På tirsdag skal jeg igen have taget blodprøve hos min egen læge. Det er selvfølgelig igen noget jeg ikke ser frem til – jeg vænner mig bare aldrig til det og i sær de resultater jeg får ud af det i form af blå/lilla underløbne mærker. Jeg har dog taget forhold at der ikke må stikkes i den samme åre igen – da det er under 14 dage siden jeg fik det gjort på Kolding sygehus, og min arm er stadig præget af det. Så må vi så se om det bliver gjort  :;

Ugen efter – d. 16/4 skal jeg igen møde op på Kolding sygehus – og her skal jeg så scannes. Jeg er jo frygtelig spændt på – for nu at bruge det udtryk – hvad resultatet bliver af det. Vil de kunne se noget? Det håber jeg, for jeg syntes som skrevet tidligere at mine anfald kommer med kortere og kortere interval. I dag har jeg f.eks. rigtig ondt i mit højre kraveben. Knuderne i mine fingre er hårde og ømme – så noget er der bare galt. I skrivende stund har jeg den der mærkelige trykkende fornemmelse i kroppen – som om man skal til at være syg. Jeg er også bekymret over om det er begyndt i mine ben – for det kommer og går også der med smerter og en mærkelig gang, hvor man har fornemmelsen af at have danset rockn’roll hele natten i bedste Elvis stil  😆

 

Når scanningen er lavet d. 16/4 – skal jeg kontakte den læge jeg var hos til forundersøgelse og få en ny tid til snak om de her prøver der er lavet.

Jeg har besluttet at når det er gjort vil jeg kontakte min egen læge – for hun regner jo stadig med at det hele skyldes min diabetes og at det hele “bare” handler om det.

 

I denne weekend har de lidt lunere temperaturer indfundet sig – jeg orker dog ikke så meget – men passer mine gå ture med Oscar og Darwin og ellers holder vi bare lav profil. Hr Mand er pludselig blevet mere smerteplaget i sin skulder – det er jo en gåde hvad det er – men det kunne måske være irritation på grund af den skinne han har fået ind opereret. Faktisk er vi temmelig sølle begge to på hver vores måde – så her passer tingene jo fint sammen  :-S

Loading