Jeg har fået en af de allerstørste gaver nogensinde i dag på min fødselsdag.
I al hemmelighed har Hr. mand gennem de sidste ca. 3 måneder fået malet et maleri af vores elskede beagler. Nu hænger de på væggen. Jeg har grædt af glæde og bare haft øjne på det lige siden – tror ikke jeg er blevet så glad for noget i mands minde som det her. Det bliver svært at sove i nat tror jeg 😉
Billedet er blevet til på baggrund af det Header billede jeg lige nu har liggende på min beaglepack side
Som skrevet før (mange gange) fejrer jeg aldrig min fødselsdag uden syrener. De er næsten mere vigtige end Dannebrog til tops og sådan har det været hele mit liv.
I år er mine syrener ved at synge på sidste vers. De lilla er begyndt at visne – men de hvide står fint endnu. Jeg har dog i år valgt at lade dem blive på busken og i stedet taget billeder af dem.
Billederne er dugfriske – taget i dag på min fødselsdag.
Hvide syrener 31/5-16Hvide syrener 31/5-16
Da det i dag er en almindelig hverdag holder jeg ikke fødselsdag som sådan. Mathias og jeg har i fællesskab luftet beaglerne til formiddag og bagefter fået blødkogte æg, rundstykker og en lille en til halsen.
I aften kommer Simon lige med hjem og spiser sammen med os. Vi skal have indbagt laks med aspargessalat – og hjemmebagte hindbær snitter. Ligger senere opskriften på.
I morgen skal Hr. mand til København på kursus og det vil resten af ugen gå med. På lørdag henter vi Simon hjem og så fejrer vi fødselsdag lørdag aften hvor vi skal have culotte mv. og tillade at drikke et par glas vin til – for så bliver Simon her natten over.
Det går op og ned med mine hænder og arme. Har lige overstået en dum uge med en dårlig venstre arm og håndled. Det er ikke altid til at forudse hvornår man får et angreb og det er ikke noget jeg længere kan forhindre – det sker – når det sker.
Jeg har dog hæklet ind i mellem – for som skrevet har det ikke nogen betydning om jeg gør eller ej og den vigtigste grund er jo nok at jeg slapper så godt af med det, fordi jeg ikke behøver at tænke på alt muligt.
Jeg har fødselsdag om få dage og i den anledning har jeg købt en gave til mig selv – fra mig selv 😎 – jeg har nemlig købt 2 nye puslespil :;
Jeg måtte jo opgive det jeg først var gået i gang med og historien bag det er så simpel – at jeg ikke kunne fastholde mig i det – mistede totalt overblikket – så efter at have prøvet 2-3 gange blev det pakket væk. Sandheden er jo nok den at jeg ligesom mine sønner, mister grebet om tingene, når der mødes modstand og man derfor går helt i baglås. Der er ingen tvivl om at mine drenges autisme kommer fra mig. Dette har jeg ofte berettet om og set i bagspejlet tegner der sig en tydelig tråd. Min barn og unge år var ikke nogen dans på roser. Jeg var konstant angst og klappede i som en østers så snart verden gik i mod mig – typisk autistisk og noget jeg ofte genkendte hos mine sønner. Dengang i 60’erne fik man ikke diagnoser – der var man “bare” sær. Heldigvis har tiden rådet en del bod på det og det er kommet mine sønner til gode, hvilket jeg er meget taknemmelig over.
Men tilbage til de nye puslespil – som jeg denne gang har købt mere overskueligt og med større brikker. Jeg håber at jeg får mig trænet så meget op, at jeg får modet til at finde det svære frem igen. Jeg lagde meget puslespil som barn – faktisk var jeg jo en enegænger og elskede ensomheden og mit eget selskab, for så kunne intet gå galt. Dengang var jeg virkelig god til sådan noget – og det håber jeg at blive igen. Denne gang har det fanget mig og jeg er kommet godt fra start – og det er jo godt med blod på tanden, for det fremmer jo som bekendt interessen.
Der er nu gået ca. 1 måned siden jeg satte mig selv på D vitamin pause.
Og nu her sidst på måneden kan jeg så se at det skulle jeg nok ikke have gjort :-S
Den seneste tid er jeg nemlig igen ramt af mærkbare smerter i kroppen – mine muskler i ben – lænd – nakke og ryg er simpel hen blevet så slemme igen. Specielt skal nævnes min dårlige venstre albue som jeg kom til skade med for nogle år siden – hold fast den skaber sig og det går lige op i overarms musklerne.
Jeg er træt og uoplagt – kan ikke komme op om morgenen – og om eftermiddagen skal der virkelig meget til at mane mig op til at gå med en af beaglerne – for lige så snart jeg er i gang – kommer smerterne i lænden ned i benet – og mine nakke og overarms muskler.
I dag havde jeg nær aldrig fået vasketøjet båret op fra kælderen og da jeg tog fat i dørkarmen kunne jeg mærke at mine muskler i hver fald ikke har det godt.
Jeg går derfor efter planen i gang med at indtage D vitamin igen fra i dag.
Pokkers også at jeg nu holdt op – for der har så været en virkning som jeg nu får kastet tilbage i hovedet. Jeg ved jo af erfaring at der nu vil gå en måneds tid før jeg måske mærker fremgang igen :-S
I dag på vores bryllups dag har vi plantet en Japansk løn. Har altid ønsket mig sådan en. Min far havde en i sin have og den kunne jeg desværre ikke tage med af gode grunde.
Nu håber jeg den vil vokse sig stor og fin – og jeg vil have in mente at få taget billede af den igen – på selv samme dato næste år.
Lige nu er den beagle sikret til den slår rødder så derfor ser den nok lidt sprøjs ud 😆
22. maj 1999 blev jeg gift med drengenes far. Vi havde da været sammen i over 8 år forinden.
I dag er det 17 år siden 😯 Hvor er alle de år blevet af??
Vores ældste søn bliver 25 i sensommeren og det betyder vi samlet har været sammen i 26 år og nu gift de 17 af dem.
Minder er dejlige at have og vi havde en rigtig god dag som var krydret af dejlig sol, høj blå himmel og drivende skyer – sådan en rigtig maj dag som den skal være.
Jeg har ikke digitale billeder fra dengang – det var lidt før mobiler og den slags holdt sit indtog – men har snuppet et billede af min brudebuket fra det billede der står på vores vitrine.
Og den var ved gud skøn – bundet i rokoko stil – med sart lyserøde roser, hvide fraicher, hvide roser, brudeslør, myrter og en masse andet grønt – sådan som jeg gerne ville den skulle være.
Først det gode. Jeg fik hurtigt respons på den ødelagte havebænk – og selvfølgelig skulle jeg have mine penge retur og at man beklagede mange gang – og i går gik pengene så retur på min bank konto.
Det dumme ved det er jo nu – at jeg ingen havebænk har mere :-S
Og så er der jo sket det – at Simon var hjemme sidste weekend og der så han jo det begyndende tæppe jeg er i gang med til Mathias – Åh åh og atter ÅHH – det så jo knald godt ud – så efter en snak frem og tilbage kom vi frem til at Simon nu også vil have et tæppe hæklet i Big Delight – bare nogle andre farver – men altså – mere arbejde til mor her.
Jeg har endnu ikke købt garnet hjem – for vil være helt sikker på at det nu også forholder sig sådan hos Simon.
Jeg har dog pakket det tæppe som var tiltænkt Simon, væk – for jeg aner ikke lige nu hvad jeg skal stille op med det – men altså der ligger jo en del der er færdigt og som jeg ikke bare kan pille op igen – temmelig surt må jeg sige – måske får jeg en ide – men indtil da ligger det stille.
Så jeg er side løbene med Mathias tæppe gået tilbage til mine gardiner – jeg har jo det ene fag færdigt – mangler faktisk kun 3-4 lapper før det ene hold kan komme op og hænge i vinduet. Så det forsætter jeg stille og roligt med – mens jeg lurer situationen hos Simon. Det er jo ikke helt billigt at købe alt det garn. Gardinerne bliver hæklet i almindelig bomulds garn 8/4 som er købt for få penge i Super Brugsen – jeg vil dog ned og lure nede hos søstrene grene og se om de har andre farver – for at lave gardinerne er jo et forholdsvis let og overskueligt arbejde og jeg ville gerne have lidt at skifte i mellem. Samtidig med det er jeg vild med at arbejde med bomulds garnet da det løber let og nemt og dermed ikke er så anstrengende som det uld garn jeg laver tæpperne med.
Måske det er færdigt i morgen?
