed med luft og lys – beliggende på 2. sal med en god udsigt til Lillebæltsbroen og Fyn. En overdækket altan med skydevinduer man kan lukke op. Og et enormt godt køkken – her er jeg ret misundelig for det er virkelig et lækkert køkken. Simon kan godt regne med at hans mor vil komme på besøg ind i mellem – bare for at få en kop kaffe  😆

De næste to dage bliver hårde for da skal alle de tunge ting fragtes op i lejligheden. Den eneste streg i regningen er at møblerne fra Ikea først kan komme d. 15. dec. så indtil da må vi lave nogle nødløsninger så Simon alligevel kan være derude.

Vi håber at han i løbet af den kommende weekend kan blive derude – så må vi tage resten hen af vejen.

Kig fra altanen mod Lillebæltsbroen
Kig fra altanen mod Lillebæltsbroen
Et super lækkert køkken
Et super lækkert køkken
Kig fra sovev. ind i stuen og altanen
Kig fra sovev. ind i stuen og altanen

1 2