Påsken i år bliver mere indskrænket end den normalt er her hos os.
Mange ting gør at vi bare bruger dagene på at slappe af – spise lidt mad og se TV.
Hr. Mand er stadig plaget af sit kraveben – han er begyndt at få flere smerter – måske er det skinnen i skulderen der driller ham – lægen skal i hver fald ind i billedet i næste uge.
Og så har vi for 3 uger siden mistet vores Charlie 😥 😥 😥
Jeg har en mulig diagnose på leddegigt hængende over mig og som jeg lige skal forholde mig til – samt de videre undersøgelser
Så alt i alt – “glemmer” vi vores udfordringer via spil på computeren og TV kiggeri – har købt nye film på Blockbuster – så i aften skal jeg se en af de nye Agatha Christie film.
Til morgen blev Oscar, Darwin og jeg mødt af et strålende solskin da vi kom ud i haven 😀 😀
Det varsler forhåbentlig at foråret omsider er ved at indfinde sig
Husk at der kan klikkes på billederne for at se dem i større format
Langfredag morgen 30/3-18Darwin Påsken 2018Oscar Påsken 2018Påske på mit skrivebord
I går var jeg til undersøgelse på ortopæd kirurgisk ambulatorium i Kolding.
Jeg skulle have samtale vedr. problemerne med min hænder og arme. Det skal siges at mit problem er blevet let forværret gennem det seneste års tid – til nu at komme og gå på alle tidspunkter af året.
Jeg forklarede hele mit forløb fra jeg første gang observere noget tilbage i december 2013 og frem til nu. Hvad der skete i kroppen når anfaldene indfandt sig og når de slap deres tag igen.
Jeg vil ikke her gå helt i detaljer – men blot nøjes med at sige at mistanken ledes over i gigtens verden – og måske en mulig leddegigt. Det viste lægens undersøgelser og det var hans klare overbevisning at det kunne handle om det. Udover det kunne han tydeligt mærke buler og knuder i mine hænder – som igen kunne lede tanken hen på leddegigt.
Vi blev nu enige i at vi skulle gå videre med forløbet – sagt ærligt – så skal der findes ud af det nu koste hvad det koster. En operation kommer ikke på tale – da han ikke mente det ville kunne gavne noget som helst.
Det næste skridt er blodprøver – som jeg fik taget i går ved samme lejlighed nu jeg var dernede. Dernæst skal jeg scannes – da det er den mest sikre måde – faktisk bedre end røntgenbilleder. Efter det skal jeg igen møde til samtale hos den samme læge – når resultaterne fra de forskellige prøver er færdige. Hvornår de næste ting kommer ind vides ikke – og med en mulig storkonflikt – kan det måske vare lidt tid – da det jo naturligvis kun er forbeholdt de absolut akutte tilfælde at komme til.
At blive uredt for en gigt sygdom kan tage lang tid – for det er ikke altid man finder noget, ved de forskellige prøver man laver i første omgang. Jeg kan selvfølgelig håbe at de nu kan ses – for jeg har trods alt gået med problemet i over 4 år – og læst grundigt på symptomerne nu – så kan jeg godt se at mine symptomer tyder på leddegigt.
I går aftes var jeg meget træt – det er hårdt at være på og skulle huske at få alle detaljer med – mere kunne jo nok være sagt – men jeg fik dog de vigtigste ting med. Jeg koblede helt fra med TV og har faktisk sovet ret godt i nat.
I dag har jeg som vanlig gået med Oscar og Darwin. Vasket op (varmt vand er balsam til dårlige hænder) og fået købt lidt ind. Hr. Mand var med mig i går og i dag havde han brug for en hviledag grundet sin skulder da han havde fået smerter. Mine hænder er i rimelig ro pt. Men man kan aldrig vide hvornår det næste anfald indtræffer – det er nogle gange fra time til time og fra dag til dag, hvorfor det også er svært at planlægge for langt frem i tiden.
Skulle det vise sig at det er leddegigt – ja så må jeg tage den derfra. Jeg nægter at tude over det, for tanken har jo været hos mig længe. Min læge er ret bekymret da hun tænker mest på min diabetes og det er da også sandt at der kommer ubalancer i blodsukkeret når betændelsen i kroppen raser – det må blive eksperternes opgave at få det til at gå op i hat og briller vedr. min videre medicinering – herunder insulin og evt. medicin vedr. gigten.
Det betyder også nu at jeg ikke vil tage i mod undersøgelse på diabetes afd. for først skal der findes ud af hvilken type gigt jeg har – så må det andet komme senere – for de to ting skal jo kombineres på en eller anden måde.
Og så ville det jo hjælpe lidt på tingene at foråret snart indfinder sig.
Nej – jeg er slet ikke mig selv og det varer en rum tid før jeg kan se en ende på det.
Jeg har mistet min elskede Charlie og lige nu er det så hårdt for os allesammen. Det har i den grad slået benene væk under os – for Charlie var ikke “bare” en hund – han var Charlie og noget helt specielt.
For at det så ikke skal være løgn fik jeg i aftes at vide at vores opdrætter også har mistet en elsket beagle – hun hed Tilde og hende har jeg mødt nogle gange. Hun døde lidt på samme måde som Charlie og faktisk kun ca. en uge efter ham – lidt uhyggeligt.
Sidste uge gik jeg rundt i en døs – gjorde det jeg nu skulle og heldigvis har vi Oscar og Darwin – selvom det lige nu ikke er helt det samme. Jeg har forsøgt at bevare den glade tone over for dem og kan mærke de godt ved noget ikke er helt som det plejer. Denne uge her har været den værste – jeg har skiftevis tudet og haft en kort lunte – hverdagens trummerum er forkert og han er i mine tanker konstant. Hver aften jeg går i seng – står hans kurv der ikke længere – men pr. automatik passer jeg på med at svinge benene ud når jeg skal op, at vane for ikke at træde ned i kurven, med Charlie i, der jo har stået der i flere år, da det var der han sov om natten.
I dag har dyrlægen ringet – at Charlies urne er kommet tilbage. Aftalen er at vi henter ham på mandag – da Oscar skal have taget en blodprøve for sit stofskifte. I løbet af weekenden vil jeg lave plads til urnen hvor den skal stå fremover.
I går var jeg hos lægen – med henblik på det videre forløb omkring min insulin – for det er nogle gange næsten umuligt at tage den når mine hænder har det dårligt – så er det så svært at presset stemplet i bund på pennen. Udover det skal jeg også have kigget på mine hænder og arme. Det kan nemlig været alt lige fra springfingre – carpel tunnel syndrom – gigt af en eller anden art – eller fibromyalgi – Jeg har en kusine der har fibro – så hvorfor ikke? – nogle symptomer kan tyde hen på det – men jeg håber det ikke. Min læge er generelt bekymret med henblik på en operation – grundet min diabetes – men alt det må sygehuset finde ud af.
I dag fik jeg besked fra Kolding – at jeg allerede nu på tirsdag skal til samtale vedr. mine hænder. Hr. Mand har ferie i næste uge – så han vil tage med som støtte – for støtte har jeg brug for pt. For jeg brød jo sammen ude hos min læge – som måtte bruge ekstra tid på mig. Der har også været så mange ting de senere år – nære familiemedlemmer jeg har mistet – Hr. Mands cykeluheld i 2015 – hans galdeblære og nu det brækkede kraveben – sidst men ikke mindst tabet af Charlie.
Jeg skal også til samtale på diabetes afd. i Kolding vedr. det videre medicin forløb. Lige efter påske skal der tages nye blodprøver og så må vi se hvad der sker på det plan.
Bolden ruller med andre ord videre – og jeg følger jo med strømmen trods alt.
Jeg har ikke så mange ord – men enorm mange føleser – jeg er så ked af det – så trist selvom jeg vidste dagen ville komme.
Vores højt elskede Charlie er død her i aften 8/3-18
Han blev 13½ år og hans død kom meget akut fra time til time.
Selvom vi hastede til dyrlægen omkring kl 21 stod hans liv ikke til at redde. Han var næsten væk da vi nåede frem.
Han er nu hos dyrlægen – han vil blive kremeret og vi får hans urne hjem. Urnen vil stå herhjemme hos os til vi beslutter at tiden er inde til at slippe ham.
Vi vil savne ham rigtig meget – hans engleblide sind – hans snak og finurligheder – som vi ved vil blive gode minder når sorgen har lagt sig.
Vi er alle i chok og der går nok nogle dage før det går helt op for os.
Vi har i aften hentet Simon herud. Simon er/var MEGET knyttet til Charlie – det var i høj grad hans hund og han er naturligvis fuldstændig knust ligesom os andre. Hr. mand tager fri fredag og mandag – så vi har nogle dage at få snakket forløbet i gennem.
Rest in Peace our beautiful Charlie – you will forever be in our hearts. Du var i sandhed en Ticket to trust (stambogs navn) – a beautiful soul and spirit
Vi er igen ramt af massiv snefald – det har ramt det meste af landet. Allerede i går aftes sagde Hr. mand at han ikke ville køre på arbejde – men arbejde hjemmefra. Desuden skulle vores bil til service og de lånebiler de har på værkstedet er ikke udstyret med vinterdæk – så det gav ligesom sig selv.
Værkstedet er beliggende i den anden ende af byen – normalt tager det under 15 min. at køre dertil. Men i dag tog det 40 min – på grund af snefaldet !! – bilen skulle være derude 7:30 – men han ankom først dertil 8:20. Han var hjemme igen lidt over 9 – da de kørte ham hjem. Så bil kørsel ligger ikke ligefor i dag. Kursus i Odense i aften er af samme grund også aflyst – der er ingen grund til at tage unødige chancer.
Beaglerne har ikke været ude og gå – jeg går ikke med alt det salt der smides over det hele – det skal mine hunde bare ikke gå i. De kan heldigvis finde ud af – at lave det de skal i haven – så en dag med at springe over går jo nok 😉
Da vi nu sådan er “sneet inde” – så har jeg været i gang med med at bage brød 😀 Nøjj jeg glæder mig til hjemmelavet brød på sådan en snevejrs dag. I aften står den på pizza – da jeg heldigvis lige fik købt sådan nogen i går jeg var ude og handle.
Mine hænder fungerer nogenlunde – men det skyldes at jeg de seneste dage har taget dobbelt dosis smertestillende – for det har været rigtig slemt og jeg holder det bare ikke ud mere. Jeg har brug for at kunne bruge mine hænder – det andet slider mig i stykker, gør mig gnaven og irriteret, hvilket ikke er til at leve med.
Jeg skal til læge senere på denne måned – og nu skal der så gøres noget i forhold til det her – ikke at de kan gøre det store – men jeg skal have undersøgt mine hænder – det gik jo i vasken grundet Hr. Mands galdeblære problem – sidste år og så er tiden bare gået.
mere sne 5/3-18Og ham her er jo ikke til at stå for 🙂nybagte grahamsboller til kaffen 🙂
