31. maj — 17

I dag er det min fødselsdag – det er jo en årlig tilbagevendende begivenhed – så ikke nogen sensation – men så alligevel – for det bringer jo minder frem og tilbage – tror det er noget vi alle kan skrive under på i sær jo ældre man bliver og næste år venter et skarpt hjørne når jeg runder en milepæl.

Selvom det er en almindelig hverdag – så har Hr. Mand taget fri for at kunne hjælpe med maden i dag – for mine arme og i sær hænder og fingre er stadig temmelig belastet – for det går op og ned og nogle gange kan jeg ingenting  :roll:

Udover Hr. Mand er Simon kommet hjem – det gjorde han i går – så vi hygger os på en ellers blæsende dag. Tror ikke jeg kan mindes at det har blæst så meget på min fødselsdag.

Vi har spist brunch til formiddag efter at have gået med beaglerne og jeg er blevet begavet. Har blandt andet fået den nye version af Matador – samt div. westerns som i sær er med John Wayne – min all time actor – ingen slår ham, så er det bare sagt  :cool:

Jeg glæder mig til at gense både Matador samt de andre film jeg har fået. Udover det har vi lige til dagen i dag fået nyt fjernsyn – så alt vil blive oplevet på en helt ny måde. Det gamle fjernsyn har efterhånden 10-12 år på bagen og ER blevet brugt meget. Simon har i hver fald gjort hvad han kunne for at overtale os til et nyt – så det glæder jeg mig rigtig meget til at tage i brug.

 

Jeg glæder mig over at mine syrener stadig blomstrer sådan som det hører min fødselsdag til

 

For en lille uges tid siden havde Hr. Mand og jeg bryllups dag – 18 år denne gang – men samlet har vi holdt sammen i 27 år i alt.

Hr. Mand havde disse roser med hjem til mig:

22. maj

Og de står endnu og pynter på mit fødselsdags bord

31. maj

I aften skal vi spise Sødams kylling og have majs salsa og flutes til. Alt det vil jeg skylle ned med egekilde vand  :D