Så gik juli måned

I morgen er det 1. august  😯  Kors hvor tiden bare går, selvom du ikke føler det. Om 10 dage fylder ældste sønnen år og han har allerede bebudet at den holder han herhjemme hos mor og far – så han kan få noget awesome mad – som han selv udtrykker det. Mere om det til den tid.

Hr. Mand har allerede været på arbejde 1 uge efter ferien – men det er også godt nok at komme tilbage til den almindelige hverdag og det gælder i grunden os allesammen.

Jeg har det bare underligt med at vi allerede skriver august måned. 4 måneder tilbage af året  😯

 

Jeg er så småt ovre min mystiske sygdom – efter at have haft feber 2-3 dage er det nu på retur og det kan også ses på blodsukkeret, som opfører sig lidt pænere igen. I grunden har jeg det bedst med temp. omkring 20 grader – så føler jeg mig mest i vigør og får tingene lavet noget lettere.

Hr. Mand har måttet arbejde lidt denne weekend – dog herhjemme fra – men han har også fået klippet lidt mere hæk og slået græsplæne –  – Jeg har handlet og fået lavet en lækker aftensmad i dag, samt fået hæklet lapper til tæppet – både det i uld og det i bomuld – så vi når alligevel noget sådan hen af vejen.

Den nye uges start står i vasketøjets ånd – da jeg både skal vaske for os – samt også for Simon – udover det har jeg også beagle tæpper der skal en tur igennem maskinen. Vores støvsuger er stået af med sit virke – så lige nu regner vi lidt på om det kan svare sig at lave den eller vi “bare” skal købe en ny – den kan ikke undværes med 3 beagler i huset – udover det tikker køleskabet måske derhen af, at det snart skal udskiftes. Både køleskab og støvsuger har dog også 10-12 år på bagen.

Mine hænder og arme har det fornuftigt – der det går galt er ikke så meget med hæklingen – men mere når jeg udsættes for træk og pludselig retnings drej under gå ture med beaglerne. Men jeg har jo også gået med hunde igennem mange, mange år – beaglerne er jo ikke de eneste hunde jeg har haft – og symptomerne tyder da også i den retning – kulde forstærker det hele – så jeg er spændt på hvordan det ser ud når det igen bliver koldere i vejret hen under efterår og vinter.

Mystisk syge

Jeg er desværre rendt ind i noget sygdom. Jeg har ikke nogen anelse om hvad det kan være. Men jeg har haft det så varmt henover weekenden og første del af ugen her. Jeg har svedt – taget tøj af/på  – og om natten sovet uden noget på, haft ventilatoren kørende og vinduerne på fuldt gab – og har sikkert derfor fået træk.

I hver fald havnede jeg i den situation at jeg i går vågnede op til en rigtig dårlig mave og så gik det ellers slag i slag der ud af. Jeg var træt, havde feber, frøs, var døsig – kunne intet spise, men drak en del dansk vand – blodsukkeret var himmel højt – udover det havde jeg betændelses tilstande i min venstre albue som var hævet og gjorde ondt – det samme om div. fingre – så noget rasede bare rundt i kroppen på mig.

Til morgen – efter en feber rig nat – var appetitten bedre – men blodsukkeret stadig for højt. Besluttede at tage en dase dag – så Mathias gik med beaglerne, mens jeg sad på mit smertensleje. Min mave er stadig i uorden – men dog i bedring. Betændelsen i albue og fingre har lagt sig igen – dog er hænderne stive. Her i eftermiddag siger feber temp. 38,2 – så noget er ikke som det skal være – der er indtrådt kraftig hovepine – havde jeg også i går.

Jeg håber dase dagen i dag og den kommende nat gør det bedre – så jeg kan komme i gang med mine daglige sysler igen.

Billedet er fra sidste år - men sådan omtrent så min albue ud i går aftes.
Billedet er fra sidste år – men sådan omtrent så min albue ud i går aftes.

Det bliver da ved

Min lænd har det bedre – men det er langt fra godt. Så i dag har jeg kapituleret og sat mig selv på dobbelt dosis smertestillende. Det har i skrivende stund givet lidt mere ro. Jeg har da været ude og gå med Darwin til formiddag – så har Hr. Mand gået med Oscar og Charlie.

Jeg er nød til at være i ro så meget som muligt – men som skrevet går det da fremad nu.

Simon kommer hjem denne weekend – så kan han og Mathias tage over og gå med beaglerne.

Vi skal have mørbrad med kartofler og grønsager og champion sovs – det er ikke så tit vi får sovs – men sådan bliver det i dag. I stedet for sovs bruger vi ofte bare lidt creme fraiche m/uden noget i – som vi lige dypper vores mad i.

Simon har jo nok en del vaske tøj med hjem – så han må bare i gang og mon ikke vi så skal se en god film i fjernsynet? Det er jeg ret sikker på vi skal :;

Iøvrigt ser vi i øjeblikket 6 og sidste sæson af Downton Abbey – har også fået anskaffet finalen med jule afsnittet. Mine næste planer går i retning af, at gense Matador og Borte med Blæsten.

Udover det knokler jeg på med at hækle tæppet til Mathias – tror det bliver rigtig flot og meget forskelligt i farvenuancerne når man hækler med Drops Big Delight.

Må vist snart få vist nogle billeder af mine anstrengelser.

 

Er det ikke det ene – så er det noget andet

For første gang i mands minde er jeg ramt af et ryg anfald  :-S  Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst havde et – men det er meget længe siden.

Ryg og ryg er så meget sagt – det sidder i venstre lænd og har helt sikkert sit udspring for min sammenfaldne rygsøjle. Det fik jeg jo konstateret nogle måneder efter jeg fødte Mathias – så den historie går 23 år tilbage i tiden. Dengang troede min læge det handlede om noget bækkenløsning i forbindelse med graviditeten – men røntgenbillederne viste desværre noget helt andet – nemlig at brusk skiverne mellem ryghvirvlerne tørrede ud og fik søjlen til at falde sammen – det drejede sig om området omkring lænden.

Med mellemrum har jeg haft tilfælde – så slemme at jeg ikke har kunnet gå og hvor der er gået flere uger før jeg er blevet mobil igen.

Så slemt er det ikke denne gang – men jeg kan ikke holde til at stå eller gå ret meget rundt – så begynder det at gøre sindsygt ondt og jeg skal sidde for at få ro på igen. Smertestillende virker ikke – jeg har dog endnu ikke taget dobbelt dosis – måske jeg prøver det til natten  😕

Så godt at Hr. Mand har ferie – for han går med beaglerne godt hjulpet af Mathias. I dag skulle jeg hente medicin (diabetes) og mens jeg lige gik fra bilen og over på apoteket, for lige at hente min medicin og derefter tilbage i bilen igen – måtte manden rundt i supermarkedet ved siden af og handle ind – mens sad jeg i bilen og ventede. Jeg bliver så træt af det – for er jo vant til at bevæge mig en del i løbet af dagen og noget der trætter mig er at sidde der og sidde – ÆV  😥

Jeg håber at ro og varme vil bringe lænden i orden igen og helst hurtigt, for det her inaktive “laven ikke noget” gider jeg bare ikke  :-S

Så jeg må væbne mig med tålmodighed og hækle og læse og det går også nok med det, selvom jeg gerne ville have siddet i haven – men vejret er jo ikke med os i øjeblikket.

 

 

5. juli – en særlig dato

I dag ville min elskede far være blevet 87 år  {37}

Det er så underligt at der snart er passeret 3 år siden han døde. Han har været i mine tanker lige siden og indrømmet så er han meget savnet. Dog er jeg et sted også taknemmelig for at han ikke længere har smerter for det var forfærdeligt at se på hvordan han led til sidst.

Savnet har man altid i sig – ens barndom – ungdom og i sær sine forældre som jo er hele årsagen til at du selv er blevet til. Det er vist det der med at blod er tykkere end vand. Min far havde et godt liv og var en positiv, glad personlighed som hellere end gerne ville det bedste for sine medmennesker. Hans barndom har uden tvivl været lidt svær – for han blev født som yngste barn i en flok på 8 – voksede op under krigen ( 2. verdenskrig) – og var soldat i efterkrigs årerne – hvor jeg i øvrigt har en sjov historie som jeg gerne vil dele.

Under en øvelse – fandt min far en udsprængt håndgranat som tyskerne sikkert havde tabt/efterladt – måske kunne den stamme fra modstands folkene – men han fandt denne håndgranat. Tog den med hjem og lavede en bordlampe ud af den. En dag inspirerede den overordene de rum soldaterne boede i og opdagede den her lampe. Han spugte min far hvor han havde den fra? “Jo den har jeg fundet” svarede min far – hvortil den overordene sagde “Er du da rigtig klog, vil du sprænge hele stuen i luften” Tilkaldte et bombehold og fik fjernet den her “lampe”  – som i øvrigt virkede efter hensigten. Da “lampen” var fjernet kunne man godt se det sjove i det – men da var den jo også blevet demonteret  :;

Ak ja – sådanne minder er nogle af dem der nu dukker flere og flere op af. Jeg syntes ikke længere det er trist – men har fundet den gode del frem og kan nu dele mange gode og sjove ting med mine sønner som kan give dem minder om deres morfar. Det er jo i grunden det der gør det hele komplet – at man ved hvor man kommer fra.

Klematis juli 13

Psst – jeg ævler lige lidt mere

om mine stakkels arme og hænder – for det skal da ikke være en hemmelighed at det skifter ligesom det her omskiftelige vejr vi har haft den senere tid.

Jeg er faldet over en rigtig god artikel – den er på engelsk – men den beskriver meget godt at man ikke altid skal tro på det lægerne siger. Jeg har jo fået at vide at jeg lider af carpel tunnel syndrom – og da jeg har diabetes – så kan sagen ikke være mere rigtig siger min læge – men der er mange hvis’er og men’er – for mine symptomer passer slet ikke på carpel tunnel syndrom.

Det er meget svært at beskrive hvad der sker – for  det er jo noget kun jeg kan føle. Men når man læser på hvad folk beskriver – så er hånden/hænderne “døde” – de sover og det stikker og prikker – nogle føler svie og brænden – og alt det føler jeg ikke. Nuvel mine hænder kan godt “sove” eller rettere det snurrer i dem sommetider. Udover det kommer der tiltagende hævelse som kan blive så slem at jeg ikke kan knytte hånden sammen – håndleddene smerter – ligeså gør fingerne og op i armene – ja helt op i skulderne nogle gange. Det er en meget øm smerte – ligesom når man udsættes for en kraftig overbelastning og leddene gør ondt. Her hjælper det ikke med kulde på – men der imod varme – varme og ro er den rene balsam og får det hele til at slappe af – næsten bedre en smertestillende medicin. Der kommer ofte rødme og betændte områder og her er det kun pamol eller panodil der kan slå det tilbage. Der er med andre ord tale om en betændelses reaktion – så jeg er ret sikker på at som jeg tidligere også har skrevet, at det handler om senerne – som overbelastes. Nogle dage mærker jeg ikke ret meget til det, for pludselig at opdage at jeg får en reaktion om aftenen som kan være fordi en af beaglerne har trukket mig skævt – at jeg har taget et forkert greb for at lukke emballagen op på hamburgerryggen – båret varer til og fra bilen – båret vasketøj op fra kælderen – måske har jeg hæklet en lap for meget en dag – eller taget et forkert greb på støvsugeren – så der er ingen opskrift på hvor og hvornår det sker – det sker bare.

Lige i dag har jeg en rigtig dum venstre arm – det startede i nat hvor jeg vågende og var helt smadret fordi jeg havde ligget forkert med hovedet – armen gjorde så ondt – jeg kunne ikke strække den ud – måtte støtte den med højre hånden. Jeg tvang mig til at gøre det jeg altid gør – jeg gik dog kun med den ene beagle til formiddag. Her hen under aften er der hævelse i begge hænder – de er stive og håndleddene smerter – alligevel har jeg hæklet lidt – for jeg har fundet ud af at det ikke betyder noget hvad jeg laver – det vil komme alligevel.

Tilbage til den før omtalte artikel – hvori der er et skema over hvilke punkter man kan trykke på når der er mistanke om carpel tunnel syndrom og jeg reagerer ikke med symptomer når jeg trykker på disse.

Jeg tænker meget på nu – hvor mange der fejl opereres fordi lægerne tror det er sådan noget og så ½-1 år efter er den gal igen og de bliver opereret igen – operationer der måske kunne have været undgået, fordi man ofte fejl vurderer symptomerne.

http://peterborten.com/all/are-you-sure-thats-carpal-tunnel-syndrome-getting-to-the-source-of-wrist-and-hand-pain/