Endelig godt nyt

Som skrevet tidligere kom vi hjem til en katastrofe – da jeg hentede Hr. Mand på sygehuset i Kolding i torsdags.

En kælder der var oversvømmet – kloakmester – Falck – oprydning og en mand der slet ikke var skruet sammen til at håndtere sådan noget.

Weekenden igennem har drengene og jeg knoklet for at rydde op og køre det væk på genbrug vi kunne – men andre ord har den holdt hårdt på. Der har skullet laves mad – købes ind – passet beagler – passet syg mand – lukke sygeplejersken ind når denne kom for at rense Hr. Mands dræn. Udover det tilstød der det at han fik svamp i mund og hals grundet den kraftige antibiotika han har fået i over 3 uger :-S

Som prikken over i’et væltede jeg omkuld – min krop gav op og jeg har lige tilbragt 2 dage på langs med opkast og dårlig mave som følge af stress. Jeg har derfor måttet trække på Mathias’ hjælp, da Simon ikke længere magtede det og måtte tage hjem til sig selv søndag formiddag. Så sandelig ikke en uge der går over i historien :;

I dag var Hr. Mand retur til Kolding sygehus. Scanningen viste godt resultat – så man fjernede drænet. Han er med andre ord udskrevet fra sygehuset for nu og stoppet med de kraftige piller. Tilbage er skaderne efter den langvarige antibiotika behandling som skal takles. Der afventes nu videre udspil fra Kolding vedr. operation af galdeblæren – Det skulle gerne komme indenfor den nærmeste uges tid.

Det har naturligvis været værst for min kære husbond – men for os herhjemme har det også haft sin pris i form af uro – for hvad kom der til at ske?  Jeg har måtte fungere som back up for vores drenge – da de ind imellem har haft svært ved at takle det hele. Den almindelige hverdag ramler altså for dem når de som vores drenge har autisme. Hele det her forløb har stået på siden 16. februar – altså ca. 1½ måneds tid  😯

Vi er heldigvis optimistiske og ser nu fremad – og gerne med en hurtig overstået operation så bekymringen over hvornår det går galt igen? kan forsvinde.