Tæppet vokser

Jeg får lavet lidt stille og roligt på det tæppe som min ældste søn skal have. Det vil tage tid – men det ved han godt og jeg skal nok få det lavet. I mellemtiden er jagten gået ind på de farver og designs som min yngste søn skal have – for han skal naturligvis også have et tæppe  :D

Jeg bliver med andre ord ikke arbejdsløs i et langt stykke tid  :mrgreen:

 

I dag fik jeg de første to række hæklet sammen på ældste sønnens tæppe – længden vil bliver lidt over 2 meter. Nu skal det så “bare” vokse i bredden og her er jeg nu i gang med at fabrikere flere “lapper” – hvor bredt det bliver ved jeg ikke endnu – det prøver jeg mig frem med. Jeg har nu ryddet en box kasse specielt til at huse tæppet i efterhånden som lapperne sættes sammen. Her kan jeg ligge låg på så det ikke samler støv og ligger og flyder. Elsker disse kasser som giver et mere ryddeligt syn. Udover det lærer man jo af de forrige tæpper man har begået og denne gang bliver lapperne gjort færdige – det vil sige hæftet og hæklet på tæppet efterhånden så man ikke sidder der tilsidst med xx antal lapper der skal hæftes og yderligere at man skal til at hækle dem alle sammen.

ældste sønnens kommende tæppe

ældste sønnens kommende tæppe

lapper i massevis

lapper i massevis