29/2-16

Egentlig har jeg ikke som sådan noget at berette om – MEN da det er en særlig dag i dag som kun kommer en gang hver fjerde år – så skulle den da lige nedskrives  😀

Ugen vi er startet på bliver lidt hård – for Hr. mand skal på kursus i København fra onsdag til fredag – skal køre frem og tilbage – så dermed er der lagt op til at han kommer sent hjem disse dage.

Mathias og jeg er så ene på skansen og må hjælpe hinanden – vi har allerede aftalt at aftensmaden tager vi lidt let på i disse dage.

I morgen skal jeg til læge og have en snak omkring mine hænder – og gæt engang – lige nu er der ikke rigtig noget – det er jo typisk ikke  😆

Jeg har dog lige haft massive problemer i weekenden og det plejer jo at gå sin gang og man ved aldrig om den er gal om 2 timer.

Udover det skal jeg have købt ind til de næste dage – for der har jeg ingen bil hjemme – før sent om aftenen. Jeg skal også ud og handle med Simon – for han har ikke noget særligt i huset og skal jo kunne holde skansen til weekenden. Han var ikke hjemme sidste weekend som planlagt da han blev syg med et maveonde og vi vurderede det var bedst han var hos sig selv. Hr. mand har hentet vaske tøj hos ham i dag som jeg i skrivende stund er ved at vaske – så han kan få det ud i morgen.

Mens det foregår må Mathias passe beaglerne – for Hr. mand arbejder hjemmefra i morgen da jeg skal bruge bilen.

Patience you must have

Efter mit seneste angreb af mine sener – i højre håndled har jeg nu indset at jeg må væbne mig med tålmodighed.

Aldrig har noget gjort så ondt som denne gang og det har fået mig til at vågne op.

Yoda-Quotes-10

Efter samtalen med Hr. mand i går aftes har jeg også indset at jeg må handle – for hvad er lige formålet med at kunne hækle og strikke? Jo man kan jo sige der er et formål hvis man vil lave en trøje – men at sidde og hækle tæpper – læs lapper – giver ikke mening for mig – for det er jo ikke noget jeg absolut SKAL have.

Med det mener jeg at jeg skal sparre på mine hænder og arme og tænke på hvilke formål der er vigtigst. For mig er det vigtig – endda meget vigtig at jeg kan håndtere mine hunde – at jeg kan løfte dem op på bordet og kigge dem efter, børste tænder på dem og børste dem. Jeg vil også kunne bage kager og brød til min familie  samt kunne lave mad igen på fuld tid – det er også en vigtig ting for mig.

Jeg er med andre ord tilbage ved start – for det er jo først i de senere år jeg tog hæklingen op igen – nemlig da jeg mistede min far og var i kulkælderen over det – da trøstede det mig at kunne sidde med hækle tøjet, så jeg fik fokus på noget andet.

Min far ville have haft det forfærdeligt hvis han vidste hvad jeg går igennem lige nu med mine hænder – så der er ikke andre udveje for mig nu end at tage den med ro.

I den kommende weekend bliver alt mit garn mv. pakket væk i kælderen – det skal væk fra mit syn – og så må vi se hvad tiden bringer.

Jeg ved ikke om jeg får en diagnose – men jeg håber der findes en betegnelse – selv er jeg ret sikker nu – i sær efter de sidste dages smerte helvede.

senehindebetændelse

Er det ikke bare typisk?

Efter i gårs skriv – hvor jeg skrev at det gik bedre – bla bla bla – ja så må jeg konstatere at intet er umuligt – for i dag går det bare af hækkenfelt til  👿

Jeg har ellers – som skrevet i går oplevet bedre tilstande – men ak det er stoppet brat. Jeg har ofte skrevet at mine tilstande handler om timer, før det ændrer sig – således også nu.

I går efter aftensmad var jeg i Brugsen og handle – og det at slæbe varer til  og fra bil – gjorde at begge mine kraveben føltes som om de var brækket – da jeg i aftes satte mig til at se fjernsyn. Men der var mere i posen til mig – for mit højre håndled begyndte at gøre ondt da jeg var på vej i seng.

Natten igennem har jeg været vågen ind i mellem for at konstatere at kravebens vedhæftningen smertede umanerligt meget – ligesom håndleddet blev værre.

Til morgen var smerterne taget af i kravebens området – men min hånd  var stort set ubrugelig. Senen som løber fra håndleddet til tommelfingeren var så tyk og gjorde bare så ondt – at det første jeg gjorde var at tage smertestillende, for jeg havde jo stadig beaglerne og div. andre ting jeg skulle tage mig af.

Jeg har fået gået med beaglerne og lavet de ting jeg syntes jeg kunne overkomme – resten af dagen er dømt på ro, ro og atter ro.

 

Opdate 21:00. Min hånd er ikke blevet bedre og Hr. mand kom tidligere fra arbejde for sønnerne skulle i klub – og jeg var ude af stand til at lave aftensmad. Vi har haft en lang samtale under middagen – det vil jeg ikke komme ind på her og nu – blot noget jeg nu skal tænke igennem. Jeg vil komme med en opdate når jeg har talt med min læge på tirsdag.

Der er måske en mening

med galskaben!!

Jeg skulle jo have været ved læge først i februar – men skæbnen ville at det kom jeg ikke – fordi Hr. mand glemte at jeg skulle og derfor ikke kom hjem med bilen.

Så fik jeg en tid igen til 25/2 – denne gang sørgede Hr. mand for at han kunne arbejde hjemme – så var bilen på grunden.

I dag ringede de fra lægen at det var aflyst da – ja min læge var blevet syg.

Så fik en tid igen 1. marts – men jeg ved sgu ikke om jeg kommer afsted – det afhænger af flere ting – da det denne gang er en formiddags tid og om formiddagen passer det mig ikke ret godt – så jeg ved ikke om jeg gider koordinere med sønnerne omkring passingen af beaglerne.

En anden ting er – at der lige nu ser ud til at være tegn på bedring. Jeg får stadig små tilfælde – men ikke sådan som hidtil – og noget der varer i kortere tid.

F.eks. i går hvor jeg hakkede chokolade til scones og hvor jeg om aftenen var øm/irriteret i håndled og skulder. Til morgen var det bedre og her op af dagen er smerterne væk i håndleddet. Jeg håber sådan at det skyldes at D vitaminet er begyndt at virke – det er på 3. uge jeg tager det. Men det aner jeg ikke endnu – blot at det et eller andet sted er blevet bedre.

Foråret er lige om hjørnet og jeg håber på masser af dejligt vejr så jeg kan komme ud og suge til mig – for det sjove er jo at jeg stort set ingen problemer har i forår og sommer perioden.

Men intet er sikkert endnu – så jeg tager forsigtige skridt – varierer mine sysler og bruger de hjælpemidler jeg har anskaffet og som hjælper rigtig meget – det vil jeg forsætte med.

Hjerne gymnastik

Man skal jo holde de små grå i orden og som aflastning for mine hænder og arme har jeg nu kastet mig over noget så simpelt som pusle spil.

Sagde jeg simpel –  😆  I gamle dage – altså for over 40 år siden og før computeren hold sit indtog da var puslespil en del af min hverdag. Op gennem min barn, teen og unge år har jeg lagt rigtig mange puslespil. Husker der var en overgang hvor jeg fik det både i fødselsdags gave og til Jul og hvor det bare sagde – VUPTI – så var det ordnet.

I dag er jeg en kende flov over at erkende at det ikke bare lige sidder i fingerspidserne. Jeg indrømmer gerne at jeg burde havde startet op med noget lettere end det valgte – men vil da give det en chance. Og så kan jeg jo håbe på at fået fjernet lidt af “støvet” på “høloftet” og håbe på at jeg finder melodien igen.

Puslespillet er på 500 brikker og jeg vil løbene vise mine fremskridt  :mrgreen:

al begyndelse er svær
al begyndelse er svær
Kaos
Kaos

Har fået en ny tid hos lægen

Jeg har fået en ny tid hos min læge igen med henblik på det videre forløb omkring mine hænder.

Jeg har brug for at komme ordentlig til bunds i det her – forhåbentlig få en diagnose eller så tæt på som muligt. Alt det frem og tilbage og uvisheden driver mig til vanvid.

Jeg har gode dage – men også dårlige og dage med træthed hvor jeg næsten ikke kan komme op om morgenen og igen om aftenen kan sidde ret op og ned i en stol og sove – det holder bare ikke. Min hverdag er ikke så hektisk at træthed skulle ramme mig på den måde. Jeg har naturligvis beaglerne – og der er gøremål i hjemmet – men så slemt er det jo ikke at jeg skulle sidde ret op og ned og sove midt i den bedste sendetid. Indrømmer at nætterne nogle gange er trælse når jeg vågner med smerter/kolde hænder og må bruge tid på at få styr på det. Det koster nogle gange 1-2 timers nattesøvn – så på de dage er jeg selvfølgelig mere træt om dagen.

Udover det – så er uvisheden det værste – for man prøver jo at læse på tingene og skulle jeg give mig selv en diaginose – ja så passer leddegigt bedst på mine symptomer og alene det kan give mig koldsved på panden 😯 😯

Skulle det vise sig at det er ovre i den bane – så må jeg jo tage den derfra og det ved jeg også at jeg kan gøre. Alene derfor er det nu endnu mere vigtigt at der sættes en betegnelse – så al den her spekuleren kan stoppe.

Ny tid hos lægen er den 25/2 og så skal der ske noget.

Jeg får da lavet lidt

Altså hæklet  😀

På trods af mine dårlige hænder, fingre og arme får jeg lavet lidt. Det går ikke så hurtigt da jeg er nød til at mærke meget efter, så jeg ikke overanstrenger mine hænder.

Jeg har skrottet det første hold cafe gardiner jeg lavede og som så sådan her ud

cafe gardiner - de første
cafe gardiner – de første

Grunden er den at de simpel hen er for tunge og så hænger de ikke pænt – det er der ikke noget at gøre ved – men cafe gardiner vil jeg have i mit køkken vindue – så jeg har denne gang hæklet i ganske almindeligt 8/4 bomulds garn – den billige fra COOP og som hedder ID

Jeg har indkøbt en del af denne type garn i alle mulige forskellige farver – for jeg forsøger også at lave et sommer tæppe – som bare skal være færdigt når det er. Ingen hast eller jag – bare hygge og i det tempo jeg kan klare.

I dag blev jeg så færdig med de første 6 lapper som skal danne den ene side af mit køkken vindue. Jeg skal bare have dem syet sammen – men det er ikke det største problem.

Og de ser sådan ud.

cafe gardiner hæklet med bomulds garn nr. 8/4
cafe gardiner hæklet med bomulds garn nr. 8/4

Denne gang er det mere let i det og jeg tror de vil hænge pænt når jeg når dertil at de er klar til at komme op i vinduet.

Min plan er stadig at lave nogle forskellige – så jeg kan skifte farve engang i mellem – jeg vil også hækle i andre mønstre.

Udover mine kommende gardiner – hækler jeg også stadig på tæppet til min ældste søn  – er nu så langt at jeg så småt skal til at begynde at sy det sammen – noget jeg har tænkt mig at gøre i etaper – for ellers bliver det alt for træls til sidst – når man sidder med 264 lapper eller noget :-S

Og så har jeg jo lovet at den yngste søn også skal have et – ak ja jeg bliver ikke arbejdsløs på det område lige med det første  :mrgreen:

Så jeg kombinere mine hæklerier med tyndt og tykt garn – så mine hænder kan følge med.

En større katastrofe for Fredericia

Katastrofe branden som jeg omtalte i et tidligere indlæg – får store økonomiske følger.

En af den brændende tanke væltede jo ud over kørebanen på Strandvejen og i skrivende stund er man i gang med at nedbryde den i stykker så vejen atter kan åbne for kørende trafik. Efter at tanken er fjernet skal vejen undersøges for skader og om den i det hele taget kan tages i brug eller der skal reparationer til.

Selve stedet på havnen hvor det er sket ligner en krigs zone – var der forbi i går og kors for en redelighed – det er virkelig trist  😥  😥

De omkringliggende kontorer og lign. har også fået ødelagt en del – blandt andet er op til 50 biler nærmest skyllet væk af brandsprøjterne et kontor er ødelagt da gødningen fra den ene lækkede tank er trængt ned i deres kælder og op under stueetagen – det er kun 1. salen der kan bruges – computer udstyr for mange tusinde kroner er ødelagt.

Samtidig med det er den størkende palmeolie ved at drive i land – både på Fredericia siden som på Middelfart siden – Kommunen har sendt deres arbejdere på gaden for at rense strandene og få olien kørt væk – samtidig opfordres vi borgere til at indrapportere hvis vi ser noget. Olien er ikke farlig – det er en foder olie som bruges i industrien – men den skal ikke ligge til gene på strandene og dem har vi jo en del af i Fredericia.

Beredsskabs styrelsen har haft hentet hjælp under slukningen fra mange dele af Danmark – helt fra Tyskland har der været hjælp. Udover det har mange skibe hjulpet fra søsiden med at sprøjte vand på de overophedede tanke.

Her lidt links fra de sidste dages begivenheder : http://frdb.dk/gallery/JM/20160205/ARTIKLER/205009997