Dag: 25. juni 2017

Midsommer 2017

Simon har været hjemme denne weekend hvor vi har “fejret” Sankt Hans. Det vil sige at det for vores vedkommende er lidt godt at spise og et glas vin til.

Barometeret står jo ikke på sommer – men sådan er det jo typisk her omkring Sankt Hans – dog må jeg indrømme at vejret er lidt træls – for enten er det alt for varmt fordi varmen kommer så brat – eller også er det koldt. Jeg ved ikke hvad jeg helst vil have – men for meget varme er ikke mig i sær med den høje luftfugtighed der altid er.

Det er lidt underligt at det halve år allerede er passeret. Man syntes tiden nogle gange står stille og så er der pludselig gået ½ år. Vores år her har ikke været det bedste til nu med al den sygdom Hr. mand blev ramt af – udover det er der mysteriet omkring mine hænder og arme – men måske ligger løsningen ligefor? Det vil jeg berette om senere.

Simon er nu taget hjem igen og det er rart han kommer, for vi hygger os lidt mere når vi alle er samlet. Han savner vores beagler og så går han jo ture med Charlie, og nusser om dem allesammen. Charlie finder hurtigt ud af at han er på sit gamle værelse og søger derned for at ligge sammen med ham :D

Jeg er lige nu i gang med et sæt cafe gardiner i jule farve – og jeg er startet tidligt – så jeg håber jeg når det inden Julen står for døren – om mine hænder vil ;)

begyndelsen til Jule cafe gardiner