Monthly Archives: april 2018

På bar bund

by

Mine gådefulde hænder har nu for alvor vist sig at være en gåde.

Jeg har fået taget op til flere blodprøver og jeg har været lagt i en svinedyr MR scanner – men vi er ikke kommet løsningen nærmere.

Den flinke Hr. overlæge på Kolding sygehus kunne dog ikke helt droppe ideen om en eller anden form for gigt – og selvom blodprøverne og scanningen intet viste ville han sende mig videre til en reumatolog.

Udover det kunne det være en medicinsk årsag? – Jeg får jo blodtrykspiller 2x2mg pr dag og dem har jeg fået gennem de sidste 20 år – den samme slags.

Jeg kunne jo ikke tåle kolesterol medicinen som jeg fik for et par år tilbage – her kom jeg ud med ekstreme muskelsmerter, depressioner og vrede toner samt en hovedpine der ville noget – ligeså snart jeg droppede dem forsvandt alle symptomerne – Jeg fortalte derfor min læge at kolesterol medicin kunne de glemme ALT om.

Jeg har nu gennemlæst bivirkningerne på det blodtryksmedicin jeg har fået igennem de mange år og fundet at – ja det skal man måske ikke helt udelukke at der kan være noget om!!

Min læge aflyste jo min tid her først i maj og der er ingen tider at skue i nær fremtid – så derfor har jeg skrevet til hende i dag – om at ændre mit blodtryksmedicin – samt hvad der foreløbig er kommet ud af Kolding sygehus. Gåden skal nemlig løses – for jeg holder ikke det her ud mere – længere er den ligesom ikke.

Da jeg nu har en reumatolog hængende over hovedet – så bliver min tid udi diabetesambulatoriet aflyst i morgen – hvor jeg ringer og aflyser min tid. Jeg kan ikke overskue to ting – det betyder flere blodprøver, samtaler, spalte og og ned – og jeg orker det ikke. Måske er Hr. mand til den tid også i gang med at skulle have fjernet skinnen i skulderen. Han har tid her først i maj og beslutter de at den skal fjernes – kan det ske indenfor en 14 dages tid derefter. Så kan han ikke køre bil og alt afhænger derfor af mig.

Det haster derfor med at finde en løsning på mine hånd, albuer, og skulder problemer.

 

Loading

25 år

by

I dag fylder vores yngste søn 25 år  :O

Vi har fejret ham fra morgenstunden og vejret har bare været godt i dag – startende med høj blå himmel og drivende skyer og solskin.

Dannebrog røg til tops

Mathias 25 år

 

Dagen har været lidt nostalgisk med tilbageblik på sønnens liv – og så har vi også haft en vis beagle – Charlie i vores bevisthed gennem dagen  :>

Lige hjemkommet fra sygehuset

 

nybagt mor med en søvnig søn
en betuttet nybagt storebror

 

Billederne er af fotograferet – da de jo stammer fra før alt blev digtitaliseret!!

 

Her i eftermiddag har fødselaren pustet lysene ud på sin lagkage

 

lagkage 29/4-18
lysene pustes ud

 

Imens sov Oscar og Darwin fredeligt i vindueskarmen

Oscar og Darwin

 

Vores elskede Charlie mus

 

I aften står den på culotte med kartofler og grønsager samt bernaisesauce – vi skal også drikke et glas vin til.

 

I morgen går turen til Kolding sygehus – her håber jeg at få mere svar på hvad der kan være galt med mine hænder 😉

Loading

Det er endelig blevet forår

by

Haven lige nu

 

Troldhassel 2018
Birketræet er sprunget ud
syrenen er stærkt på vej

 

I går aftes lavede jeg endnu engang indbagt blomkål – de havde sådan nogle store og flotte blomkål på tilbud og det kunne jeg jo ikke stå for. Denne gang brugte jeg svinekød 7-10% til at pakke omkring kålen.

 

indbagt blomkål
indbagt blomkål

 

Der er så meget tilbage at Mathias og jeg kan få af det i dag – så koger jeg en majs kolbe til – for Hr. Mand skal på kursus i Odense og er ikke hjemme og spise aftensmad i dag.

 

Vi har også forårs kåde beagler i huset i øjeblikket

 

Oscar leger rullemarie

Loading

Jeg får stadig hæklet

by

Eftersom noget nu tyder på at det IKKE er mit håndarbejde der er grunden til de problemer jeg har med mine arme og hænder – så er jeg fast besluttet på at jeg forsætter med at hækle og strikke i det omfang jeg kan. Tingenes gang må bare tage den tid det tager og når min sygdom er i udbrud – så må jeg bare holde pause i mens. Jeg har dog af hensyn til mig selv valgt ikke at tage munden for fuld og lytte godt til mine hænder – er der det mindste ubehag – så stopper jeg bare og laver noget andet.

Jeg er lige nu i gang med at finde ud af hvilken type garn der er bedst at arbejde med for mine fingre – derfor skifter jeg lidt rundt mellem det og prøver mig frem med hvordan det påvirker mig. Uldgarn er generelt godt at have mellem hænderne fordi det varmer og her arbejder jeg lidt på hvilken tykkelse garn det i så fald er bedst med.

Bomuldsgarn er køligere at arbejde med – også her spiller tykkelsen på garnet en rolle. Bomuldsgarn kunne meget vel være løsningen i sommerperioden – da det er der min sygdom er mest i ro – sådan har det da været hidtil.

 

tykt uldgarn nål 5
bomuldsgarn 8/4 nål 3-3,5

Loading

Igen på Kolding sygehus

by

I dag tidlig på formiddagen fik jeg lavet scanning på Kolding sygehus. For at undersøgelsen kunne blive så god som muligt fik jeg sprøjtet kontrast ind i en blodåre. Jeg blev først scannet uden kontrast og efterfølgende med kontrast. Alt i alt tog det ca. 40 min.

Jeg ved godt at det er moderne tider – men den er ikke rar at befinde sig i sådan en maskine. Jeg havde et begyndende anfald i min venstre hånd – men det var højre hånden de spændte fast i en bestemt stilling og den er jeg nu i skrivende stund ved at få ondt i. Jeg har fået scannet hænder, arme og skulderne og nu håber jeg jo at det giver et bedre billede af mit problem.

Efterfølgende kørte vi til Bilka – da jeg skulle have et nyt tastatur til min computer og der havde jeg det ikke så godt – sikkert grundet kontrasten – ør i hovedet, meget tør i munden og en brændende fornemmelse i ryggen. Jeg fik derfor lige tanket op med væske så det gik lidt bedre.

Da vi kom hjem havde jeg det dårligt i maven – små kvalme – men det fortog sig da jeg havde fået noget at spise. Det første døgns tid efter skal man sørge for rigeligt væske – så nyrerne ikke kommer på overarbejde og bedre kan udskille kontrastvæsken.

Efter at frokosten var indtaget, ringede jeg til Kolding sygehus, med henblik på en tid hos den overlæge jeg var hos i første omgang. Så mandag d. 30/4 – om alt går vel – skal jeg derned og have svarene på blodprøver og scanning.

Jeg er ret spændt på dem – men det er ikke noget jeg vil gå og spekulere på – det må være som det er og så tager jeg den derfra.

 

Loading

Det næste der skal ske

by

På tirsdag skal jeg igen have taget blodprøve hos min egen læge. Det er selvfølgelig igen noget jeg ikke ser frem til – jeg vænner mig bare aldrig til det og i sær de resultater jeg får ud af det i form af blå/lilla underløbne mærker. Jeg har dog taget forhold at der ikke må stikkes i den samme åre igen – da det er under 14 dage siden jeg fik det gjort på Kolding sygehus, og min arm er stadig præget af det. Så må vi så se om det bliver gjort  :;

Ugen efter – d. 16/4 skal jeg igen møde op på Kolding sygehus – og her skal jeg så scannes. Jeg er jo frygtelig spændt på – for nu at bruge det udtryk – hvad resultatet bliver af det. Vil de kunne se noget? Det håber jeg, for jeg syntes som skrevet tidligere at mine anfald kommer med kortere og kortere interval. I dag har jeg f.eks. rigtig ondt i mit højre kraveben. Knuderne i mine fingre er hårde og ømme – så noget er der bare galt. I skrivende stund har jeg den der mærkelige trykkende fornemmelse i kroppen – som om man skal til at være syg. Jeg er også bekymret over om det er begyndt i mine ben – for det kommer og går også der med smerter og en mærkelig gang, hvor man har fornemmelsen af at have danset rockn’roll hele natten i bedste Elvis stil  😆

 

Når scanningen er lavet d. 16/4 – skal jeg kontakte den læge jeg var hos til forundersøgelse og få en ny tid til snak om de her prøver der er lavet.

Jeg har besluttet at når det er gjort vil jeg kontakte min egen læge – for hun regner jo stadig med at det hele skyldes min diabetes og at det hele “bare” handler om det.

 

I denne weekend har de lidt lunere temperaturer indfundet sig – jeg orker dog ikke så meget – men passer mine gå ture med Oscar og Darwin og ellers holder vi bare lav profil. Hr Mand er pludselig blevet mere smerteplaget i sin skulder – det er jo en gåde hvad det er – men det kunne måske være irritation på grund af den skinne han har fået ind opereret. Faktisk er vi temmelig sølle begge to på hver vores måde – så her passer tingene jo fint sammen  :-S

Loading

Darwin er blevet 8 år

by

Darwin blev 8 år i går – 2. april

Han minder mig i høj grad om at tiden bare går – alt for stærkt – for det var jo i går han bare var en hvalp  :!

Og nu er han her i begyndelsen af sit 8. leveår  😯

Vi elsker ham naturligvis ikke mindre af den grund. Han er sådan en glad og livlig beagle og vi er taknemmelige for at have ham i vores liv.

 

Darwin er blevet 8 år

Loading