Der sker ikke så meget – i hver ikke noget som behøver at blive ytret. Dagene går og jeg går med dem. Den halve sommer er passeret uden vejret har vist sig ret meget fra sommerlighed – men skidt og pyt – sådan er det så denne sæson. Omvendt tænker jeg stadig med gru på den juli måned vi havde sidste år og som nærmest truede med at tage livet af mig. Jeg KAN BARE IKKE klare varme over 22-23 grader.

Jeg får lavet lidt ind i mellem når mine hænder arter sig – så det er ligesom sådan en dag til dag vurdering som gør at lige fatter mig og så må det gøre ondt senere på dagen.

For at vende tilbage til vejret – så sprang jasminen ud her sidst i juni – og den er bare så flot.

Dog ville skæbnen jo så at vi fik et slemt vejr med skybrud – som ramte det meste af landet og det slog den lidt ned. Men fik da nydt den en uges tid. Så kom juli og nu er den ved at afblomstre.

Simon har været hjemme sidste weekend og er også denne weekend – så det giver lidt ekstra lyspunkter når de to brødre kan være lidt sammen.

Fra næste weekend går Hr. Mand på ferie i 3 uger. Han er lige startet op på blodtrykssænkende medicin for ellers kan de ikke operere ham når han skal indlægges og have fjernet galdeblæren. Han når lige på arbejde et par uger, før han skal ind på Kolding sygehus til operationen. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at forløbe.