Tablet etui

Jeg er ejer af en samsung galaxy 10.5 Tablet – som jeg bruger en del ind i mellem. Har haft den et par år og det er gerne den jeg tager alle mine billeder med. Den er kanon god og giver nogle rigtig gode billeder – samtidig med alle de andre gode ting hvis man hurtigt skal på nettet f.eks.

Jeg har ledt længe efter et godt etui til den og fandt da også et – sidste sommer som jeg syntes kunne være brugbart. Jeg vil jo gerne beskytte skærmen når den ikke er i brug.

Men ak og ve – det etui holdt da ikke så længe som jeg ville have ønsket – og så syntes jeg 200 kr var spildt da det pludselig gik fra hinanden. De er ret dyre de her etuier, hvis man skal have et nogenlunde fornuftigt et.

Så var det jeg fik ideen til at lave et selv – for jeg nægter at betale 2-300 kr for et nyt. Begyndelsen så I her:

Hvad er det?

Og nu er det så færdigt. Jeg har strikket i hjertegarn ragg- strømpegarn da jeg havde et par nøgler liggende af det. Resultatet blev godt. Strikkede den i et stykke – så det passede med længe bredde på tabletten.

 

Et dejligt og let arbejde udført på 2-3 dage alt efter hvor længe man har tid til at sidde med arbejdet. Jeg har planer om at lave et par stykker mere i andre farver og garn og mønster kan man jo selv opfinde.