Oktober måned 2018

Oktober er kommet og næsten gået igen. Jeg kan se der er gået 1 måned siden mit sidste skriv herinde på bloggen.

Oktober måned er altid en lidt svær måned – for den bærer nogle ar på sjælen og i år er der tilføjet endnu et.

6. oktober er fødselsdagen for min “papmor” – hun ville være blevet 87 år

16. oktober er dagen for min fars død – han har nu været borte i 5 år

22. oktober er fødselsdagen for min elskede Charlie mus – som jeg mistede i marts. Han ville være blevet 14 år, denne gang.

22. oktober er også dagen hvor min far blev bisat for 5 år siden.

23. oktober er 50 års dagen for den hofteoperation jeg fik foretaget tilbage i 1968

og i dag 27. oktober er årsdagen for min “papmors” død for 6 år siden.

31. oktober er det Halloween – eller som det retteligt hedder Alle Helgen.

November d. 1 – markere – at det er 4 år siden jeg mistede min storebror – at det er 6 år siden min “papmor” blev bisat – at det er 5 år siden vi lagde min fars urne ned på kirkegården.

 

Det er med andre ord lidt hårdt at komme igennem disse mærkedage – men man går jo igennem og ud på den anden side. Det vil blive lidt lettere når vi er kommet over den 1. november.

 

Her kan jeg begynde at tænke på den kommende højtid – Julen, og der er allerede planlagt lidt forskelligt som vi skal prøve af hvad mad angår. Således skal Mortensaften være en prøve dag som måske skal anvendes i forbindelse med juleaftens måltid. Det kommer jeg nærmere ind på senere. Jeg kan dog afsløre at det omhandler noget med ande fedt.

At Julen er synlig har vi vist alle fundet ud af. Der er kommet julepynt mv. til salg i butikkerne – hidtil har jeg som altid undgået at lade blikket falde på det – det kan tids nok komme. Men Julen rører alligevel lidt rundt i mig – det er jo lidt svært at undgå ikke at blive helt påvirket.

Helbredet kører nogenlunde – men med det køligere vejr er der indtrådt  problemer med hænder og arme igen, ind i mellem – ligeså snart kalenderen står på efterår, så sker der noget mere på det område. I dag er jeg således ramt i begge mine arme, albuer, hænder, fingre, kraveben og skuldre – så er der kun et at gøre at tyde til smertestillende medicin, så det er til at holde nogenlunde ud. Jeg nægter at lade mig knække – men med de skader jeg efterhånden har er jeg ikke længere i tvivl om at det er leddegigt. Blot kan man ikke finde gigt i blodet – men efter at have nærlæst behøver det ikke altid at være til stede. Jeg vil derfor i relativ nær fremtid få lavet en henvisning til en reumatolog – for det snød de mig jo for nede på Kolding sygehus.

Simon har været hjemme et par gange i løbet af oktober. Hans bo situation kan stå til at skulle ændre sig, da det boligselskab han har leje hos skal renovere de lejligheder han bor under. Det betyder genhusning og tilbageflytning – hvilket jeg ikke tror vil være godt for ham – så vi skal måske ud i at finde en anden lejlighed til ham. Han er heller ikke selv meget for at skulle genhuses.  Det er ikke noget der lige står for døren – men det ligger derude i nær fremtid.

Når Simon er hjemme er det ekstra hyggeligt at hele familien er samlet – så spiser vi lidt god mad og hygger med film om aftenen – får en masse snakket igennem og så nyder Simon enormt meget samværet med beaglerne, som han hygger sig med og går ture med. Nogle gange tror jeg også at han nyder det ekstra, at han er hjemme hos mor og far, det vidner hans søvn mønster om.

Oscar er kommet sig fint over sin operation i september. Han fik dog et tilbage fald med sine ører og analkirtler grundet at hans stofskifte tal faldt en del. Han er nu sat op i medicin og har fået det godt igen. Det bliver nok snart tiden hvor vi skal til at finde de varme trøjer frem til beaglerne og de er begge to i forebyggende  pote”behandling” – da de får smurt poterne med Helosan så de bedre kan stå den kommende vinter igennem. Det er noget der startes op på i den første del af efteråret.

den første frost

Det er blevet efterår

Oscars operations sår