Den her uge går ikke over i historien som en god uge. Det har rent ud sagt været et helvede at komme igennem.

Hr. Mand blev som tidligere skrevet akut syg sidste weekend og det ene førte det andet med sig. Vi endte på Kolding sygehus med et bøjet ribben som han fik grundet opkastning.

Vagtlægen udskrev morfin til Hr. Mand – men det fik han det ikke bedre af. Hvad hans mave infektion handler om ved vi ikke – men formodningen er at han har spist noget der har været dårligt – herunder er tankerne ikke langt fra salmonella eller lign. – men dårlig det blev han!!!

Morfinen har så desværre haft bivirkninger som har gjort ham mere dårlig. Han har været konfus, set syner, haft svært ved kontakt – bare for at nævne et par stykker – udover det – forværrede mave infektionen sig også. Jeg er og har altid været – loren over for de her vagtlæger som “bare” skriver medicin ud i flæng – blev selv fejl medicineret for nogle år siden da jeg havde mellemøre betændelse – og kom først i den rigtige behandling via min egen læge.

Kort og godt har Hr. Mand været rigtig syg – tror ikke jeg har oplevet noget lignede tidligere med ham og det gennem en periode på 27 år efterhånden.

Han kommer derfor heller ikke på arbejde på mandag – det er han ikke i stand til. En af grundene er at han også skal kunne køre bil og det kan han ikke pt. i nuværende tilstand og med bøjede ribben. En anden grund er også at han skal kunne spise optimalt, hvilket han heller ikke kan lige nu.

På mig personligt – har det haft den effekt at mit eget ego, har haft det rigtig svært med at håndtere mandens forskellige sindsstemninger. Jeg har stadig forkølelse i kroppen – samt døjer meget med min ryg – udover det er der jo også problemet med mine hænder, som jeg aldrig ved hvornår står af. Mathias (den yngste søn) har været guld værd og virkelig hjulpet meget gennem ugens løb. Sidste weekend og frem til tirsdag var også Simon hjemme og kunne hjælpe.

I går stod mine hænder af – jeg kunne ikke bruge den venstre hånd overhovedet og havde dermed et virkelig slemt tilfælde. Indtil da er det gået som det nu kunne – for beaglerne skal jo også passes – og der skal laves mad til dem.

Mit introverte jeg har lidt forfærdeligt, for jeg har ingen ro haft til mig selv – mine batterier har truet med at stå af flere gange og her har jeg kastet mig over mine Tv serier og film når Hr. Mand var gået til ro, så jeg lige kunne være mig selv – med det har jeg fundet en vis ro, samt på gå turene med beaglerne.

Der er nu heldigvis fremgang – for Hr. Mand stoppede med at tage morfin pillerne og her 1½ dags tid efter er han ved at være mere sig selv igen – dog stadig omtumlet og lidt svært ved at samle sig om tingene. Han er begyndt at spise lidt mere – så håbet er tændt.

 

Simon er igen hjemme her fredag og bliver i weekenden – så han kan hjælpe lidt med beaglerne – så får vi se om den kommer til at stå på fastelavns boller eller noget helt andet – det afhænger af mine kræfter, både mentalt som helbredsmæssigt.

Haven 24/2-17

Sådan så haven ud til morgen. DMI varslede jo 15-20 cm sne – men vi fik kun det der – og i skrivende stund er det allerede væk igen.

Loading