Så gik juli måned

I morgen er det 1. august  😯  Kors hvor tiden bare går, selvom du ikke føler det. Om 10 dage fylder ældste sønnen år og han har allerede bebudet at den holder han herhjemme hos mor og far – så han kan få noget awesome mad – som han selv udtrykker det. Mere om det til den tid.

Hr. Mand har allerede været på arbejde 1 uge efter ferien – men det er også godt nok at komme tilbage til den almindelige hverdag og det gælder i grunden os allesammen.

Jeg har det bare underligt med at vi allerede skriver august måned. 4 måneder tilbage af året  😯

 

Jeg er så småt ovre min mystiske sygdom – efter at have haft feber 2-3 dage er det nu på retur og det kan også ses på blodsukkeret, som opfører sig lidt pænere igen. I grunden har jeg det bedst med temp. omkring 20 grader – så føler jeg mig mest i vigør og får tingene lavet noget lettere.

Hr. Mand har måttet arbejde lidt denne weekend – dog herhjemme fra – men han har også fået klippet lidt mere hæk og slået græsplæne –  – Jeg har handlet og fået lavet en lækker aftensmad i dag, samt fået hæklet lapper til tæppet – både det i uld og det i bomuld – så vi når alligevel noget sådan hen af vejen.

Den nye uges start står i vasketøjets ånd – da jeg både skal vaske for os – samt også for Simon – udover det har jeg også beagle tæpper der skal en tur igennem maskinen. Vores støvsuger er stået af med sit virke – så lige nu regner vi lidt på om det kan svare sig at lave den eller vi “bare” skal købe en ny – den kan ikke undværes med 3 beagler i huset – udover det tikker køleskabet måske derhen af, at det snart skal udskiftes. Både køleskab og støvsuger har dog også 10-12 år på bagen.

Mine hænder og arme har det fornuftigt – der det går galt er ikke så meget med hæklingen – men mere når jeg udsættes for træk og pludselig retnings drej under gå ture med beaglerne. Men jeg har jo også gået med hunde igennem mange, mange år – beaglerne er jo ikke de eneste hunde jeg har haft – og symptomerne tyder da også i den retning – kulde forstærker det hele – så jeg er spændt på hvordan det ser ud når det igen bliver koldere i vejret hen under efterår og vinter.