Efter i gårs skriv – hvor jeg skrev at det gik bedre – bla bla bla – ja så må jeg konstatere at intet er umuligt – for i dag går det bare af hækkenfelt til  👿

Jeg har ellers – som skrevet i går oplevet bedre tilstande – men ak det er stoppet brat. Jeg har ofte skrevet at mine tilstande handler om timer, før det ændrer sig – således også nu.

I går efter aftensmad var jeg i Brugsen og handle – og det at slæbe varer til  og fra bil – gjorde at begge mine kraveben føltes som om de var brækket – da jeg i aftes satte mig til at se fjernsyn. Men der var mere i posen til mig – for mit højre håndled begyndte at gøre ondt da jeg var på vej i seng.

Natten igennem har jeg været vågen ind i mellem for at konstatere at kravebens vedhæftningen smertede umanerligt meget – ligesom håndleddet blev værre.

Til morgen var smerterne taget af i kravebens området – men min hånd  var stort set ubrugelig. Senen som løber fra håndleddet til tommelfingeren var så tyk og gjorde bare så ondt – at det første jeg gjorde var at tage smertestillende, for jeg havde jo stadig beaglerne og div. andre ting jeg skulle tage mig af.

Jeg har fået gået med beaglerne og lavet de ting jeg syntes jeg kunne overkomme – resten af dagen er dømt på ro, ro og atter ro.

Opdate 21:00. Min hånd er ikke blevet bedre og Hr. mand kom tidligere fra arbejde for sønnerne skulle i klub – og jeg var ude af stand til at lave aftensmad. Vi har haft en lang samtale under middagen – det vil jeg ikke komme ind på her og nu – blot noget jeg nu skal tænke igennem. Jeg vil komme med en opdate når jeg har talt med min læge på tirsdag.

med galskaben!!

Jeg skulle jo have været ved læge først i februar – men skæbnen ville at det kom jeg ikke – fordi Hr. mand glemte at jeg skulle og derfor ikke kom hjem med bilen.

Så fik jeg en tid igen til 25/2 – denne gang sørgede Hr. mand for at han kunne arbejde hjemme – så var bilen på grunden.

I dag ringede de fra lægen at det var aflyst da – ja min læge var blevet syg.

Så fik en tid igen 1. marts – men jeg ved sgu ikke om jeg kommer afsted – det afhænger af flere ting – da det denne gang er en formiddags tid og om formiddagen passer det mig ikke ret godt – så jeg ved ikke om jeg gider koordinere med sønnerne omkring passingen af beaglerne.

En anden ting er – at der lige nu ser ud til at være tegn på bedring. Jeg får stadig små tilfælde – men ikke sådan som hidtil – og noget der varer i kortere tid.

F.eks. i går hvor jeg hakkede chokolade til scones og hvor jeg om aftenen var øm/irriteret i håndled og skulder. Til morgen var det bedre og her op af dagen er smerterne væk i håndleddet. Jeg håber sådan at det skyldes at D vitaminet er begyndt at virke – det er på 3. uge jeg tager det. Men det aner jeg ikke endnu – blot at det et eller andet sted er blevet bedre.

Foråret er lige om hjørnet og jeg håber på masser af dejligt vejr så jeg kan komme ud og suge til mig – for det sjove er jo at jeg stort set ingen problemer har i forår og sommer perioden.

Men intet er sikkert endnu – så jeg tager forsigtige skridt – varierer mine sysler og bruger de hjælpemidler jeg har anskaffet og som hjælper rigtig meget – det vil jeg forsætte med.

Jeg har fået en ny tid hos min læge igen med henblik på det videre forløb omkring mine hænder.

Jeg har brug for at komme ordentlig til bunds i det her – forhåbentlig få en diagnose eller så tæt på som muligt. Alt det frem og tilbage og uvisheden driver mig til vanvid.

Jeg har gode dage – men også dårlige og dage med træthed hvor jeg næsten ikke kan komme op om morgenen og igen om aftenen kan sidde ret op og ned i en stol og sove – det holder bare ikke. Min hverdag er ikke så hektisk at træthed skulle ramme mig på den måde. Jeg har naturligvis beaglerne – og der er gøremål i hjemmet – men så slemt er det jo ikke at jeg skulle sidde ret op og ned og sove midt i den bedste sendetid. Indrømmer at nætterne nogle gange er trælse når jeg vågner med smerter/kolde hænder og må bruge tid på at få styr på det. Det koster nogle gange 1-2 timers nattesøvn – så på de dage er jeg selvfølgelig mere træt om dagen.

Udover det – så er uvisheden det værste – for man prøver jo at læse på tingene og skulle jeg give mig selv en diaginose – ja så passer leddegigt bedst på mine symptomer og alene det kan give mig koldsved på panden 😯 😯

Skulle det vise sig at det er ovre i den bane – så må jeg jo tage den derfra og det ved jeg også at jeg kan gøre. Alene derfor er det nu endnu mere vigtigt at der sættes en betegnelse – så al den her spekuleren kan stoppe.

Ny tid hos lægen er den 25/2 og så skal der ske noget.