En lang dag

I dag kom så dagen hvor Hr. Mand skulle opereres og have fjernet galdeblæren.

For nogle måneder siden blev han jo meget syg og endte med at blive indlagt fordi små bitte sten have stoppet udgangene i galdeblæren og skabt en stor betændt byld på 10 cm. Han var da indlagt i over 3 uger mens han fik antibiotika gennem drop. Hjemme igen forsatte behandlingen med piller – som gjorde at han fik svamp i halsen og munden grundet det kraftige antibiotika. Det tog efterfølgende 3 uger at slå svampen ihjel – så kort og godt nogle forfærdelige måneder :(

 

Jeg kørte med til sygehuset så vi kunne være der kl 10. Drengene tog sig af beaglerne og det herhjemme.

Hr. Mand blev gjort klar kort efter ankomsten – men han var endnu ikke blevet kørt ned da jeg tog hjemad omkring middag. På hjemvejen fik jeg handlet – så vi kunne få noget aftensmad.

Planen var  at Hr. Mand skulle hjem henad aften – hvilket jeg var lidt i mod – var bare ikke glad for at have en “patient” der lige havde været i narkose og hvis han nu blev dårlig om natten? Og med mine dårlige arme – ja jeg tænkte en del på det.

Hjemme igen gik ventetiden mig på nerverne – tankerne var bare hos Hr. Mand – men man kan jo ikke stille en skid op – du er helt magtesløs i sådan en situation. Kl. 16:15 brast tålmodigheden og jeg ringede til sygehuset. Her fik jeg at vide at han var på opvågningen og at operationen var forløbet fint. Så slappede jeg jo lidt mere af efter den infomation.

Lidt over 18 ringede jeg igen – men han var stadigvæk på opvågningen – hmmm??

Jeg fik ryddet væk fra aftensmaden og fik renset Oscars ører og så lød der i baggrunden  den lange bib lyd som når jeg får en SMS.

Det var endelig fra Hr. Mand :D – Han var ok – men kom først hjem i morgen – og så var han ved at få lidt mad. Super godt.

Nu skal drengene og jeg slappe af resten af aftenen – velvidende at Hr. Mand og far nu er blevet befriet for den syge galdeblære og vi nu kan se fremad igen.

Mine hænder holdt ud – da jeg sørgede for god varme på dem og det samme vil ske i morgen – så jeg kan køre til Kolding og hente manden hjem fra sygehuset.

God aften til alle der kommer forbi :D