Monthly Archives: januar 2017

Det går så som så

by

Jeg har midlertidigt måttet lægge hæklenålen fra mig. Jeg er desværre rendt ind i problemer med mine hænder og arme. Tror ikke hæklingen er skyld i det – men snarere at det “bare” er et “angreb” jeg oplever pt.

I hver fald har de ret kolde nætter været hårde ved mine arme – det har givet urolig søvn samt smerter helt om i skulderne på mig. Nu har vi fået reguleret varmen i soveværelset – så sidste nat gik fint og jeg fik sovet. Mine hænder kræver dog enorm meget varme på – da det gør sindsygt ondt når de bliver kolde.

Jeg skåner mig selv lidt i disse dage – men går med mine hunde – samt bruger mine hænder i det omfang jeg kan – for det nytter jo ikke bare at trille tommeltotter – men de ensformige ting som hækling holder jeg pause med.

Ærgerligt er det for mangler kun 1 række i sjalet og så skal det hæftes – ved ikke endnu om jeg kommer kant på?

Men det render jo heldigvis ingensteder  :mrgreen:

et billede fra den spæde begyndelse

Loading

Projekt snart til ende

by

Jeg er ved at lægge de sidste hænder på et projekt som jeg har haft liggende nogen tid, da jeg jo laver mange forskellige ting. Men nu skal det være færdigt – både det ene som det andet da jeg har arbejdet på to nogenlunde identiske dog i forskellige farver.

Viser snart det helt færdige sjal

 

Det er lige før det er færdigt 🙂

Loading

Marcipan scones

by

Det går virkelig op i marcipan her i huset  :mrgreen:

Har stadig marcipan fra Julen i mine gemmer – så jeg tryllede disse scones frem.

Det er en supernem opskrift: https://www.odense-marcipan.dk/opskrifter/paaske/scones-med-marcipan-og-hvid-chokolade/

Jeg havde dog ikke noget hvid chokolade – men til gengæld kom der mere marcipan i samt lidt vanille.

Så i aften skal vi hygge lidt med dem og en kop god kaffe før en ny uge banker på døren. I morgen skal jeg tidligt på benene da VVS kommer og skifter rør i kælderen, noget der blev lidt forsinket. Jeg GLÆDER mig rigtig meget til at få vand tilbage i den varme hane i køkkenet – det har været rigtig træls at undvære det.

marcipan scones

 

Loading

Her sker ikke meget

by

Hverdagen har holdt sit indtog igen og her sker ikke alverden, udover det sædvanlige trummerum.

I dag slog vejret dog om og det gav sig til at sne kraftigt hen under aften. Smukt er det jo når det hvide daler ned fra himlen og da det sker så sjældent, var jeg der med kameraet med det samme.

Og en beagle i snevejr

Dog vil jeg lige bemærke at det i dag 14/1-17 er 45 år siden Hendes Majestæt Dronningen blev Danmarks Dronning

 

 

Loading

Gallopkringle

by

Gallopkringle er som betegnelsen lyder et hurtigt stykke bagværk – som laves med bagepulver.

Jeg fandt et stykke forputtet marcipan fra Julen og besluttede at anvende det til sådan en kringle. Smør har jeg en del af da jeg købte godt ind på tilbud her op under Jul – for kringle er nu engang bedst når den laves på smør.

Fyldet bestod af:

150 gram marcipan (var vægten på det stykke jeg havde liggende)

100 g. rørsukker

100 g. smør tempereret

marcipanen rives på den grove side og røres derefter sammen med de andre ting.

Stil fyldet tilside

 

Kringlen:

250 g. mel

4 spsk. rør sukker

2-3 tsk. bagepulver

100 g. smør tempereret

1 stort æg

1 dl. mælk

Bland alle de tørre ting og kom smørret i. Smuldre det hele sammen og tilsæt æg og mælk.

Saml dejen – tilsæt evt. mere mel hvis nødvendigt.

Dejen rulles ud på et meldrysset bord i firkantet form – den er ret skør at arbejde med.

Fyldet fordeles på midten. Pensel med æg i kanterne før dejen foldes sammen om fyldet. Læg kringlen på bagepapir med bunden nedad.

Pensel overfladen med æg og pynt med hakkede mandler og perlesukker.

Bages ca. 15-20 min. varmluft 200 grader (afhænger af ens ovn)

Smager bedst samme dag – men kan lunes dagen efter – evt i en toaster hvis man har sådan en.

 

 

 

Loading

Hellig 3 Konger

by

Der er sikkert ikke mange der tænker så meget over det – men det er Hellig 3 Kongers aften i aften og dermed markerer man at Julen er forbi.

Jeg husker det tydeligt fra mit barndomshjem – da blev den specielle stage fundet frem og 3 lys placeret i og så sagde min mor altid – at når lysene var brændt ned var Julen forbi. Kan stadig huske det vedmod der fyldte mig dengang – for det betød også at Juletræet var borte igen og med det den hyggelige stemning som alt det med Julen bragte mig.

En af min absolut yndligs jule fortællinger er og bliver “Peter’s Jul” af J. Krohn – første gang udgivet i 1866 og som min far hvert år op under Jul (og ofte mange gange) læste for mig.

 

 

 

Senere har jeg ikke selv gjort så meget idet – men dog fortalt mine drenge hvad Hellig 3 Konger var og hvilken betydning de spillede i forbindelse med Jesus fødsel. Vi kender det alle fra “Et barn er født i Betlehem” Og “Dejlig er den himmel blå” bare for lige at nævne et par stykker. og jeg har dog ikke beholdt juletræet – så dog stikken at tænde de 3 lys den. 6. januar. Således også i dag.

 

Men hvad er Hellig 3 Konger for noget? – det kan man læse om her: https://da.wikipedia.org/wiki/Helligtrekongersdag

og her: http://www.kristendom.dk/helligtrekonger

Loading

Sne og frost

by

Efter en mild jul og ditto nytår har vinden sandelig vendt!!

Dagtemperaturer omkring minus 5 grader og det dobbelte om natten – det kan for søren mærkes. Vi pakker os godt ind og beaglerne kommer kun på korte ture. Bilen har fået frost dækken på og i dag sendte Falck via SMS besked om at man skulle huske at få lukket vandhanerne udenfor.

Til formiddag kom så sneen og mere er på vej ifølge DMI.

Til gengæld slap Fredericia nådigt om ved Stomfloden – det var “kun” enkle steder det skabte problemer – men ellers virkede det værn der var sat op omkring havnene langs Fredericia.

Kong Vinter kom forbi

Loading

Er da godt nok landet med et brag

by

Som altid når Julen og Nytåret er overstået – ja så kommer der andre ting i kølvandet. Jeg lider af “januar syge” som jeg kalder det – kort og godt har trætheden ramt mig for fuld skrue.

Jeg er træt som ti alderdomshjem tilsammen og har bare brug for at sove. Kan sidde ret op og ned og sove om eftermiddagen midt i min kaffe – så er den gal.

Jeg kommer dog ud i den friske luft hver dag, får gjort de mest nødvendige ting – men så rækker energien ikke længere. Æv det er træls – men sådan vil det være indtil sidst i februar hvor det plejer at gå fremad igen.

Julen og Nytåret har heller ikke været godt for mine hænder som smerter en del – sikkert på grund af alle de ting jeg har måttet lave af mad – så det kæmper jeg med lige nu. Som altid må det bare gå sin gang og ligen nu er Hr. Mand jo hjemme og kan hjælpe lidt til med at åbne pålægspakker og den slags mine fingre bare ikke kan med.

Simon er nu hjemme hos sig selv – og det er helt mærkeligt han ikke er her. Han var jo hjemme i snart 14 dage, så den skal lige vendes igen.

Når energien er med mig er jeg nu igen i gang med et “nyt” nabolag til sims 3 – det “gamle” Danmark med nye kuliser og det vil da også få en ny betegnelse. Så lidt får jeg lavet ind i mellem.

 

Loading

1 2