Mine beagler – nu som evigt minde

Jeg har fået en af de allerstørste gaver nogensinde i dag på min fødselsdag.

I al hemmelighed har Hr. mand gennem de sidste ca. 3 måneder fået malet et maleri af vores elskede beagler. Nu hænger de på væggen. Jeg har grædt af glæde og bare haft øjne på det lige siden – tror ikke jeg er blevet så glad for noget i mands minde som det her. Det bliver svært at sove i nat tror jeg 😉

Billedet er blevet til på baggrund af det Header billede jeg lige nu har liggende på min beaglepack side

Her først det originale

Beaglepack
Beaglepack

 

Og her maleriet

 

Beaglepack maleri
Beaglepack maleri
Beaglepack maleri
Beaglepack maleri

 

Ingen fødselsdag uden

SYRENER

Som skrevet før (mange gange) fejrer jeg aldrig min fødselsdag uden syrener. De er næsten mere vigtige end Dannebrog til tops og sådan har det været hele mit liv.

I år er mine syrener ved at synge på sidste vers. De lilla er begyndt at visne – men de hvide står fint endnu. Jeg har dog i år valgt at lade dem blive på busken og i stedet taget billeder af dem.

Billederne er dugfriske – taget i dag på min fødselsdag.

Hvide syrener 31/5-16
Hvide syrener 31/5-16
hvide syrener 31/5-16
Hvide syrener 31/5-16

 

Da det i dag er en almindelig hverdag holder jeg ikke fødselsdag som sådan. Mathias og jeg har i fællesskab luftet beaglerne til formiddag og bagefter fået blødkogte æg, rundstykker og en lille en til halsen.

I aften kommer Simon lige med hjem og spiser sammen med os. Vi skal have indbagt laks med aspargessalat – og hjemmebagte hindbær snitter. Ligger senere opskriften på.

I morgen skal Hr. mand til København på kursus og det vil resten af ugen gå med. På lørdag henter vi Simon hjem og så fejrer vi fødselsdag lørdag aften hvor vi skal have culotte mv. og tillade at drikke et par glas vin til – for så bliver Simon her natten over.