Så kom jeg til læge i dag og fik snakket mine symptomer igennem. Og der er jo intet i det, da vi kun er i op starten. Min læge kunne jo godt se der var noget forkert og det skal der nu kigges nærmere på.

Man kan give binyrebark hormon i sådanne tilfælde – men det kan ikke blive aktuel i mit tilfælde fordi jeg har diabetes og så går den type medicin ikke. Så til vi ved noget videre skal jeg blot tage panodil/pamol når behovet opstår.

Selvfølgelig ville skæbnen jo at jeg vågnede med et tilfælde i venstre håndled til morgen og da kunne selv min Hr. Mand høre at senen skurede mod knoglen derinde – for han sad lige ved siden af mig ude hos lægen.

Jeg har nu fået taget en masse blodprøver – både for min diabetes (kontrol som var tiden) og for at finde ud af om der er gigt i blodet – udover det en masse andet som jeg ikke vil komme ind på her. Fik også taget hjertekargogram da det også var tiden.

Udover det skal jeg over og have taget røntgen billeder – i første omgang af hænder og den øvre del af kroppen (brystkassen).

Det kan så først blive i næste uge – da manden jo nu er ophængt af kursus i København – resten af denne uge. Jeg håber at jeg kan komme derover – mandag eller tirsdag i næste uge – da lægen har lavet sådan en “åben” henvendelse.

Svaret på gigt prøven forelægger om ca. 14 dage – så jeg har tid igen hos min læge den 14/3 og så kan jeg jo håbe at vi er et skridt nærmere en opklaring. Til sidst skal lige siges – at denne tilstand sagtens kan være udløst af min diabetes – intet er klart endnu og jeg må bare væbne mig med tålmodighed.

Loading