Påske ferien har nu ramt os – for Hr. Mand har efter en hård opstart på arbejde, ferie i næste uge og frem til onsdag d. 19/4 hvor han så prøver igen. Han tager arbejdet i små skridt – men bliver da stærkere og stærkere for hver dag der går.

I går var han til kontrol hos egen læge – der skulle tales varigheds erklæring – kost mv. samt at han fik målt sit infektions tal. Heldigvis ligger det under 5 nu – så der er ingen tegn på noget i gære pt. Midt i juni skal han til forundersøgelse i Kolding med henblik på at få fjernet galdeblæren.

I dag er vores græsplæne blevet slået for første gang – denne sæson – det er lidt tidligere end vi ellers plejer – men syntes den var ved at være pæn lang.

Da kræfterne var små i dag blev det til en nem aftensmad som jeg blev inspireret af min “Helt enkelt” bog – mad med 5 ingredienser – skrevet af Karsten Kyster og udgivet på Politikens forlag. Den bog er ganske enkelt genial når det skal gå lidt stærkt.

Egentlig er det en forret – men kan sagtens udgøre en let aftensmad: Grønne asparges, med skinke, spejlæg og rugbrødscroutoner. Jeg havde dog i Føtex købt nogle rugbrøds “chips” hos bageren og brugt i stedet. Det er i sin enkelthed tørristet tyndt rugbrød med lidt salt på. Asparges var på tilbud – så der blev købt rigeligt.

Let aftensmad

Det hele blev skyllet ned med iskoldt dansk vand – det var rigtig godt  😀

 

Loading