Monthly Archives: maj 2018

Både godt og skidt

by

Pinsen er over os og det ser ud til at det gode vejr vi har i øjeblikket forsætter.

Simon bliver hjemme hos sig selv denne weekend og selvom det er Pinse bliver det ikke meget anderledes end det plejer at være.

Vi har en græsplæne der skal klippes og lidt andre nuslerier – men ellers slapper vi bare af.

Den dårlige del er – at – selvfølgelig – så har Hr. Mand nu fået tid til operation så skinnen kan komme ud – og det vil ske på min runde fødselsdag 31 maj – JO jeg BLEV ked af det – men efter at havde sundet mig lidt – overtog fornuften – selvfølgelig – for DEN skal fjernes, da den giver alt for mange problemer for min kære mand. Han skal ind kl 14 – så jeg forventer ikke han kommer hjem samme dag – da han jo skal i narkose.

Mine sønner står dog last og brast ved min side og har sagt de vil lave mad til mig og kage skal der også til siger Simon. Nu må vi se hvordan det hele går.

Set her i bakspejlet er det faktisk også det vigtigste at det bliver overstået – så må vi holde en forskudt fødselsdag når Hr. Mand er blevet sig selv – for han vil nok være sygemeldt 7-14 dage alt efter hvordan det arter sig. Han skal dog være klar til den 11. juni – da han skal til eksamen i Odense.

Jeg vidste den kunne falde sammen med min fødselsdag – men at det lige blev selve dagen – ja den skulle jeg lige sluge.

Jeg har det fornuftigt i øjeblikket – så godt at jeg lige nu er i stand til at gå med begge mine beagler sammen om formiddagen. Vi nyder en lidt længere tur om formiddagen nu vejret er godt, for så sover de dejligt længe til middag, hvor jeg så kan slappe lidt af. Om eftermiddagen når varmen er ved at tage lidt af – går Mathias så med dem, mens jeg forbereder aftensmaden.

Mine hænder har det – som skrevet fornuftigt – jeg passer på at få lavet mine øvelser – med udstrækninger, samt bruge mine elastikker og bolde. Det hjælper faktisk en del og er dejligt afslappende bagefter. I lidt slemmere tilfælde kommer hånden i lunt vand mens jeg klemmer sammen om en svamp.

Jeg er også i stand til at løfte mine beagler op på bordet i haven så de kan blive børstet.

Mine finger knoer og mellemled er stadig vildt ømme, samt mine albuer, skuldre og kraveben – så det lurer jo lige under overfladen.

Jeg har stadig intet hørt fra Kolding Sygehus med hensyn til reumatolog og nu er der snart gået 1 måned – hmm

 

den er lige på spring

 

Hjælpemidler skal der til

by

På grund af mine svage hænder har jeg forlængst måttet anskaffe flere hjælpemidler til daglig brug.

Blandt andet en speciel kniv med tyk håndtag til når jeg skal skære min mad i stykker – den er kanon god  :!   Udover det har jeg også en speciel brødkniv som har håndtag udformet som en sav – den ligger rigtig godt i hånden og gør at jeg bedre kan skære brød. Jeg har specielle låg åbnere og en speciel åbner til at bruge på sodavands flasker samt mælke kartoner. Beaglernes foder er kommet på bokse hvor man bare skal løfte et låg op så man kan hælde risflager eller tørfoder ud. Mathias sørger for at bøtterne er fyldt op.

Jeg har dog stadig problemer med emballage på pålægspakker – så her bruger jeg en saks når jeg ikke selv kan få fat. Det meste vi køber er i skiver – pålæg – ost og lign – samt rugbrød som jeg bruger i det daglige og ikke behøver skære i skiver. Det er pludselig blevet en vigtig del at alt er nemt at gå til – når jeg skal have et stykke brød.

Mine kopper til kaffe har speciel silikone belægning så jeg ikke risikere at tabe det ud af hånden.

 

Jeg er i gang med at træne mine sener i hænderne og til det har jeg måttet anskaffe nogle specielle bolde, beregnet på genoptræning.

udvalg af finger gymnastik

 

Jeg træner også mine hænder via udstrækning – enten på et bord eller ved at tage fat om fingerne og strække senerne igennem. Jeg har desværre fået nogle grimme seneknuder – så for at aflaste min højre hånd når jeg spiller mine spil bruger jeg en duo pad som spændes omkring håndleddet og gør at hånden er mere udstrakt når jeg bruger musen meget.

Jeg får stadig tilfælde – så sent for et par dage siden hvor ringfingeren på venstre hånd låste i en bestemt position – når det sker kan jeg ikke strække fingeren ud – den sidder i det greb indtil senen løsner sig igen og det gør ondt af helvedes til – men kan mildnes lidt med hånden i varmt vand og en svamp som man klemmer forsigtigt med. Når det sker så klikker fingeren og man kan tydelig mærke hvordan senen sidder fast – virkelig ubehageligt  :(

 

Jeg har endnu ikke hørt fra Kolding sygehus – der er nu passeret snart 14 dage siden jeg var hos ortopæden og denne sendte mig videre i systemet – håber ikke det falder sammen med Hr. Mands operation – men det vil tiden jo vise.

Alt i alt er jeg godt kørende og kan til nu fortælle at de ovenforstående hjælpemidler har gjort en virkning – så jeg forsætter lige nu af den vej.

 

Kolding endnu engang

by

I dag gik turen igen til Kolding sygehus – denne gang var det ikke mig – men Hr. Mand der skulle kigges på. Efter et røntgen  billede og lidt vente tid – kom vi ind og snakkede med en læge og her blev vi ret hurtig enige i at skinnen i skulderen skulle fjernes.

Der blev skrevet indlæggelses papirer og nu skal der gå 2-3 uger så kommer den ud og den egentlige genoptræning kan gå i gang. Det har været et hårdt forløb og kostet mange smertestillende piller siden kravebenet brækkede tilbage i januar måned. Det har været alt andet end sjovt  :(

Det kan måske komme til at konflikte med min fødselsdag sidst i maj – men skidt og pyt – bare jeg får mine fødselsdags gaver  :lol:

Både Simon og Mathias vil træde til og lave maden hvis det nu skulle gå sådan at Hr. Mand ikke kan noget og det vigtigste er dog også at skinnen kommer ud  :;

Det har været en rigtig varm dag i dag – og for søren det er hårdt at køre bil i bagende sol – vi er fuldstændig ødelagte her i aften og jeg venter kun på at kl. bliver så mange jeg kan tillade mig at gå i seng.

Så håber jeg bare at Hr. Mands operation ikke kommer i vejen for reumatologen – men det må jeg tage til den tid hvis det er.

 

En ny måned er begyndt

by

Arghh – vi er allerede i maj og en vis dag nærmer sig med hastige skridt – en dag jeg ikke “glæder” mig til. Min fødselsdag hvor jeg runder et skarpt hjørne  :lol:

Det er jo også i denne periode at vi har alle de skæve helligdage der giver lidt ekstra fridage for Hr. Mand. Og meget a la det så holder han eksamens ferie den næste uges tid. Simon kommer ikke i denne weekend – men han kommer weekenden efter – for så står slaget jo i Eurovision konkurrencen og den plejer jeg at se sammen med ham – så mor og søn kan snakke løbene om slagets gang  :cool:

Jeg er kommet mig over frustationen omkring mit læge besøg i Kolding i mandags – selvom det da lurer lidt under overfladen. Da der som tidligere skrevet ikke blev fundet noget – så fik jeg da meget fornemmelsen af, at man havde spildt kostbar MR scanning på mig og det var faktisk det jeg blev mest vred over, for jeg havde jo ikke bestilt en MR scanning!! :mad:

Jeg har ikke hørt fra sygehuset endnu – og vil da nu overveje om jeg gider spilde min tid på at tage til reumatolog – når der jo nu ikke er påvist gigt nogen steder i hverken blodet eller mine hænder – så hvad skal jeg så lige med det?

Jeg har dog den senere tid været på mit eget detektiv arbejde, hvor jeg har brugt  en masse tid på at stykke det hele sammen. Godt jeg har skrevet en del af forløbet ned, så jeg har kunnet gå tilbage og læse op på tingene. Jeg har derfor nu sat min egen behandling i gang og det er naturligvis for tidligt at sige noget om hvordan det vil virke – men håbet er tændt, så meget kan jeg sige allerede nu  :;   – Hvis det viser sig at jeg har ret – ja så SKRIGER jeg meget højt  :-S

 

Weekenden bliver skudt i gang med godt vejr ser det ud til – og i aften spiser vi forårsruller (det er 100 år siden vi har fået det) og så har jeg bagt marcipanboller som vi skal smovse i senere. Mine marcipan rester skreg på at blive brugt – så dem glæder jeg mig til at smage til en god kop kaffe i aften.

marcipan boller med appelsin yoghurt