Monthly Archives: marts 2016

Forandringer fryder – eller gør de?

by

Som insulin bruger er jeg som så mange andre underlagt min kommunes regler for hvad de giver i tilskud og ikke mindst hvilke hjælpemidler jeg kan “få”. Jeg har tidligere berettet om at jeg ikke længere kan få tilskud til den type kanyle jeg af mit diabetes ambulatorium er blevet instrueret i at jeg skulle bruge. Nemlig Novo Nordisk penkanyle system flow. Her er bevillingen blevet lavet om så jeg kun kan vælge mellem 2 andre typer – her er der tale om billige kopi kanyler som fremstilles i et østland. Pakken med kanylerne er ikke engang forseglet så derfor kan man spå om de så er sterile når det kommer til stykket. Jeg har mine tvivl – men har dog prøvet dem gennem forskellige perioder og fundet at de skader mine efterhånden ømtålige lår ganske meget. Jeg har taget insulin i ca. 8 år og det bliver ens lår altså ikke ved med at holde til. De skal plejes ret meget efterhånden for at kunne holde til det evindelige stikkeri. Derfor SKAL de penkanyler jeg anvender være så gode som overhovedet mulig – for det er jo 2 gange om dagen dag ud og ind – år ud og ind jeg skal stikke mig selv – det bliver 730 gange på et år – så klart at ens lår skal kunne holde til det.

Kopi kanylerne hedder Tricare og er dem jeg kan få bevilliget af min kommune – derfor har jeg været nød til gennem et stykke tid at betale mine kanyler selv – så dem køber jeg på nettet hvor jeg har fundet dem til en lidt billigere pris fordi jeg så er klub medlem det pågældende sted. Og det drejer sig selvfølgelig om de føromtalte Novo Nordisk penkanyler.

 

I dag skulle jeg så bestille teststrimler – dem man bruger til at måle blodsukker med. Dem har jeg forsat bevilling til og de koster i omengenen af 430 kr pr æske – og dem kan jeg godt få gratis – dertil kommer fingerprikker og lanceter – som man anvender når man tager blodprøven til teststrimlen.

I dag skulle jeg også have nye lanceter da jeg ikke har så mange tilbage – det er sådan en type tromle med 6 nåle i som man sætter i en speciel fingerprikker og så drejer på en knap for at få en ny nål frem.

Jeg har brugt Accu-chek multiclix samt tilhørende fingerprikker og været rigtig glad for dette system.

Men det kan jeg ikke få mere – det er udgået af markedet – igen en forandring :-S

Jeg har derfor været nød til at bestille en ny fingerprikker og tilhørende lanceter. Dette system hedder stadig multiclix – men nu med betegnelsen “fast multiclix”  – hvad det end så betyder.

Altså jeg hader bare – når noget jeg bruger dagligt – endda flere gange dagligt ændres og man ikke ved hvad ændringen består af.

Jeg er ski da “spændt” på at få det hjem og agere forsøgskanin på mig selv  :-S

Det skal bare ikke være nemt at leve med en kronisk sygdom  :-S

Denne fingerprikker udgår af markedet
Denne fingerprikker udgår af markedet
Disse tromle lanceter udgår af markedet
Disse tromle lanceter udgår af markedet

Loading

Tæppet vokser

by

Jeg får lavet lidt stille og roligt på det tæppe som min ældste søn skal have. Det vil tage tid – men det ved han godt og jeg skal nok få det lavet. I mellemtiden er jagten gået ind på de farver og designs som min yngste søn skal have – for han skal naturligvis også have et tæppe  😀

Jeg bliver med andre ord ikke arbejdsløs i et langt stykke tid  :mrgreen:

 

I dag fik jeg de første to række hæklet sammen på ældste sønnens tæppe – længden vil bliver lidt over 2 meter. Nu skal det så “bare” vokse i bredden og her er jeg nu i gang med at fabrikere flere “lapper” – hvor bredt det bliver ved jeg ikke endnu – det prøver jeg mig frem med. Jeg har nu ryddet en box kasse specielt til at huse tæppet i efterhånden som lapperne sættes sammen. Her kan jeg ligge låg på så det ikke samler støv og ligger og flyder. Elsker disse kasser som giver et mere ryddeligt syn. Udover det lærer man jo af de forrige tæpper man har begået og denne gang bliver lapperne gjort færdige – det vil sige hæftet og hæklet på tæppet efterhånden så man ikke sidder der tilsidst med xx antal lapper der skal hæftes og yderligere at man skal til at hækle dem alle sammen.

ældste sønnens kommende tæppe
ældste sønnens kommende tæppe
lapper i massevis
lapper i massevis

Loading

Jeg er blevet nedstemt

by

Af både – Simon, Mathias og Hr. Mand!!

Så derfor drager jeg til Kolding sygehus d. 6. april og får undersøgt mine hænder og arme i ortopædisk ambulatorium. Det er en undersøgelse der er beregnet til en times tid – og her vil jeg sikkert blive målt med elektroder – så de kan måle hvordan nerve banerne reagerer.

Selvom det er blevet bedre – så er det langt fra væk og jo, jeg er da selv nysgerrig på hvad det er for noget – så det er ikke fordi jeg ikke selv ved det – altså at der skal kigges på det. Det er nok mere tanken om at man skal det her!! – Men jeg har naturligvis også min familie at tænke på – for de har næsten lidt ligeså meget som jeg og set hvilke symptomer jeg rammes af.

Hvad der kommer ud af undersøgelsen ved jeg jo af gode grunde ikke – men uanset om det er det ene eller det andet – eller slet ingenting – så vil jeg efterfølgende tænke tingene igennem. Med andre ord – så er operation stadig den allersidste udvej og ikke noget jeg bare vil gøre – alt skal måles og vejes og eftertænkes.

I mellemtiden forsætter jeg den vej jeg har lagt – tager tingene i afmålte portioner – men uanset hvad jeg gør så oplever jeg ændringer hver dag. Nogle dage er der ikke rigtig noget – men så kan jeg vågne en morgen – som i dag – med kanon ondt i det ene håndled og som følger af det en hånd og arm der er “træt” og ikke rigtig virker som jeg vil den skal – så jo noget er der jo galt – det kan jeg ikke skjule for mig selv, eller mine nærmeste.

En af mine bedste investeringer på det plan er et krus med silikone omkring – det krus kan jeg bare ikke tabe ud af hænderne og så er det rigtig rart at vide man kan drikke sin kaffe eller te uden fare for at det hele ender ned i skødet på dig.

bodumkrus

 

Den eneste større ændring der er her i huset er, at vi ikke snakker så meget om det mere – for det er jo blevet hverdag – at jeg nogle gange er “out of order”

 

Loading

Google er min ven

by

Jeg bliver klogere og klogere på hvad der sker med mine hænder. Og faktisk kan jeg se jeg er på rette vej med de tiltag jeg allerede gør brug af. Dem vil jeg senere ligge en “opskrift” ind på.

Som indehaver at to styk svage hænder og som har givet mig forskellige problemer siden min skoletid i form af gentagne senehindebetændelser og hvor jeg i en lang periode måtte gå med specielle læder håndleds bind – som min mor løbene skiftede ud med nye når de blev for slidt – ja så er jeg sikker på det har indhentet mig igen. Denne gang sikkert for resten af livet, for jeg er ikke i tvivl om at jeg skal passe på fremover hvad jeg foretager mig.

Alt med måde – siger et ordsprog – og det bliver også gældende for mig. Jeg er nød til at tage alt med måde – så jeg ikke belaster mine hænder og arme for meget – fremfor alt skal jeg lytte mere til min krop, når den fortæller mig at nok er nok.

Alene belastningen at gå med beaglerne kan være et af problemerne og selvom jeg bruger hjælpemidler så er det jo en gentagen bevægelse hver dag, at skulle gå med dem. Det har jeg ikke tænkt at stoppe med – men det får følger for alt det andet jeg også gerne vil.

Da jeg i januar 2014 startede op på at hækle igen – var der gået mange år siden jeg sidst havde gjort det og selvom det føltes som at “komme hjem” at arbejde med garn og hæklenål – så arbejdede jeg jo bare derudad uden at stoppe op, tage ordentlige pauser og hvile mine hænder. I løbet af få måneder havde jeg fået sat et tæppe sammen – ved siden af det hæklede jeg også på 2 sjal og div. andre små arbejder – så jeg havde rigtig travlt – og det må selvfølgelig give bagslag.

Jeg har haft et forfærdelig efterår og vinter før det gik op for mig at alt har en pris. Man kan nemlig ikke både have mel i munden og blæse samtidig og det har været rigtig smertefuldt og kostet meget smertestillende – håndleds støtter og div. hjælpemidler til husholdningsbrug – fordi jeg fik ondt bare jeg så et løg der skulle hakkes. Jeg har med andre ord ikke været i stand til at lave ret meget mad og det har kostet på diabetes siden.

For at vende tilbage til udgangs punktet – så har jeg googlet en del – Jeg har også besøgt min søde læge som nu taler om operation og hvad har vi – men den del er jeg slet ikke parat til når jeg efterfølgende har tænkt det hele igennem – for der er INGEN garanti for at det nu også hjælper (ifølge lægen) – faktisk kan det vende tilbage og sikkert blive meget værre fordi der nu også er arvæv med i billedet – for jeg hører desværre til dem der har tendenser til at danne sådan noget uanset hvor meget der passes på. Derfor googler jeg og her er det så endeligt gået op for mig at jeg er langt fra den eneste som har disse problemer. Det kan læses op på div. forums, facebook og hjemmesider – som jeg er kommet forbi undervejs.

Senehindebetændelser eller generelt problemer med senerne i hænder, fingre, arme, håndled, skuldre – bare for at nævne mine egne problemer.

Jeg faldt undervejs over denne her: REPETITIVE MOTION PAIN  – direkte oversat til – GENTAGNE BEVÆGELSES SMERTER.

Den har jeg efterfølgende læst en del op på og fundet at langt de fleste symptomer passer på mig – ligesom at lægerne fejlagtig ofte forveksler den slags med Carpel tunnel syndrom – forskellige gigt lidelser – herunder leddegigt mv.

Mine prøver og røntgenbilleder viser at jeg ikke har gigt – hvilket er den største lettelse – derfor er jeg ret sikker på at mit problem er udløst af for meget hækling samtidig har jeg gået med beaglerne og lavet en masse andet uden at tage hensyn til mine hænder – det må jo derfor give det bagslag jeg har fået.

Hele året her af 2016, til nu, har jeg været meget påpasselig med ikke at overgøre tingene. Hvis jeg hækler og begynder at ane ømhed i en af mine arme er jeg stoppet øjeblikkeligt og har lagt det fra mig – så er der gået nogle timer før jeg så har prøvet lidt igen.

Det allervigtigste i min hver dag er at jeg hver dag kan gå med mine beagler – de har første prioritet og efterhånden som jeg fører regnskab over hvad der sker når jeg gør dit eller dat – så lærer man at prioritere rækkefølgerne.

Jeg havde jo udviklet nogle grimme seneknuder i mine håndled og disse er nu blevet mindre fordi jeg har lært at passe på. Jeg sørger for at mine hænder altid er varme – derfor går jeg stort set fast med back on track på begge mine håndled – det giver en behagelig varme uden at det overdrives.

Jeg ved jeg nu er på rette vej – det vil tage lang tid – og det vil aldrig gå væk – men med måde kan alt lade sig gøre.

 

cropped-cropped-DSC02077.jpg

Loading

En masse der skal i kontrol

by

Jeg har fået en del at spekulere over siden jeg var ved læge i mandags. Jeg er allerede skarpt i gang og det mærkes på kroppen, som gør oprør – af samme grund har jeg ned justeret min insulin indtag – for det sidste jeg skal have er lavt blod sukker – det er nemlig en meget ubehagelig tilstand.

Jeg har advaret min familie om at jeg kan blive “tung at danse med” forstået sådan at udvejret i mig ligger lige under overfladen. Jeg er vred på mig selv og er lige nu i en slags afmagts situation – men det vil passere og jeg vil komme ind i smult vande igen.

I går fik jeg besked fra Kolding – men jeg overvejer at droppe den – simpel hen fordi jeg nu selv tror at det er min diabetes den har været gal med. Jeg er lige nu nød til at koncentrere mig om at få det under kontrol – derefter må jeg se om det virker på mine hænder, arme og sener – før jeg går skridtet videre. Dette vil jeg også meddele min læge – for jeg har en mistanke om at hun også selv tror det hænger sådan sammen.

Nu er det snart Påske og fra i morgen er der ferie her i huset når Hr. Mand vender hjem fra arbejde. På vej hjem henter han Simon som skal være herhjemme i weekenden – for lørdag holder vi fødselsdag for Hr. Mand. Påsken skal bruges til afslapning og er vejret til det – nogle sysler i haven og gå ture med beaglerne. Fredag eller lørdag spiser vi påske middagen som Simon også skal hjem og være en del af.

et løfte om forår
et løfte om forår

Loading

Min livsstil skal ligges om

by

Jeg skal ændre min livsstil. Der kan muligvis være noget om at de smerter jeg har haft i mine arme, skuldre og ikke mindst mine hænder kan skyldes min diabetes til dels. Jeg har nemlig ikke været særlig god ved mig selv på det område og det kan give betændelse i senerne på sigt.

Jeg skal overhovedet ikke beklage mig – men jeg har været ramt hårdt menneskeligt da jeg gennem 3 på hinanden følgende år har mistet 3 af mine aller nærmeste familiemedlemmer. Jeg har været kastet helt derud hvor kragerne vender og siddet med armene oppe over hovedet – velvidende at jeg gjorde noget forkert mod mig selv. Jeg har været træt af det hele – ked af det og ret ligeglad og dermed kastet mig over den der “bare at spise noget for at overleve” ting.

Den del skal jeg have ændret og det var også noget jeg havde samtale med min læge om i går – inden min næste kontrol som er i juni skal jeg have vendt hesten så vi peger i den rigtige retning. Jeg har fået en stor støtte i min læge – da hun nu vil være der for mig. Jeg ved jeg har min familie og de naturligvis også er der bagved – men det har bare ikke været nok – og så er tiden gået og en masse dårlige vaner er genopstået – det skal der laves om på og jeg er allerede godt i gang.

Jeg læser op på en masse ting i øjeblikket og for at støtte op om mig selv vil siden her blive en støtte for mig, da jeg vil læsse tingene af her – men også berette om min fremgang. Måske vil siden med tiden blive en slags madblog?

Der er ikke nogen bestemt stil jeg vil følge – men tage ind her og der fra og som virker på mig. Diabetesforeningens og sundheds myndighedernes anbefalinger udi diabeteskost – kan på ingen måde bruges – da den er meget korn rig og dermed indeholder store mængder af gluten/kulhydrat – noget en diabetiker overhovedet ikke skal i nærheden af.

Jeg har fat i noget som jeg nu vil bygge videre på og det betyder at min kost fremover vil indeholde lidt af det hele uden at overdrive – så det bliver hverken en ren stenalder kost, low carb, vegetar eller lign. der vil dominere billedet – men lidt fra lidt af det hele og som passer til den jeg er.

Som skrevet i et tidligere indlæg er jeg parat til at gøre hvad der skal til – måske kan jeg undgå en operation? Hvem ved? Det skal de næste måneder vise.

Loading

Noget af dommen er faldet

by

Jeg har været ved læge og her fået resultatet af blodprøver og røntgenbilleder.

Den gode nyhed er at jeg IKKE har gigt!! Der ingen  IgM-reumafaktor og  gigtantistoffer anti-CCP i blodet og knoglerne i mine hænder og brystkasse ser rigtig fine ud.

Så – hvad er det så?

Ja det skal jeg nu til Kolding sygehus for nærmere undersøgelse for – nærmere betegnet hos en ortopæd/kirurg – som skal lave en undersøgelse af mine nervebaner. For min søde læge lavede nogle ret simple undersøgelser på mine hænder i dag og det tyder hen på Carpel tunnel syndrom.

Det har jeg været inde på tidligere her på bloggen – men de to ret simpel undersøgelser hun lavede på mig tyder på at diagnosen er klar.

Nu skal de undersøge det i Kolding og så må jeg tage snakken om hvorvidt der skal en operation til – om den nytter noget – men noget tyder på at det er vejen frem – for det er ofte slemt om natten og det er bestemt ikke noget jeg kan leve med på længere sigt. Skulle det komme så vidt at jeg skal have den operation – så operer man kun en hånd af gangen – for at jeg selv kan vurdere om det har en virkning og om den anden også skal turen igennem. Desuden kan jeg jo ikke undvære begge mine hænder – så derfor kun en hånd af gangen.

Kommer det dertil – skal der ligges en plan for beaglerne skal jo passes og det kan betyde at Simon måske må rykke herind nogle dage i starten. Hr. Mand kan sikkert arbejde hjemmefra 1 uges tid til det værste er passeret – al det må vi se på – når eller hvis det kommer dertil.

Selv er jeg indstillet på det – for det her er simpel hen det værste jeg har været udsat for – det – ikke at kunne bruge sine hænder optimalt – det kan jeg bare ikke leve med.

 

En anden god nyhed er jo så også – at jeg igen kan genoptage mit håndarbejde – hvilket jeg allerede har gjort  i små omgange – for kræfterne rækker ikke til det store – men bare jeg kan nørkle lidt er jeg glad.

Jeg er udemærket klar over at selvom jeg får operationen – så skal der passes på i fremtiden – så jeg ikke ender op i samme situation igen. Så de gode hjælpemidler jeg har anskaffet er kommet for at blive.

Loading

Kanel “snegle” kage

by

NB: DENNE KAGE ER IKKE DIABETES EGNET !

Der er rigtig gået kage i siden her i øjeblikket – så jeg forsætter lige med denne her som jeg bagte til aften hyggen i dag hvor hele familien er samlet.

Jeg har fundet kagen på en amerikansk side og oversat cups til gram.

De tørre ting blander man i en skål for sig

2oo g. mel

120 g. sukker

lidt salt

2 tsk. bagepulver

2-3 tsk vanilie

20 gram kanel (urtekrams ægte kanel)

———-

De våde ting

1,5 dl. mælk

50 g. smeltet smør

2 æg

———-

Fyld

100 g. smør

130 g. brun farin

2 tsk. mel

———-

Fremgangs måde.

Rør fyldet sammen og stil det til side.

Mælk og æg piskes sammen og blandes derefter sammen med alle de tørre ting. Til sidst blandes den afkølede smeltede smør i dejen.

Dejen kommes i en form beklædt med bagepapir.

Ovenpå dejen ligges nu farin blandingen i klatter og bagefter blandes det ned i dejen – man kan bruge enden af en ske til det.

Kagen bages ved 180 grader 30-35 min.

 

——————-

farin klatterne er lagt på dejen
farin klatterne er lagt på dejen
farin klatterne er blandet i dejen
farin klatterne er blandet i dejen
den færdige kage
den færdige kage

Det er første gang jeg har lavet kanel kage på denne måde og den smager rigtig godt – så det bliver ikke sidste gang jeg laver den.

Loading

1 2