Jeg er rasende grr

Min ældste søn – bor i egen lejlighed. Han er efterhånden blevet 25 år, så der er jo intet der skulle tale i mod at han ikke bor selv. Der er jo blot den hage ved det – som nogen ved – at han er autist. Han har diagnosen Infantil autisme – den fik han da han lige var fyldt 10 år. I årevis rendte vi kommunen på dørene – men næh nej vi var bare åndsvage forældre der ikke vidste noget om noget som helst – lige indtil at sønnen får en diagnose og 3 måneder senere også hans bror – som fik samme diagnose – så fik alle de “kloge”  “eksperter” trukket sig godt og grundigt tilbage – for de havde jo taget alvorligt fejl – og vi havde haft ret hele vejen igennem  :;   :evil:

Gennem årerne har kommunen fejlet den ene gang efter den anden – de aner nemlig ikke hvad de har med at gøre og så er der en anden nok MEGET stor årsag og det er PENGE – for som med alt andet spares der jo som bekendt alle de forkerte steder og det har blandt andet betydet at jeg i en lang periode (6 år) selv underviste mine sønner for at de i følge loven kunne opfylde deres undervisnings pligt – for der er som bekendt IKKE skolepligt i Danmark – det er noget der er opfundet for at det skal være nemt for os forældre.

Nok om det!

Min ældste søn har fået lidt “hjemmehjælp” i form af visse pædagoger som skulle gøre ham mere selvhjulpen. I foråret blev denne hjælp sat op til 2 timer af gangen hvor han før kun havde 40 min. med en pædagog. Meningen med det var at de kunne hjælpe ham med indkød og evt. madlavning – samt hjælpe ham med at komme i gang med oprydning osv.

På dette halve år der er gået er der IKKE sket en skid i den retning. Sønnen har i enkle tilfælde selv kunnet gå ned og handle – men i langt de fleste tilfælde handler vi (os forældre) sammen med ham. Vi bruger i den forbindelser meget tid på at snakke med ham om hvad han kan købe og hvordan han kan bruge de forskellige ting i madlavningen. Dermed har vi fået puttet lidt nye ideer ind den vej – men pædagogerne – gør intet i den retning – og da sønnen i forvejen er af få ord – så siger han heller ingenting til dem. Faktisk er han blevet lidt mere usikker og beder ofte os om at hjælpe ham i den forbindelse. Hvad oprydning/rengøring mv. i hjemmet er der heller ikke sket fremskridt – sådan som planen var da han fik mere tid med pædagogerne. Alt i alt er det TIDSSPILDE i mine øjne – da det jo skulle være et skridt i retning af mere selvstændig gørelse. Vi er her jo ikke for evigt og derfor er jeg både rasende og MEGET ked af det for det eneste jeg ønsker er jo at mine sønner bliver selvhjulpne.

I dag skulle sønnen til statusmøde på rådhuset. Hr. mand blev hjemme fra arbejde så jeg lige kunne have bilen – hente sønnen ude i den anden ende af byen – køre ham ind på rådhuset – vente – og køre ham hjem igen. Derefter hjem så Hr. mand kunne få bilen på arbejde.

Mødet kom der kun det ud af – at tiden nu igen er reduceret til 40 min. Da pædagogerne mente sønnen var blevet bedre selvhjulpen – Sig mig – FATTER de overholdet noget?????. Det billede vi ser er noget helt andet. Allerede nu på torsdag skal vi handle med ham igen – såå ja. Desuden skal jeg nu til at udarbejde dags planer for sønnen i samarbejde med ham. Det arbejde går i gang næste gang han kommer hjem på weekend. Udover det har jeg arbejdet løbene på at få ham til at købe en efterårs jakke noget der har taget 14 dage ca. – for jeg kan som bekendt ikke sidde på skødet af min 25 årige søn. Pædagogerne mente også at sønnen nu er så social at han snart kan sluses ud af den klub han har gået i de seneste 4-5 år. De påstod at sønnen er den som snakker mest i klubben – hvilket den yngste søn i høj grad benægter og da jeg kender ham ved jeg også at det ikke kan være sandt.

Alt i alt handler det om PENGE – og at de har sååå mange på venteliste til klubben – men det  tror jeg ikke på.

Jeg er rasende – rigtig rasende og meget ked af det på min søns vegne.