I dag er der gået 1 uge siden Hr. Mand brækkede højre kraveben. 1 uge er ikke længe – men for pokker der er sket meget i den uge – så det hele føles som år!!

Jeg har rendt fra Herodes til Pilatus hele ugen frem og tilbage. Det har kostet helbredsmæssig for mig – mine hænder og fingre har været ramt af massive udbrud og ligeså mit dårlige højre knæ. Min psyke har råbt og skreget at jeg skulle sætte tempoet ned – og i går fik jeg en mindre nedsmeltning – for jeg trænger så hårdt til “bare” at være mig selv – sysle med de ting jeg kan lide og bare tage tingene roligt. Dog må jeg sige at når først jeg har fundet ro – så sover jeg ret godt for tiden.

I går aftes satte jeg mit  Sims spil igang og “glemte” for en stund genvordighederne.

Heldigvis går det nogenlunde fornuftigt med Hr. Mand. Det kniber med søvnen – da han har det svært med at ligge ned. Han kan kun ligge på ryggen – og det er svært at sove på den måde – så han lister gerne ned i stuen og sover i den ene otium stol vi har. Udover det har han brug for at vi hjælper ham med mad og drikke da han jo ikke kan noget med højre arm. Tøj skal han også hjælpes med og i dag fik han ved hjælp af mig et bad – og et nyt plaster på såret, som jeg har købt på apoteket. Såret ser fint og tørt ud – så langt så godt. Han er trappet ud af morfin pillerne som gjorde ham gakke lak i hovedet og kommet over på panodil og ipren. Appetitten er god – så vi går frem mod helbredelse nu. Først i februar skal trådene  fjernes og der skal tages et nyt røntgen billede. Dagen efter skal han starte med genoptræning så småt. Allerede nu laver han små øvelser med den skadede arm, som sygehuset har anvist.