Vi fejrer Nytåret

Jeg er så rask nu, at jeg igen spiser normalt. Det samme gælder ældste sønnen, som også er ovre sit mave problem. Appetitten er dog ikke helt optimal – men vi vil – som vi planlagde spise hjortekøllen i morgen. Tilbehøret er ændret og blevet forenklet for at gøre det hele lidt nemmere. Vi har idag fået handlet de sidste ting ind, så vi nu kun skal koncentrere os om dagen i morgen herhjemme.

Jeg ved ikke endnu om vi kommer til at spise pistacie isen der ligger i fryseren? Måske lader vi den ligge til vi er kommet ind i det nye år – hvor der også er en flæskesteg der skal spises. Simon vil jo komme hjem ind i mellem og så kan vi fejre en “bag jul” med det.

I stedet tænker jeg på den “træstamme” jeg lavede til Jul og som vi ikke har rørt – at den kan indgå som en slags dessert sammen med en kop god kaffe.

Aftenen bliver “lang” og skal bare slås ihjel og foregå stille og roligt af hensyn til vores 3 beagler  – så der vil komme film på i løbet af aftenen – og så må tiden bare gå – så det hele kan blive overstået.

Oscar var jo akut,  hos dyrlægen 27/12 – da han 2. juledag udviklede en anal byld, som sprang om aftenen. Den kostede mig lige lidt over 2000 kr. derfor sparer vi også lidt på nytåret.

Heldigvis var min normale dyrlæge på vagt, så jeg fik en akut tid, så Oscar kunne få gjort noget ved det. Nu er han heldigvis her 3 dage senere i bedring, får en del medicin for at hele op på den dårlige anal kirtel – men er som de andre år bange for fyrværkeriet. Der er derfor lagt en længere tur ind i morgen sidst på formiddagen hvor alle beagler skal have en længere gå tur,  og så forskandser vi os bag lukkede og nedrullede gardiner, resten af dagen.

Når nytåret er ovre stået vil jeg komme med et tilbageblik på året der er passeret.