Er gået helt i hundene

Forstået sådan at alt handler om mine beagler  :mrgreen:

Det er jo således at den ældste af mine beagler har en stofskifte sygdom – som kan drive noget af et mareridt frem – for det handler endnu mere om at den mad han får er så ren som muligt. Det er derfor næsten endegyldigt slut med div. tør foder typer og i stedet er både Oscar og Darwin nu overgået til rigtig hjemmelavet mad. Det var i første omgang den rolle “Fru Potte” skulle spille – at producere deres mad. Og det har til nu været en succes og et kæmpehit hos beaglerne.

I morgen skal jeg producere kød suppe – som Oscar og Darwin fremover skal have som “gluccosamin” tilskud – det er den rene råvare og det glæder jeg mig meget til at prøve af.

Jeg har med andre ord læst og studeret på sammensætninger af de forskellige opskrifter rundt omkring på nettet – når det handler om mad til hunde. Rå fodring er ikke inde i billedet – netop grundet Oscars stofskifte – maden skal være tilberedt. Jo mere jeg har læst – jo mere forvirret er jeg blevet – så jeg har opgivet og valgt at stole på mig selv i den retning – og det er det blevet meget bedre af.

 

Udover det kæmper jeg en kamp for at blive – om jeg så må sige – kampdygtig igen – for de seneste 3 uger har jeg haft en del rygproblemer som har sendt mig til tælling. Det har kostet div. smertestillende og andre hjælpemidler –  det her har jeg ikke lige tid til – men hvem har det? Det er rigtig træls når noget ikke fungerer og griber ind i din dagligdag. Der er dog bedring – så håbet er tændt. Jeg kæmper mig igang hver eneste dag og får gået mine ture med beaglerne – smertestillende – varme og bevægelse er vejen frem.

Jeg har nu helt opgivet projekt – garn – for hver eneste gang jeg griber hæklenål eller strikkepinde – så skal jeg bruge flere dage på at få mine hænder helet op igen – bare fordi jeg lige skulle prøve. Heldigvis er der da så mange andre ting at fordrive tiden med  :cool:   Det værste er dog alle de kasser jeg har stående med garn – det ved jeg ikke lige hvad jeg skal stille op med  :-S

Jeg nyder efteråret som nu er kommet og den køligere luft – det er dejligt at gå tur i når den friske luft står om ørerne på dig og du kan komme ind i varmen til en dejlig varm kop kaffe – det er jo ikke at kimse af. I forbindelse med kaffen har jeg for første gang ytret mig om en mulig julegave  min familie kunne give mig – nemlig en Beagle mug (kop)  :lol: