Uge 6 2018

Der er ikke sket så meget nyt – andet at kulden virkelig har sneget sig ind på mig i denne uge. Det har været rigtig koldt – så mine gå ture er blevet noget afkortet – dels fordi kulden bed sig godt fast og dels fordi at beaglerne jo frøs – selvom de havde frakke/trøje på – så er de jo længere nede ved jorden end jeg.

Jeg har haft mega problemer med mine hænder/arme – men det skyldes jo at jeg er den eneste som kan lave tingene – og det har altså været en hård omgang til nu. Jeg har også været nede og få taget blodprøver – blodsukker kontrol. Udover det har jeg kørt Hr. Mand til genoptræning – handlet med Simon og fredag hentet ham herind på weekend.

Hr. Mand fik klippet trådene i mandags og efterfølgende røntgen billede viste at det går fremad.

 

Der bliver et ar

Alt i alt går det fornuftigt – men det kniber med at sove stadigvæk – da han ikke kan ligge på nogen af siderne – og sove på ryggen er ikke en succes en hel nat – så stolen i stuen danner rammen om hvileplads også. Generelt er trætheden det værste – men det skyldes også at han jo er så inaktiv på grund af den skadede skulder.

Det er nu 3 uger siden kravebenet brækkede – men dog et løfte om at tiden heler – og det er bare det der skal ske – at tiden går. Vi har fået fremsendt en reb trisse som man bruger til at træne skulder skader med – den bruger han ind i mellem og det sætter blodomløbet i gang og giver nye smerter – men det skal gøre ondt før det kan blive godt.

Nu ser vi frem mod en ny uges udfordringer – mens vi slapper lidt af i weekenden.