Midsommer 2018

Det halve år er snart passeret og vi befinder os lige nu i den mest lyse tid på året. Vejret er slået om – med blæst, byger og sol ind i mellem – en almindelig dansk sommer som det kaldes og også meget typisk for perioden omkring Sankt Hans.

Der er gået 14 dage siden mit sidste skriv – og der er ikke sket det store – andet at det nu endelig går fremad med Hr. Mand og hans skadede skulder. Det hjalp i den grad at den plate hook kom ud. Det går fremad hver eneste dag og han er stort set ude af de smertestillende piller. Det er hårdt at komme i gang, for kroppen værker jo af al den inaktive tilværelse han har ført siden kravebenet brækkede den 19. januar. Han får nu hjælp af fysioterapeuten – men han har allerede meget mere bevægelse i armen – så vi håber at tiden kan råde, så det bliver bedre.

Selv har jeg nu indstillet mig på at jeg må leve med kroniske smerter i mine arme og hænder – smerter der kommer fra mine sener og muskulatur. Her er det jo en kende svært at fordele vejr og vind lige, for jeg er jo af gode grunde nød til at bruge mine hænder. Helst skulle jeg undgå – at hækle, strikke og gå med mine hunde som nogle eksempler – men det kan bare ikke lade sig gøre – da jeg IKKE vil slippe mit håndarbejde,  – samt at det er en nødvendighed at gå med beaglerne. Jeg prøver mig frem og er nu blevet langt bedre til at spotte hvornår jeg skal holde inde med visse ting. Derfor planlægger jeg ikke ret langt frem af gangen, men tager det som det kommer. Jeg hverken strikker eller hækler på de dage hvor mine hænder er dårlige, så det får tid til at passere. De dage hvor mine hænder er dårlige må jeg splitte gå turen op i to dele – så jeg går med en hund af gangen – ellers er jeg begyndt at tage dem med sammen – dette er sket i kølvandet på Charlies død, da de jo er lidt kede af at blive efterladt – førhen var der jo altid to hunde sammen – når jeg gik med en af dem. På dårlige dage spiller jeg Sims, og andre lignende spil – samt læser en god bog.

I forrige skriv omtalte jeg min opti grill. Den har nu været i gang af flere omgange. Jeg har lavet bøffer, flæsk, kylling – bare lige for at nævne lidt – og jeg bliver mere og mere glad for den. Perfekt stegt hver eneste gang – så den vil også komme i brug til Sankt Hans – men jeg har ikke endnu besluttet hvad vi skal lave på den. Faktisk er jeg overrasket over hvor god den har vist sig at være. Mit næste tilkøb bliver en crock pot – hvor jeg også kan tilberede beaglernes mad i – på en nemmere måde. Jeg er lige nu ved at lure på hvilken en jeg skal investere i. Via en crock pot kan jeg også bage både brød og kage på en nem måde, så man ikke skal starte ovnen op.

 

Darwin og Oscar

 

 

 

En opti grill

Jeg har købt en Tefal opti grill XL

Den er købt for at jeg kan spare på armkræfterne under madlavning og som jeg kan bruge i det daglige. Jeg er så fri for at hive potter og pander frem, så meget for den her er jo universal og kan bruge til et hav af ting. Mest af alt glæder jeg mig til at afhjælpe mine dårlige arme og spare på opvasken.

Hr. Mand spiser jo for det meste varm mad på hans arbejde og selv har jeg ikke det store behov om aftenen – desuden er den super til at Mathias også kan lave mad på en nem måde. Simon har også en – hans er bare nummeret mindre – da han jo kun er sig selv. Vi har købt den store så vi kan lave både til 3 – som til 4 når Simon er hjemme ind i mellem.

Den blev taget i brug i dag – med resterne af flæskestegen fra i går – og jeg kan allerede nu sige – at den vil jeg blive MEGET glad for  :D   :D

 

 

 

“Piercing”

Hr Mand fik jo fjernet skinnen som hjalp til med at holde det brækkede kraveben i ro – så det kunne hele bedre op. Der er nu gået en uge siden – og bortset fra bivirkninger i forbindelse med narkosen og som først har lagt sig her for et par dage siden – er alt gået godt.

I morgen fredag er første arbejdsdag – starter blidt op – så der kommer en weekend lige efter.

Og således ser det ud nu

Lige nu med “piercing”

Klipsene bliver fjernet i løbet af næste uge og så skal såret og vævet have ro til at hele op. Det går fornuftigt med armen – men nu må vi se hvad fysioterapeuten siger. Under alle omstændigheder kommer der til at gå en rum tid, før det er i orden og jeg ved jo af erfaring at har man først fået sat knoglerne på plads via operation – så vil der altid være bivirkninger bagefter. Kun tiden vil vise, hvordan det bliver for Hr. Mand.

Det videre håndarbejde

Jeg har nu prøvet mig lidt frem – med både hækling og strik – og fundet ud af at – strik passer bedst til de dårlige hænder jeg har. Jeg skal så på ingen måde lave større projekter – det bliver som det har været med hækling i mindre omfang og i afpassede sektioner – så jeg også får passet på mine hænder og arme.

Hidtil har jeg jo kun hæklet – og det er også rart at sidde med – men må erkende at jeg ikke kun kan gøre det. Aflægge mit håndarbejde vil jeg bare ikke – for det er afslappende at sidde med noget mellem hænderne og så skide være med hvor lang tid der går før noget er færdigt.

I disse plastik tider hvor vi alle opfordres til at mindske brugen af plastik og sørge for at det bliver skaffet af vejen på en god måde – så har jeg kastet mig over karkludene – det er ikke så krævende og et nemt lille projekt at sidde med.

Jeg strikker naturligvis i miljø venlige garner – disse på billedet er strikket af 30 % bomuld og 70 % bambus fibre – dejlig lette at arbejde med og så har garnet en anti bakteriel virkning.

Jeg hækler også ind i mellem på mine cafe gardiner – som jeg laver i forskellige farver – sådan må det blive lige nu.

 

færdige karklude

 

Jeg vil anbefale disse pinde til at strikke karklude med. De er gode til hænder der skal aflastes og samtidig afgiver pindene varme til hænderne. Det er domino pinde i Ibenholt og Rosentræ – her str. 4

Ibenholt og Rosentræ pinde str. 4

 

Jeg har fundet den røde tråd

Ude til højre under sider – ligger nu en ny oprettet side som hedder “Den røde tråd er fundet”

Her står nu historien om hvad der er galt med mine hænder mv.

Jeg har stort set opgivet lægerne og deres “kunnen” – Ikke en eneste af dem har kunnet hjælpe – for når læger ingen beviser har sort på hvidt – så kan de ingenting – længere er den ligesom ikke.

Faktisk er det ret så simpelt – og godt gjort at man selv skal finde ud af sammenhængen – jeg er ikke læge – men jeg kender naturligvis min  krop bedre end de gør.

Det var med andre ord en glædens dag da jeg endelig – landede på rette hylde og det er herfra jeg nu forsøger at få styr på mit helbred igen.

Ude på den anden side

Så er Hr. Mands operation overstået og alt gik som det skulle. Han var hjemme igen fra sygehuset ca 17:30 i går – hvor vi rendte og lavede fødselsdags middag.

Natten er forløbet fint og han har fået sovet. I dag gør det mere ondt end i går – men de næste dage vil nok være lidt hårde at komme igennem.

Skinnen kom ud uden problemer og han er klipset sammen – disse klips skal fjernes hos egen læge om 12-14 dage. Selve kravebenet er helet pænt så der er ingen efterbehandlinger – han er nu afsluttet fra Kolding sygehus. Han har desuden allerede nu mere bevægelse i armen – så det var på høje tid den kom ud.

Nu skal der lige være ro nogle dage – men han forventer at kunne genoptage sit arbejde engang i midten af næste uge.

Som følge af det har jeg i dag haft lidt travlt med indkøb, vask af tøj – samt gået med beaglerne. Jeg må dog sige at min hjerne er på smeltepunktet – jeg er bare så udaset – af det varme vejr – men det er jeg jo nok ikke ene om.

Mine sønner har begavet mig med nye spil via Steam – jeg har fået Stardew valley og det nye Jurarasic world der udkommer den 12 juni af Simon. Af Mathias har jeg fået en masse tillægspakker til Cities skyline  – så nu er der noget nyt at gå i gang med  :D

Og så kommer bænken hjem fra Tyskland i næste uge.

 

Og så opdagede jeg i går at vores Lilla clematis er sprunget ud  :mrgreen:

clematis lilla