Tiden for Hr. Mands forestående operation nærmer sig og det gør ligeså min skarpe fødselsdag, som denne gang må “glemmes” til senere. Han (Hr. Mand) er naturligvis ked af, at det skal være sådan, men vi er enige i at operationen bør gennemføres så han kan komme ud på den anden side. Han går med mange smerter og er slet ikke i stand til at samle sig om noget.

Således er han nu droppet ud af Kursus i Odense – da han slet ikke bliver eksamens klar til den 11. juni med den dårlige skulder han render rundt med.

Det går fint nok med at passe arbejdet – men her er han jo inde i hele arbejdsgangen og så har han en rigtig god stol at sidde i – det er når han er hjemme at det forværrer sig fordi den kontor stol han har giver en skæv fordeling, i forhold til stol og bord. Det er også ved at gå ud over nattesøvnen, på det seneste – så det haster med at få skinnen ud.

Vi vil derfor holde min fødselsdag ugen efter – hvor der er passeret en 8-10 dage efter operationen – og så er det jo snart sommerferie tid – hvor han kan bruge tiden på at komme sig yderligere.

 


I denne weekend som nu snart er til ende – har Simon været hjemme. Det er første gang i 14 dage – så vi har hygget med den nye jumanji film og i går en James Bond film. Simon tager hjem i aften når vi har spist – og så henter jeg ham over middag på torsdag – så vi kan holde lidt fødselsdag – med kage og lidt godt at spise til aften. Af hensyn til det har Hr. Mand valgt at bruge Falck til at køre ham på sygehuset i Kolding – om han kommer hjem samme dag er endnu usikkert – men i så fald bliver det også Falck der sørger for det.

 

Loading