Det bliver da ved

Min lænd har det bedre – men det er langt fra godt. Så i dag har jeg kapituleret og sat mig selv på dobbelt dosis smertestillende. Det har i skrivende stund givet lidt mere ro. Jeg har da været ude og gå med Darwin til formiddag – så har Hr. Mand gået med Oscar og Charlie.

Jeg er nød til at være i ro så meget som muligt – men som skrevet går det da fremad nu.

Simon kommer hjem denne weekend – så kan han og Mathias tage over og gå med beaglerne.

Vi skal have mørbrad med kartofler og grønsager og champion sovs – det er ikke så tit vi får sovs – men sådan bliver det i dag. I stedet for sovs bruger vi ofte bare lidt creme fraiche m/uden noget i – som vi lige dypper vores mad i.

Simon har jo nok en del vaske tøj med hjem – så han må bare i gang og mon ikke vi så skal se en god film i fjernsynet? Det er jeg ret sikker på vi skal :;

Iøvrigt ser vi i øjeblikket 6 og sidste sæson af Downton Abbey – har også fået anskaffet finalen med jule afsnittet. Mine næste planer går i retning af, at gense Matador og Borte med Blæsten.

Udover det knokler jeg på med at hækle tæppet til Mathias – tror det bliver rigtig flot og meget forskelligt i farvenuancerne når man hækler med Drops Big Delight.

Må vist snart få vist nogle billeder af mine anstrengelser.