Der sker ikke så meget i øjeblikket

Siden jeg skrev sidst er der ikke sket det store. Det går bare derud ad – den ene dag med den anden. Vi sover, står op, spiser, drikker og gør de vanelige ting og selvom man syntes tiden står stille – så er det nu pludselig snart november.

Dagene bliver kortere som de jo gør på denne årstid og det betyder at vi er mere inde – vejret har heller ikke været det bedste de seneste par uger. Jeg får ikke hæklet så meget – det er som om gnisten er gået lidt af – i stedet sysler jeg mere på computeren – men får se om jeg ikke kan komme lidt i gang igen – måske lidt julepynt kunne lokke lidt  :mrgreen:

Jeg har dog fundet mine The Sims spil frem igen – de har nu hele tiden ligget på min computer – men faktisk helt rart at sysle med til en forandring.

Vinter i Britain Islands
Vinter i Britain Islands

I de forgange uger har Simon været hjemme en enkelt weekend og i går fyldte min ældste beagle 12 år  😯

Det er ikke til at forstå at han nu er at sammenligne med et menneske i starten af firserne. Han har det heldigvis godt og er frisk – dog er synet ikke det bedste – men det kan vi tage højde for endnu så han stadig kan være med på fuld fod som de andre to.

Charlie musen er blevet 12 år
Charlie musen er blevet 12 år

Mine hænder og arme er skiftevis gode – så dårlige og jeg overvejer nu kraftigt en udredning for leddegigt. Jeg har også fået en mystisk knude i den ene håndflade – den er øm af pommeren til blålig/rød og gør at jeg ikke kan støtte af med håndfladen nogen steder. Jeg er rigtig bange for at det er noget der måske skal fjernes – for jeg har før haft en del tråde der er kommet ud her og der efter alle de operationer jeg har fået i mit liv – så lige nu forestille jeg mig at det kunne være sådan noget. Det ligger lidt dybt – så det er ikke noget jeg selv kan skære/hente ud. Jeg syntes dog at det er kommet mere op – så kunne jo håbe på at det kommer ud af sig selv.

 

Tankerne bevæger sig allerede mod Jul – for er så småt igang med at planlægge også hvad sønnerne skal have i gave, samt ikke mindst hvad vi skal spise. Sidste år var det Sødams kylling – hvad det bliver i år, ved  jeg ikke lige nu. Lysguirlanden hænger nu allerede i stue vinduet – det plejer vi at gøre allerede fra midt i oktober.

Jeg er rasende grr

Min ældste søn – bor i egen lejlighed. Han er efterhånden blevet 25 år, så der er jo intet der skulle tale i mod at han ikke bor selv. Der er jo blot den hage ved det – som nogen ved – at han er autist. Han har diagnosen Infantil autisme – den fik han da han lige var fyldt 10 år. I årevis rendte vi kommunen på dørene – men næh nej vi var bare åndsvage forældre der ikke vidste noget om noget som helst – lige indtil at sønnen får en diagnose og 3 måneder senere også hans bror – som fik samme diagnose – så fik alle de “kloge”  “eksperter” trukket sig godt og grundigt tilbage – for de havde jo taget alvorligt fejl – og vi havde haft ret hele vejen igennem  :;  👿

Gennem årerne har kommunen fejlet den ene gang efter den anden – de aner nemlig ikke hvad de har med at gøre og så er der en anden nok MEGET stor årsag og det er PENGE – for som med alt andet spares der jo som bekendt alle de forkerte steder og det har blandt andet betydet at jeg i en lang periode (6 år) selv underviste mine sønner for at de i følge loven kunne opfylde deres undervisnings pligt – for der er som bekendt IKKE skolepligt i Danmark – det er noget der er opfundet for at det skal være nemt for os forældre.

Nok om det!

Min ældste søn har fået lidt “hjemmehjælp” i form af visse pædagoger som skulle gøre ham mere selvhjulpen. I foråret blev denne hjælp sat op til 2 timer af gangen hvor han før kun havde 40 min. med en pædagog. Meningen med det var at de kunne hjælpe ham med indkød og evt. madlavning – samt hjælpe ham med at komme i gang med oprydning osv.

På dette halve år der er gået er der IKKE sket en skid i den retning. Sønnen har i enkle tilfælde selv kunnet gå ned og handle – men i langt de fleste tilfælde handler vi (os forældre) sammen med ham. Vi bruger i den forbindelser meget tid på at snakke med ham om hvad han kan købe og hvordan han kan bruge de forskellige ting i madlavningen. Dermed har vi fået puttet lidt nye ideer ind den vej – men pædagogerne – gør intet i den retning – og da sønnen i forvejen er af få ord – så siger han heller ingenting til dem. Faktisk er han blevet lidt mere usikker og beder ofte os om at hjælpe ham i den forbindelse. Hvad oprydning/rengøring mv. i hjemmet er der heller ikke sket fremskridt – sådan som planen var da han fik mere tid med pædagogerne. Alt i alt er det TIDSSPILDE i mine øjne – da det jo skulle være et skridt i retning af mere selvstændig gørelse. Vi er her jo ikke for evigt og derfor er jeg både rasende og MEGET ked af det for det eneste jeg ønsker er jo at mine sønner bliver selvhjulpne.

I dag skulle sønnen til statusmøde på rådhuset. Hr. mand blev hjemme fra arbejde så jeg lige kunne have bilen – hente sønnen ude i den anden ende af byen – køre ham ind på rådhuset – vente – og køre ham hjem igen. Derefter hjem så Hr. mand kunne få bilen på arbejde.

Mødet kom der kun det ud af – at tiden nu igen er reduceret til 40 min. Da pædagogerne mente sønnen var blevet bedre selvhjulpen – Sig mig – FATTER de overholdet noget?????. Det billede vi ser er noget helt andet. Allerede nu på torsdag skal vi handle med ham igen – såå ja. Desuden skal jeg nu til at udarbejde dags planer for sønnen i samarbejde med ham. Det arbejde går i gang næste gang han kommer hjem på weekend. Udover det har jeg arbejdet løbene på at få ham til at købe en efterårs jakke noget der har taget 14 dage ca. – for jeg kan som bekendt ikke sidde på skødet af min 25 årige søn. Pædagogerne mente også at sønnen nu er så social at han snart kan sluses ud af den klub han har gået i de seneste 4-5 år. De påstod at sønnen er den som snakker mest i klubben – hvilket den yngste søn i høj grad benægter og da jeg kender ham ved jeg også at det ikke kan være sandt.

Alt i alt handler det om PENGE – og at de har sååå mange på venteliste til klubben – men det  tror jeg ikke på.

Jeg er rasende – rigtig rasende og meget ked af det på min søns vegne.

 

 

 

 

Lidt nyt fra diabetes fronten

Det går nogenlunde fornuftigt og specielt nu her hvor vi går mod efterår – da har blodsukkeret ændret sig til den mere pæne side. Igen må jeg jo konstatere at sommer og varme bare ikke harmonere med blodsukkeret – der sker ganske enkelt noget, som gør at blodsukkeret ændre sig og det til den mere grimme side.

Min spise plan er ikke som sådan ændret – jeg spiser stort set som jeg plejer – så det er meget mærkeligt hvad der forårsager blodsukkerændringerne. Noget kunne muligvis hænge sammen med psyken – for når det er varmt i vejret – ja så stresser jeg altså noget mere, fordi jeg ikke kan have varmen. Nu er temp. blevet mere normale for årstiden – så den del kunne meget vel passe sammen.

Medicinsk – kører jeg i samme hak – der er ikke ændret noget – insulinet er stadig Insulatard som jeg selv vurderer mængden af de to gange om dagen jeg skal have det. Af tilskud får jeg stadig bevilget teststrimler samt penkanyler – dog har jeg skippet  de bevilgede penkanyler – da jeg ikke længere kan få dem jeg har mest behov for – men en kopi kanyle som jeg desværre ikke kan anvende – da den er rigtig dum at stikke med. Mine lår er for dyrbare til eksperimenter – så derfor køber og betaler jeg selv for mine penkanyler – et helt nødvendigt valg. Jeg orker ikke at rende kommunen på dørene og min læge kan ikke gøre noget i dette tilfælde da det ligger udenfor dennes beføjelser.

Så jeg punger selv ud – og vel er det en dyr sygdom at lide af – med speciel kost og ikke mindst hittepåsomhed når der skal laves mad – så det bliver så simpelt som muligt.

Udover det tager jeg min magnesium (ikke de afførende) – For uden magnesium får jeg kramper i mine ben – og det kommer bare efter få dage hvis jeg ikke tager dem – så det er en fast bestanddel  af min hverdag. Jeg tager også longo vital samt D- vitamin – og i sær D-vitaminet er jeg spændt på hvordan vil påvirke mine arme og hænder denne sæson vi går i møde. Som det ser ud pt. er generne ikke så voldsomme som de var sidste år ved samme tid – og håbet er som bekendt lysegrønt og det forholder jeg mig til lige nu.

Jeg vil senere på sæsonen komme med en opdatering omkring D-vitaminets påvirkning.

Højtryk

Til morgen under min morgen vandring med beaglerne i haven – måtte jeg lige have en ekstra trøje på – i farten snuppede jeg også mine håndledsvarmere – så jeg ikke allerede da ville blive kold om armene.

En meget smuk morgen med høj blå himmel og sol – og en blæst der ville noget.

Birketræet er nu næsten uden blade – der er ikke mange tilbage – men smukt er det også på denne årstid

birketræet oktober 16birketræet oktober 16

Senere da jeg skulle gå formiddags turen med Oscar – da valgte jeg at tage mine seal skinz handsker på – og godt jeg gjorde det, for vinden var ret strid. Jeg har senere igen erfaret at den pludselige kulde i morgentimerne skyldes et usædvanligt kraftigt højtryk – faktisk det højeste i 139 år i følge DMI – så tror da pokker det var koldt.

Hr. Mand er hjemme i dag fra arbejde – vi kæmper med noget forkølelse – i sidste uge var jeg ramt og havde et par dage hvor det ikke var så godt – og nu er det så hans tur.

Yngste sønnen har dog stået mig bi, ved at hjælpe med at gå med beaglerne og i dag var ingen undtagelse – da han så gik med de andre to. Han har de senere dage også gået med dem alle 3 om eftermiddagen, så jeg har fået lidt ekstra ro.

Hello Oktober

Så er der taget hul på en ny måned og med det bliver det jo hastigt mørkere om aftenen nu.

Der er hentet flere lys frem, og jeg skal snarest have min lyskæde koblet til som vi altid har hængende i stue vinduerne, det er nemlig ikke kun til jul den er fremme :;

For jeg rammes af den mørke tid på en ubehagelig måde. Jeg bliver langsommere til alt og kan bare ikke komme op om morgenen. Det er som om jeg ikke kan frigøre mig fra den varme dyne og så sniger klokken sig altså hen omkring 8:30 for øjeblikket  :blush:  – Heldigvis finder beaglerne sig i det – for de gider heller ikke op  😆

Formiddags turene bliver derfor forskubbet og de fleste gange hjælper yngste sønnen til så vi har fået gået med beaglerne før middag.

I dag var jeg lige i Aldi og handle og ser til mit chok at de allerede har hentet jule småkager mv. frem fra gemmerne. Her står jeg godt nok af. Vi har den 2 oktober – ikke på vilkår om jeg vil beskæftige mig med julen allerede 😯

Hvis vejret ellers arter sig så er oktober jo en utrolig smuk måned hvor løvet mere og mere forandrer sig i de smukke efterårs farver som kun naturen kan præstere.

happyoctobersnoopy