Jeg elsker når det klarer op og bliver “høj blå himmel” – også selvom det betyder at temperaturen går i minus.

8 minus grader var det da jeg lidt i 9 var ude i haven med beaglerne. Det var stillestående vejr – men kulden sneg sig hurtigt på – så vi skyndte os indendøre og få morgenmad.

Ved 10 tiden gik jeg med Darwin og det var en dejlig tur trods kulden – den der dejlige friske frostluft kan jeg godt lide. Darwin frøs dog så det var en hurtig tur – så han lige fik lavet det vigtigste. I mellemtiden gik Mathias med Charlie og Oscar – også lige den vigtige “wc runde” og så hjem i varmen igen.

I dag pakker vi juletræet væk for denne gang – det bliver lidt tomt – men med Hellig 3 Konger (igår) kan man vel sige at Julen endegyldigt er forbi. Jul havde vi jo ikke rigtig denne gang da både jeg og Simon var syge – det er først nu vi er til hægterne igen. Simon er også vendt hjem igen til sig selv efter næsten 14 dage hos os. Jeg gætter på han kommer ud næste weekend da Hr. Mand skal til eksamen på fredag og der vil vi spise den flæskesteg jeg smed i fryseren, da vi ikke kunne spise sådan noget i juledagene grundet sygdom.

 

Frosten “bider” i fugle kroen
Trold haslen “sover” sin vintersøvn