Tillykke – 23 år i dag

Kl. 09:07 torsdag den 29 april 1993 kom Mathias til verden  {37}  {37}  {37}

I dag bliver han 23 år  {37}

Næsten på klokkeslet lidt over 9 til morgen tog jeg disse billeder – solen er ved at komme op nøjagtig som den også gjorde dengang for 23 år siden.

Mathias 23 år
Mathias 23 år
Mathias 23 år
Mathias 23 år

 

Simon er hjemme i dagens anledning – vi 3 mor og sønner har spist morgenmad sammen. Nu bager kanel kagen i ovnen som vi skal have lidt af i eftermiddag.

I aften fejrer vi Mathias med barbecue kylling ovn kartofler og coleslaw salat.

Jeg har ikke

rørt hverken strikkepinde eller hæklenål i 14 dage nu. Mine håndled har i den periode haft det bedre – men jeg skal ikke hive, klemme, løfte eller trække for meget – for så kommer den lynhurtigt den der sviende og brændende fornemmelse.

En anden ting der heller ikke må ske er at mine hænder bliver kolde! Det kan gøre så sindsygt ondt og derfor er jeg nødsaget til at gå med handsker når jeg er ude om formiddagen med beaglerne. Tænk at man med den årstid vi har nu – skal gå med handsker på  :-S

Til formiddag havde jeg iført mig mine sealskinz som er både vand og vindtætte – men bare ikke i dag – for den stride blæst og kolde regn der kom i synet på os – gjorde at mine fingre nærmest frøs til is og så kommer smerterne med det samme. Så da beagle nr. 1 var luftet blev de skiftet ud med mine tykkere vinterhandsker og så kunne jeg holde varmen på nr. 2 og 3 tur.

Da beaglerne havde fået frokost og skulle sove pakkede jeg mine hænder ind i mine tykke halvhandsker for at blive ved at have varme på dem.

Men her i aften er skaden desværre sket på grund af den kolde formiddags tur og den højre sene ud til tommeltotten er nu så øm at jeg sikkert skal have varmere på i nat.

Jeg tror desværre at det her vil følge mig i tiden der kommer og at jeg hele tiden skal være på forkant.

Jeg er derfor næsten sikker på at det er min håndarbejds iver der har sat al det her i gang – og hvor ville jeg ønske jeg kunne skrue tiden tilbage – så jeg kunne bokke mig selv oven i hovedet over den åndsvage ide jeg fik i januar 2014 – men det kan man af gode grunde ikke. Det eneste jeg er taknemmelig over er, at jeg nu ved hvad der er galt og hvor jeg skal passe på.

Jeg har lært lektien – en dyr en både hvad penge angår såvel som at tro man bare kan gøre de her ting så let som ingenting.

Jeg gad nok vide hvor mange derude – som bare forsætter og bider symptomerne i sig – tænker helt sikkert der er rigtig mange – men hvad – det kan jeg jo være ligeglad med  :;

Begivenhederne har det da med at ændre sig

😆 Sørme så og meget a’pro mit have skriv – så kom vinteren da lige forbi igen her sidst på natten  {01}

Vi skriver den 24. april i dag – om 6 dage er det den 1. maj. 24. april – ja det er jo også kun 4 måneder siden det var Jule aften  {14}

Nå men det er jo set før – faktisk læste jeg i en avis for nylig at vi samlet set har haft flere hvide Påsker end vi har haft hvid Jul. Jeg kan også huske et år tilbage i min barndom at vi havde sne storm den 4. maj og bilerne skøjtede rundt over hele landet da det var lands dækkende – så det er burde jo ikke betyde så meget.

Jeg gloede dog godt nok lige en kende da jeg opdagede alt det hvide til morgen.

fugle spor på have bordet
fugle spor på have bordet
mon man skal sætte have møblerne væk igen?
mon man skal sætte have møblerne væk igen?
Beagle spor i sneen
Beagle spor i sneen

En hel anden hverdag

Langsomt er jeg ved at omstille mig både i tanker og handlinger på at jeg ikke kommer til at strikke eller hækle mere. Faktisk er jeg så langt – at jeg ved jeg ikke kommer til det igen – faktisk er min lyst nu så lille at det ikke har så stor betydning mere. Jeg har gennem længere tid taget dette tilløb og hver gang mine hænder synes at være gået i orden – så har jeg genoptaget min garn sysleri – for så 1-2 dage senere at få endnu flere smerter – og det er endegyldigt slut. Smerterne som er blevet et helvede vil jeg ikke længere have på mig – bare fordi jeg skal hækle – så vigtig er det nu ikke længere for mig.

I stedet er jeg begyndt at tænke fremad rettet på andre ting jeg kan tage til mig. Lige nu og hen over sommeren skal der intet ske på det kreative felt – der skal bare ro, ro og atter ro på. Min yngste søn som endnu bor hjemme er trådt til med at hjælpe – det samme er Hr. Mand som nok må indstille sig på at det er ham der står for maden i weekenderne og hjælper til med rengøringen mere end han har gjort. Langsom vi vi finde en rytme og jeg vil få flere redskaber som kan hjælpe mig i det daglige. Kun tiden kan hele mine hænder og arme – så jeg tager den med ro.

Udover det vil jeg genoptage mine Sims spil – læse nogle gode bøger og ligge puslespil. Jeg skal nok få tiden til at gå – har jo også beaglerne som bringer mig så meget glæde.

I går aftes prøvede jeg min læges råd af med hensyn til at ligge is på håndleddet. Jeg måtte dog konstatere at min læge ikke ved hvad hun snakker om. Is er godt når man har akutte skader som led og knogle skader i forbindelse med f.eks. sportsskader – men ikke når man har en kronisk skade som handler om senerne.

Jeg fik sååå ondt i mine hænder og håndled i løbet af aftenen at jeg græd. Mine hænder hævede op og jeg kunne ikke lukke dem sammen da jeg krøb ned under min dyne – havde dårligt nok kunnet tage mit tøj af. Så igen må jeg konstatere at det her handler om sene skader og her hjælper kun 1 ting – og det er varme, varme og atter varme.

I dag er begge mine hænder pakket ind i mine back on track håndleds bind – uden på dem har jeg mine tykke muffedisser – og jeg siger det bare – hvilken vidunderlig varme der har bredt sig i mine ømme håndled.

Jeg vil derfor fluks anskaffe mig en varme creme som jeg kan behandle mine hænder med ved sengetid. Jeg vil også anskaffe nogle lette angora håndleds bind som jeg kan sove med om natten – da mine hænder tit er kolde om morgenen.

I mens jeg pønser videre på hvad jeg kan beskæftige mig med i fremtiden – men lige nu læser jeg denne bog

en bog

Elsker bare de svenske krimi forfattere – de er ganske enkelt geniale 😀  Og har lige fundet ud af at Føtex har krimier på tilbud – så det skal jeg af sted efter i dag :mrgreen:

Jeg er tvangsindlagt til en lang pause

Ja den går ikke længere – mere er der sådan set ikke at sige om det.

Jeg er på grund af min senehindebetændelse som nu er blevet kronisk – tvangsindlagt til en lang pause.

Jeg har erfaret alvoren – at hvis ikke jeg passer på, så vil senerne tage varig skade – måske er det allerede sket – det vides ikke i øjeblikket.

Alt hvad jeg foretager mig uanset om det er at hækle en omgang, smøre et stykke brød, tage mine strømper på, løfte tallerkener ud af skabet, holde el piskeren når jeg rører fars til frikadeller, hakke løg og andre grønsager – kort sagt alt hvad jeg skal gøre med mine hænder – så går der ikke længe, så rammes jeg af den forfærdelige sviende smerte i mine håndled. Smerterne er der konstant lige nu også når jeg er i ro og hvad værre er, så hjælper pamol eller panodil ikke særlig godt mere – med andre ord – det er blevet alvorligt.

Jeg skal tænke flere hjælpemidler ind i billedet og er i gang med at skabe et overblik. Det gælder også familiens daglige madindtag, som jeg skal til at tænke ind, så jeg undgår at hakke og snitte så meget som muligt.

 

Nu ser jeg tiden an – men forventer at det vil vare mindst dette år ud og måske for altid afhængig af udfaldet.

Lige nu har jeg selvfølgelig ondt af mig selv – jeg er vred over at jeg skal sættes tilbage på den her måde og er faktisk ret pissed over at andre uden hånd problemer bare kan og kan og kan blive ved – det pisser mig i den grad af  👿  Jeg er mere en glad for at min far ikke oplever det her – det ville han slet ikke have kunnet håndtere. Min familie støtter mig så godt de kan og jeg har da oplevet at Hr. Mand er mere end bekymret over det her  😥

Men samtidig ved jeg også at jeg kommer op og stå igen og finder andre muligheder – men lige nu rager det hele mig en fjer – jeg tænker kun på mit helbred og at det skal blive bedre igen – samtidig kan jeg glæde mig over at alt springer ud udenfor  😎

Birketræet er sprunget ud
Birketræet er sprunget ud