Monthly Archives: juli 2018

Kære juli

by

Kære juli

Så er vi ved udgangen – og lad mig sige med det samme – du vil ikke gå over i min historiebog dette år. Jeg er ikke ked af, at sige farvel – for du har været et ulideligt bekendtskab og ikke til at holde ud.

Jeg håber din afløser – august – bringer mildere vinde med sig – håbet er som bekendt lysegrøn – men med august måneds komme – ser temperaturen endelig ud til at blive mere menneske og hunde venlige. August måned har en særlig betydning – for min ældste søn har fødselsdag og det har Oscar manden også – udover det begynder så småt forberedelserne til efterårets komme.

Jeg håber også at kunne indhente noget tid i min have – på min bænk, som jeg fik foræret i fødselsdags gave. Jeg har ærlig talt ikke tilbragt ret meget tid på den – hverken i juni og da slet ikke i juli måned – da det har været alt for varmt. I stedet er mine syslerier foregået indendøre. Jeg har hastet afsted med mine beagler – tidligt om morgenen – så de kunne gå en lille tur. I dag var det allerede ulideligt kl. 7:30 – grundet dem lummervarme vi er ramt af lige nu – men som tager af i løbet af aftenen. Det skulle blive “koldt” i nat – “kun” omkring 17 grader – og i de kommende dage vil vi opleve temperatur fald på 10 grader – hvilket jeg glæder mig helt vildt til. Sagt kort – jeg glæder mig til at få min hverdag igen  :mrgreen:

Vi har ikke spist et varmt måltid gennem mere end 14 dage – kun lige det der kunne laves i opti grillen – og så har den stået på madtærter. Jeg savner det dog ikke – og der har været en dejlig nem oprydning bagefter. Komfuret har kun været i brug når jeg skulle koge pasta til beaglerne eller til pasta salater. I søndags stegte jeg en flæskesteg og den har givet os nem mad de seneste par dage. Jeg har dårlig nok drukket kaffe – og så er den altså gal, når jeg ikke gør det  :;

Jeg har sovet dårligt om natten og specielt de seneste 3 uger har det været slemt – min diabetes er ude af proportioner – så også det håber jeg snart at få styr på igen. De seneste par uger har jeg dog taget to panodil ved sengetid – for at kunne falde i søvn – og ja det virker faktisk  :mrgreen:

DMI (danmarks metrologiske institut) spår dog at vi forsat vil få varme og tørre perioder – men jeg håber de tager meget fejl – det er jo at “se” 4 uger frem i tiden – så den tror jeg ikke på – nul putte – dog tror jeg Hr. Mand skal vente til september med at tage sin ferie – hmm

 

 

 

Endelig kom der noget regn

by

Voldsom regn med lyn og torden fik pludselig temperaturerne til at dykke  :D

Jeg er kisteglad – for jeg orker ikke det her vejr med hedebølge mere. Der kommer dog stadig lune temp. ind i næste uge – men efter de par dage ser det ud til at falde igen. Mangel på ordentlig søvn og hovedpine konstant er blevet hverdagen og det kan ingen her i huset holde til mere.

Der må gerne falde mere regn og det håber jeg på den kommende uge byder på!!!

Operation “red en hvid syren”

by

Danmark visner for alvor nu! Jeg så et før og efter billede af vores fædreland som det normalt ser ud og nu efter den kraftige tørke vi har været ramt af i over 2 måneder – det er virkelig et trist syn og noget vi danskere ikke er vant til – vi er simpel hen ikke skabt til disse temperaturer og da slet ikke tørke. Der advares til højre og venstre om at passe på vores natur og os selv med ikke at brænde noget som helst af udendøre – noget vi alle SKAL efterkomme – længere er den jo ligesom ikke ;)

Vores have forfalder mere og mere – vi har med flittig hånd vandet min fars Hortensiaer – for de MÅ bare ikke gå til – vores mini grantræ er også på listen over det som får vand. Og nu sættes der ind med vores hvide syren – den er nemlig blevet så flot og har haft mange blomster i år – nu er den tæt på at krølle sammen – så fra i aften går operation “red en hvid syren” i gang.

Vi vander ikke med vandslange – altid kun med vandkanden – vi er nødt til at spare på det livsvigtige vand i vores haner – endnu har der ikke været lagt forbud ud fra vores vandværk – men det kan jo hurtigt indfinde sig – for det ser ud til at tørken forsætter – i vores område er indeks på 10 hvilket er det højeste tørketal og sådan ser det ud mange andre steder i landet.

Vores fugle tørster også meget og opsøger Beaglernes vandskål udenfor hele tiden – så de drikker og tager bad på livet løs – samtidig kommer det også pindsvinene til gode om natten når de går gennem vores have. Vi har sat ekstra vand ud til havens dyr og jeg sørger for at der kommer frisk vand i flere gange om dagen.

I næste uge skulle det blive endnu varmere  – og det bekommer mig ikke ret godt. Jeg lider virkelig i varmen nu – min diabetes lever sit eget liv og mine fødder hæver op så jeg ikke kan have sko på. I mandags var jeg tæt på et regulært hedeslag – så helbreds mæssigt klarer jeg det ikke ret meget længere. Jeg prøver at tage det så roligt som muligt – får drukket en del i sær dansk vand – men med en kronisk sygdom er den her varme bare noget lort  :roll:

 

en ud tørret hvid syren

 

Jeg ved godt jeg er

by

i god tid — Normalt er Jul ikke noget jeg overhovedet spekulerer på i juli måned – meen – denne gang er der en undtagelse. Vi ved alle at julen varer længe og koster mange penge – som der så smukt står skrevet i “Højt for træets grønne top” og det er netop det , som det handler om “mange penge”.

Det handler om vanilje – vanilje priserne er nemlig så høje nu – at jeg er svært bange for at det får et ekstra hop opad når perioden oktober-december indfinder sig – faktisk er priserne på vanilje steget 2.900 % de seneste 5 år og det skyldes at, mange cykloner i den senere tid har hærget Madagarskar hvor den ægte vanilje kommer fra.

Jeg har derfor været ude og købe lidt til gemmerne. I stedet for vanilje stænger har jeg købt ren vanilje pulver – så man ikke skal skrabe indmad ud af de her stænger (må tænke på mine hænder) og med pulveret går stængerne jo heller ikke til – selvom man kan anvende disse til mange ting.

Prisen jeg har givet er 27 kroner bøtten – det samme produkt koster alt lige fra 27 kr. og helt op til 150 kr. alt efter hvor du køber det – der er vildt meget forskel fra forhandler til forhandler – så det bør man også have in mente.

 

Udover det har jeg også købt mandelmel – som jeg ind i mellem bruger en del af. Sidste år fik jeg fat en en masse 125 grams poser i Aldi til en billig penge – i Brugsen koster sådan en pose 50 kroner – men her blev de købt for 20 kroner. Jeg har haft det liggende frem til maj – hvor jeg brugte den sidste pose.

Denne gang har jeg købt i 400 grams poser og givet ca 37 kr pr 100 gram – lidt dyrere – men til gengæld er det en fedtreduceret økologisk mandelmel.

 

 

 

hvad er værre end myg?

by

Det er klæg fluer.

Jeg tåler faktisk ikke at blive stukket af myg. Jeg hæver op som en ballon – og det gør sindsygt ondt – men klæg fluer slår myg langt hen af vejen.

Sådan en besluttede sig for at smæske sig på mig i søndags  :-S   – Jeg opdagede det ret hurtigt efter – hvor det begyndte at svie. Mandag var min arm omkring albuen dobbelt så tyk – det gjorde ondt og sved som ind i pokker. Sidst på dagen – besluttede jeg at tage en benadryl velvidende at jeg ville gå knock out – for de har desværre den ulempe at de sløver rigtig meget og får mig til at gå i drømmeland efter nogle timer. Således også i går aftes. Vi havde sat os for at se en TV serie på netflix som vi følger i øjeblikket. Vi plejer at se to afsnit – men desværre husker jeg ikke ret meget fra det andet afsnit – da mine øjne og krop kæmpede med at holde sanserne åbne. Intet under at den type medicin ikke anbefales når man skal køre bil eller betjene maskiner. Jeg måtte derfor lade Hr. Mand om at lufte beaglerne i haven og give dem deres godnat mad – for jeg måtte bare op og ligge ned. Jeg hørte ikke Hr. mand gå i seng – og kom først til mig selv ved 7:30 tiden til morgen.

 

Nu har jeg måttet genoptage benadryl igen her hen under aften (tirsdag) da det simpel hen blev for uholdbart. Må jo se om det gentager sig fra i går  :-S   :roll:   – men hvad pokker skal man ellers stille op? Og jo benadryl virker i løbet af ½ times tid – bare ærligt at det har sådan en sidegevinst.

oppustet arm
benadryl

En tør og trist sommer

by

Sagt lige ud – så er jeg bestemt ikke glad for det her tørre vejr vi har – og som nu har varet siden maj måned. Haven er ganske enkelt et trist syn – for græsset er nu så svedet at det er til at græde over. Vi må jo ikke vande – og vi må for alt i verden ikke tænde bål/grill og lign – da der er totalt afbrændings forbud i vores kommune. Vi vander dog hver aften vores hortensiaer – som ikke tåler nogen form for udtørring – det er vigtig at holde lige dem i live – da de har tilhørt min far og er noget af det jeg gerne vil bevare efter ham.

I år kommer det til at gå ud over Fredericias traditionelle fejring af 5-6 juli – hvor vi hver år markerer slaget om Slesvig-Holsten krigen i 1849 – det er så 169 år siden denne gang. I år trues fakkeltoget gennem byen d. 5 om aftenen – ligesom at kanon saluteringen d. 6 om morgenen er i fare – på grund af afbrændings forbudet. Hvordan kommunen håndterer dette vides ikke i skrivende stund. Jeg har været til rigtig mange 5-6 juli fejringer gennem tidens løb – men ikke i de senere år – da jeg jo har prøvet det en del gange. Ikke desto mindre er det en festlig begivenhed og der er altid en god stemning.

Vi har dog overlevet til nu – i det varme og tørre vejr og lige i dag er der et tiltrængt skydække – så vi lige kan få en pause fra al den sol. Det er jo på en måde ganske forfærdelig at skulle sige det her – men et ordentlig regnskyl ville være på sin plads. Vi nærmer os også det kritiske punkt hvor vandværkerne må sende forbud ud – det er allerede sket visse steder i landet. Det ser dog desværre ud til at tørken forsætter juli måned ud.

 

På skyggesiden af vores hus står vores clematis Montana – og den er nu sprunget ud og ser ud til at klare tørken – da den netop står en del i skygge

 

A pro pro grill – så er jeg glad for vi har fået opti grillen – for den bliver flittig brugt. I weekenden stegte jeg en kalve filet på den – og den blev rigtig god – og smager lidt hen a la grill mad. Ellers er appetitten ikke så god – og det bliver bare hurtig mad i hverdagene – for jeg gider ganske enkelt ikke i den her varme.

Hr. Mands helbred går godt fremad. Han har sågar præsteret at få klippet lidt af hækken – det var ikke så meget skulderen der var problemet bagefter – men ben, ryg mv. fordi han ikke har været i gang længe. Han kan dog mere og mere med armen – men har også stadig nogle begrænsninger.

Mit eget helbred går lidt op og ned – den ene dag kan jeg ikke en skid med mine arme/hænder – for så at være aktiv igen dagen derpå – det er virkelig mærkelig som det opfører sig? Jeg syntes dog at tendensen viser – det er blevet lidt bedre både via de kost tilskud jeg sluger i lange baner – som den træning jeg laver med mine hænder. Det er dog for tidligt endnu til at sige at det virkelig gør en forskel. Her må jeg nok igennem efterår og vinter perioden også.