Majs salsa

Jeg havde købt 4 flotte andebryster i Aldi som de har som “ugens udvalgte” pt. Jeg har købt dem før og de er bare så gode  :!

Simon er hjemme og da det skulle gå lidt stærkt med maden i dag – grundet Eurovision 2017 som vi er samlet for at se – så skulle tilbehøret være enkelt.

Det blev min Majs salsa der løb med sejren – jeg laver den ofte for den passer til rigtig mange ting. I dag havde jeg dog tilføjet hvidløgs spirer for at prøve noget nyt.

Opskrift

1-1½ pose frosne majs kerner  (jeg overhælder dem med kogende vand fra el kedlen – lader dem stå et par min. og hælder vandet fra gennem en sigte)

1-2 agurker efter str. i tern,  skrællet og udkernet.

1-2 røde peberfrugter eller snackpeber

delene blandes sammen – i dag sammen med hvidløgs spirer

Dressing

raps eller olivenolie af god kvalitet 3 spsk.

3-4 spsk sød chili sauce

salt og peber

2-3 spsk. citronsaft

2-3 fed knust hvidløg  (hvidløget undlod jeg i dag da jeg brugte spirerne)

Dressingen røres godt sammen – smages til og blandes i majs blandingen

Salsaen skal stå koldt et par timer og trække.

En alsidig salat der passer til stort set alt.

majs salsa m/hvidløgs spirer

Hvidløgs spirer kan købes i de fleste supermarkeder

andebryst m/majs salsa

Man kan servere godt brød eller flutes til.