Så er den gal igen

Jeg er endnu engang kastet tilbage til start i forhold til mine hænder og arme – mon man nogensinde lærer det?? Hmm det svar må blæse i vinden. Det er enorm svært at håndtere det her, fordi jeg jo har en vilje som desværre er større end min  krop fysisk kan følge med til.

Jeg har hæklet en del den senere tid udi projekt jule gardiner og er nu sendt til tælling. Mine hænder og arme siger nej nej selvom min hjerne siger ja – og de (hænder og arme) går af med sejren.

Jeg må igen, igen erkende at det ikke kan gå i det tempo jeg gerne vil – så derfor er projektet med at nå jule gardinerne skrinlagt – for nu. Jeg vil dog forsætte når jeg har kræfterne til det og det kan være der så går 1-2 år, men det er jo så sådan.

Mine sener kan bare ikke være med og jeg ender ud i en overanstrengelse der vil noget. Jeg skal bruge lang tid på at komme mig hver gang, og det går jo ikke når jeg skal bruge mine hænder en del hver dag til andre formål. Lige nu kan jeg ikke engang bære min kop med kaffe ned til mit computerbord – men må få Hr. Mand til at hjælpe. I går aftes måtte Mathias hjælpe med at trykke panodil ud til mig, da jeg ikke kunne selv – det gør ondt at børste tænder når jeg ikke kan holde ordentlig på tandbørsten – jeg kan ikke engang trække tæppet over mig ved sengetid – fordi det gør ondt i hele armen. Når jeg bliver kastet ud i den slags – erkender jeg at det ikke er noget værd, at jeg overanstrenger mig – for jeg ligger automatisk låg på, så jeg får den fornødne ro – så mine hænder kan blive bedre. Faktisk er jeg ude i noget der bliver værre og værre – altså gør hamrende ondt – med tryk på hamrende – for hver gang det sker – og det er DET jeg skal huske på – hver gang min hjerne siger at nu skal jeg bare igang med det her. I stedet SKAL jeg sige til mig selv – AT DET HER GØR DU IKKE – fordi du ved nok hvad der sker.

 

I dag har jeg købt nye kappe gardiner til mine køkkenvinduer – som jeg får hjem om ca 10 dage. Mørke blå og jule røde – så der kan komme jule gardiner i vinduet til Jul. Senere vil jeg anskaffe en gul som skal i brug til Påske.

Mit håndarbejde bliver nu arkiveret for en periode – jeg jeg vil igen tage mine farveblyanter i brug – samt mine puslespil. Jeg overvejer kraftig at købe  E bøger – for tænker det er mere og mere derover jeg skal. Jeg så er det jo samtidig plads besparende.

 

10. august 2018

I dag bliver min ældste søn 27 år  :shock:   – i guder hvor tiden dog går og man går jo bare med. Det er ikke til at fatte – for man syntes jo lige de er kommet til verden.

Pga. da hedebølgen først på ugen – kom Simon allerede herud i tirsdags. Han kunne simpel hen ikke være i sin lejlighed, for varmen og ingen vind igennem. Han bor jo oppe under taget og her bliver det stegende hedt.

Nu er varmen heldigvis aftaget og vi nyder en kølig fødselsdag i dag. Både humør hos os med to ben og ikke mindst dem med 4 er højt – og vi hygger i hinandens selskab.

I aften står den på lakse steaks med citronsauce – kartofler – broccoli – og asparges. Til dessert skal vi have is bomber (færdig købt dessert) – da fødselaren ikke rigtig er til kage og den slags – men is går han ikke af vejen for  :D

Han har fået nogle gode gaver – en mikrofon arm med holder til mikrofonen – så han nu også kan stå op når han streamer. Udover det har han fået et par sko og et ny udkommet spil (af sin lillebror).

 

Det ruskede godt i Dannebrog i dag – grundet en vis storm som hedder Johanne – lige kom forbi – men op kom flaget alligevel.

 

morgenbordet

Simon

Farven er rød

Endelig ser det ud til at hedebølgen er på vej væk. Thank God – for jeg orker ikke mere i denne omgang.

Og det (hedebølgen) har ført en kølig ting med sig – for jeg hækler på cafe gardiner i farven rød – som skal være oppe senest 1. december – gerne før. Jeg tænker på køligere dage – efterår og jul for at min opkogte hjerne kan få lidt ro.

Denne gang laver jeg firkanterne lidt større – så det går hurtigere og med endnu ca. 4 måneder til – så skal jeg nok nå det. Det er mit projekt fremad rettet.

farven rød