Minder

En mærkedag i dag.

22. maj 1999 blev jeg gift med drengenes far. Vi havde da været sammen i over 8 år forinden.

I dag er det 17 år siden  :shock:  Hvor er alle de år blevet af??

Vores ældste søn bliver 25 i sensommeren og det betyder vi samlet har været sammen i 26 år og nu gift de 17 af dem.

Minder er dejlige at have og vi havde en rigtig god dag  som var krydret af dejlig sol, høj blå himmel og drivende skyer – sådan en rigtig maj dag som den skal være.

Jeg har ikke digitale billeder fra dengang – det var lidt før mobiler og den slags holdt sit indtog – men har snuppet et billede af min brudebuket fra det billede der står på vores vitrine.

Og den var ved gud skøn – bundet i rokoko stil – med sart lyserøde roser, hvide fraicher, hvide roser, brudeslør, myrter og en masse andet grønt – sådan som jeg gerne ville den skulle være.

brude buket
brude buket