Yearly Archives: 2018

En vinter der vil noget

by

Som varslet er Trekantområdet druknet i sne. Det værste er dog kulden – Kors mine “gamle” knogler kan bare ikke tage det. Tidligere gik det lettere – men nu! Jeg kan simpel hen ikke holde det ud!

Vi har haft svingene temperaturer mellem – 5 og -9 om dagen men vinden har nogle gange været mellem – 12 til – 20 – og vind har der været MEGET af.

I går faldt sneen så – og gå turene med beaglerne hørte op. Det var kun Darwin der lige var på en hurtig runde i ført den tykkeste trøje jeg kunne finde til ham. Bagefter gik Mathias og jeg i gang med at rydde matrikel og fortove for sne. Vi blev hurtig enige om at der kun skulle ryddes 1 farbart spor – vi har 3 rækker fliser på det længste stykke og så er der også alt det nede bagved mod vores garage. Her må jeg indskyde at det ikke er sjovt at bo på en hjørnegrund – når vejret bliver sådan. Vi vidste jo der ville komme mere sne og det ville fyge i løbet af dagen – så 1 spor blev gjort klar til at folk kunne passere på. Ud over det skulle der ryddes så bilen kunne komme ind på plads – for Hr. Mand var jo (selvfølgelig) kørt på arbejde – men det var før vejret forværrede sig og det havde han ikke skænket en tanke, at det ville blive sådan.

Jeg vil skyde på vi har fået mellem 5-10 cm sne – som nu fyger frem og tilbage derude.

Hele dagen igennem holdt vi os opdateret med trafikken – for han skulle jo hjem igen! Der skete et stort trafik uheld som implicerede 23 biler og lastvogne – i retning af Fredericia – vi var godt klare over at bivejene ikke kunne bruges – men han fik sig sneglet hjem – og i dag er han blevet hjemme og arbejde, for situationen er stadig den at trafikken mod Kolding er usikker.

Jeg fik mig lige sneglet hen i den lokale brugs i dag og fik handlet til og med i morgen også – så må vi bare se hvordan vejr og trafik situationen arter sig.

Simon har fået besked på at han IKKE må gå i klub – så vi undgår unødig kørsel.

Beaglerne er løbene blevet luftet i haven – det er træls at skal pakke sig ind i panser og plade hver gang – men sådan må det være lige nu. I eftermiddag tiggede Charlie om en tur. Han blev pakket ind i sin røde Hurtta frakke – men for pokker hvor den lokale bolig forening rutter med saltet – det ligger i store klatter og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg måtte redde Charlies poter fordi han fik salt og sne op mellem trædepuderne – og den der kemiske reaktion – det gør dæleme ondt 🙁

Vinden var her i eftermiddag blevet kraftigere så det var bare så koldt – da den kom fra nordlig retning. Ikke 10 vilde heste får mig ud mere i dag 😉

græsplænen er forsvundet
vinter 2018

 

Loading

I udkanten af Februar

by

Februar er snart gået og en ny måned melder sin ankomst. Jeg aner lyset er ved at komme tilbage – man mærker tydeligt at dagslyset har vundet mere indpas. Det føles dejligt at det går den rigtige vej – og den rigtige vej er det også ved at gå for os her.

Hr. Mand er på vej i bedring – omend vejen stadig er lang – så er de smertestillende piller på retur. Det skadede kraveben gør stadig knuder – for armen virker ikke som den skal – men han kan nu selv gå i bad og tørre sig – samt komme i tøjet – selvom det tager lidt længere tid – så er det et stort skridt på vejen. De lettest tilgængelig ting som at smøre en mad og lave kaffe kan han også selv gøre nu. Armen bliver trænet med reb trissen nogle gange i løbet af ugen og det river op i smerterne – da skulderen så bliver brugt på en anden måde.

Udover det har han deltaget i 3 dages kursus på sit arbejde – blev hentet og kørt hjem af en kollega. Det var nogle hårde dage og han var træt når han kom hjem.

Han har været ude og køre et par ture i bilen – blandt andet ud til Simon og til genoptræning – hvilket gik fint. I mandags kørte han til Odense for at påbegynde en ny omgang kursus – også det gik fint.

I denne uge er han startet op med at arbejde herhjemme fra og i morgen fredag vil han køre på arbejde og se hvordan det går. På hjemvejen skal han hente Simon, da han gerne vil herud på weekend.

Vi tager stadig en dag af gangen – og der vil givetvis blive dage hvor han sikkert må arbejde hjemme fra – men han er i gang så småt.

 

I ugens løb har jeg igen haft massive problemer med mine hænder – de har været så hævet, røde og gjort ondt af pommeren til – helt op i mine kraveben har det været slemt. Jeg har hver dag taget dobbelt dosis smertestillende – for kan jo ikke bare sidde der – når der er 3 beagler der skal luftes – indkøb der skal foretages – og mad der skal laves – så jeg har været godt brugt om aftenen. Jeg måtte dog aflyse Charlies dyrlæge tid, da jeg simpel hen ikke evnede at køre bilen derover. på grund af mine arme.

Vi har også i ugens løb mistet en Prins – selvom det var ventet – så bliver man alligevel påvirket, så også det har vi alle fulgt med i.

Weekenden vil vi tilbringe sammen og så må vi se hvordan Hr. Mand får det til at fungere – under alle omstændigheder SKAL jeg til dyrlægen med henholdsvis Charlie og Oscar – da de skal helbreds checkes – Charlie er jo en ældre herre og den enorme fedtknude han har fået giver mig en del bekymringer. Oscar skal have checket sit stofskifte tal – det er nemlig vigtig han får den helt rigtige dosis medicin hver dag.

Vinter haven

 

Vinteren skulle jo være tilbage i næste uge – så det betyder igen at beaglerne skal i frakker – håber dæleme ikke der kommer alt for meget sne.

 

Loading

Det her

by

er EN af grundene til at jeg IKKE kan/vil have taget blodprøver hos min læge

 

Blod udtrækning (8/2-18)

 

Og en tidligere gang

 

Tidligere blodudtrækning

 

Det ældste billede er også i forbindelse med blodsukker kontrol og taget på et tidspunkt hvor vi skulle til en større fødselsdag og hvor jeg måtte tage afsted i ført langærmet selvom det var høj sommer – kors jeg var bare gal.

Sådan er det hver eneste gang jeg få taget blodprøver hos min egen læge – så ender jeg op så jeg ikke kan være bekendt at vise mine arme frem – for hvad vil folk tro? Har også fået en del spørgsmål gennem tidens løb.

Min læge har næsten lige fået ny laborant – det var første gang hun skulle tage blodprøver på mig i torsdags – og jeg må endnu engang konstatere at hun heller ikke kan finde ud af det – GRRRRR

Når jeg har været på sygehuset – har jeg aldrig haft blodudtrækninger bagefter – så jeg overvejer at næste gang må jeg tage turen til Kolding – hellere det end se sådan ud i flere dage efter.

Loading

Uge 6 2018

by

Der er ikke sket så meget nyt – andet at kulden virkelig har sneget sig ind på mig i denne uge. Det har været rigtig koldt – så mine gå ture er blevet noget afkortet – dels fordi kulden bed sig godt fast og dels fordi at beaglerne jo frøs – selvom de havde frakke/trøje på – så er de jo længere nede ved jorden end jeg.

Jeg har haft mega problemer med mine hænder/arme – men det skyldes jo at jeg er den eneste som kan lave tingene – og det har altså været en hård omgang til nu. Jeg har også været nede og få taget blodprøver – blodsukker kontrol. Udover det har jeg kørt Hr. Mand til genoptræning – handlet med Simon og fredag hentet ham herind på weekend.

Hr. Mand fik klippet trådene i mandags og efterfølgende røntgen billede viste at det går fremad.

 

Der bliver et ar

Alt i alt går det fornuftigt – men det kniber med at sove stadigvæk – da han ikke kan ligge på nogen af siderne – og sove på ryggen er ikke en succes en hel nat – så stolen i stuen danner rammen om hvileplads også. Generelt er trætheden det værste – men det skyldes også at han jo er så inaktiv på grund af den skadede skulder.

Det er nu 3 uger siden kravebenet brækkede – men dog et løfte om at tiden heler – og det er bare det der skal ske – at tiden går. Vi har fået fremsendt en reb trisse som man bruger til at træne skulder skader med – den bruger han ind i mellem og det sætter blodomløbet i gang og giver nye smerter – men det skal gøre ondt før det kan blive godt.

Nu ser vi frem mod en ny uges udfordringer – mens vi slapper lidt af i weekenden.

Loading

So far so good

by

Bulletinen herfra er at det stille og roligt går fremad med Hr. Mand.

I dag har han været til kontrol på Kolding sygehus. Trådene blev fjernet og der blev taget et røntgen billede af den skadede skulder. Såret ser fint ud – dog er der lidt rødme som skyldes irritation af de tråde der er brugt – det vil forsvinde igen nu de er kommet væk. Billedet af skulderen viste at det sidder som det skal – så alt i alt var det hele fint.

Der blev talt om smerter – for dem har han desværre en del af – og det skyldes simpel hen den skinne der er sat ind. Han må forvente den kan give problemer generelt – indtil den bliver fjernet til sommer (juli/august)

Om 14 dage skal han retur til Kolding og have taget nye billeder – så det hele er i gode hænder og der holdes øje med hvordan ophelingen skrider frem.

 

I morgen skal jeg køre ham til genoptræning hos fysioterapeuterne – med henblik på en forsigtig opstart med at bruge armen igen.

Hvornår han kan returnere til sit arbejde står hen i det uvisse – for bil kørsel er totalt bandlyst lige nu. Men måske kan han om 14 dages tid måske arbejde lidt herhjemme fra – om ikke andet så bare den halve dag. Han må prøve sig frem hvad han kan/ikke kan.

 

Imens går vinteren sin gang – det er blevet rigtig koldt derude i øjeblikket og det betyder at alle beaglerne nu skal have frakker på, når der står tur på programmet. Det er i sær Charlie – som jo er lidt skrøbelig på grund af alder og Darwin da han ikke danner ret meget underuld. Blæser det ikke – kan de nøjes med en varm trøje på. Er vinden på får også Oscar en trøje på.

Med andre ord er mine hænder og arme på overarbejde lige nu. Hr. Mand der skal hjælpes – beagler der skal på tur og evt. have frakker på – indkøb – bil kørsel – madlavning, plus de ekstra ting der også er  – men jeg får hjælp af Mathias ind i mellem – og selvfølgelig Simon når han er her.

Om aftenen er jeg såå træt, at jeg bare tæller tiden til jeg kan gå i seng og sove.

Ind i mellem slapper jeg af med lidt hækling – hvis min fingre vil være med – eller har gang i et puslespil – der ikke kræver så meget finger arbejde.

Og den allerbedste afslapning er når jeg via you tube kigger på Bob Ross og hans landskabs malerier – det er så afslappende at jeg faktisk kan falde i søvn – virkelig behageligt 😀 – Det er Simon som har ledt mig ind på det, da han selv bruger Bob Ross som afslapning ved sengetid – alene hans stemme er nok til at man bare har det dejligt.

 

https://www.youtube.com/channel/UCxcnsr1R5Ge_fbTu5ajt8DQ

Loading

1. uge gået

by

I dag er der gået 1 uge siden Hr. Mand brækkede højre kraveben. 1 uge er ikke længe – men for pokker der er sket meget i den uge – så det hele føles som år!!

Jeg har rendt fra Herodes til Pilatus hele ugen frem og tilbage. Det har kostet helbredsmæssig for mig – mine hænder og fingre har været ramt af massive udbrud og ligeså mit dårlige højre knæ. Min psyke har råbt og skreget at jeg skulle sætte tempoet ned – og i går fik jeg en mindre nedsmeltning – for jeg trænger så hårdt til “bare” at være mig selv – sysle med de ting jeg kan lide og bare tage tingene roligt. Dog må jeg sige at når først jeg har fundet ro – så sover jeg ret godt for tiden.

I går aftes satte jeg mit  Sims spil igang og “glemte” for en stund genvordighederne.

Heldigvis går det nogenlunde fornuftigt med Hr. Mand. Det kniber med søvnen – da han har det svært med at ligge ned. Han kan kun ligge på ryggen – og det er svært at sove på den måde – så han lister gerne ned i stuen og sover i den ene otium stol vi har. Udover det har han brug for at vi hjælper ham med mad og drikke da han jo ikke kan noget med højre arm. Tøj skal han også hjælpes med og i dag fik han ved hjælp af mig et bad – og et nyt plaster på såret, som jeg har købt på apoteket. Såret ser fint og tørt ud – så langt så godt. Han er trappet ud af morfin pillerne som gjorde ham gakke lak i hovedet og kommet over på panodil og ipren. Appetitten er god – så vi går frem mod helbredelse nu. Først i februar skal trådene  fjernes og der skal tages et nyt røntgen billede. Dagen efter skal han starte med genoptræning så småt. Allerede nu laver han små øvelser med den skadede arm, som sygehuset har anvist.

 

 

 

Loading

Hjemme igen

by

Hr. Mand er nu udskrevet fra sygehuset og kom hjem her i eftermiddag.

Nu venter en længere recovery (at komme sig) efter forløbet.

Det går efter omstændighederne godt i skrivende stund. Træthed og eftervirkninger af narkosen må man jo påregne – så god mad og helse er på tapetet den næste tid.

Man har valgt at indsætte en skinne i det brækkede kraveben – og den skinne skal fjernes igen om ca. 6 måneder.

Nu tager vi en dag af gangen – heldigvis er der masser af gode film og serier der kan streames, så underholdningen er jo hjemme.

Her i aften har jeg kørt Simon hjem til sig selv. Vi har spist forloren hare som er nemt at spise når man kun kan bruge en gaffel at spise med. Så må jeg i gang med at hitte på – så det ikke bliver alt for besværligt for Hr. Mand at spise – han er jo højrehåndet og da det er højre arm der er skadet – så bliver man lidt handicappet når venstre hånden lige pludselig skal i brug på en anden måde.

Skinnen der nu er indsat i det skadede kraveben

Loading

Ude på den anden side igen

by

Hr. Mand er i dag blevet opereret og har fået det brækkede kraveben sat sammen med en plade.

Operationen forløb fint og er gået som det skulle.

Hele dagen her er gået med at vente – fra vi stod op i morges ved 6:30 tiden – Kl. ca. 8:30 ankom Falck og kørte afsted med Hr. Mand til Kolding sygehus.

Jeg fik noget morgenmad og så stod den på gå tur med Oscar. Sneen væltede ned her i Fredericia – så det var en temmelig hvid tur vi kom på. Mathias gik med Charlie og Darwin.

Hjemme igen var jeg lidt i haven med Oscar

Oscar og sne
Oscar søger godbidder

Derefter fik jeg lidt forskelligt fra hånden – rent sengetøj på vores seng og vasket op fra aftenen i forvejen.

Bagefter måtte jeg fjerne flere cm sne fra bilen – før jeg kunne køre ud og handle ind. Aftensmaden var nem i dag da vi skulle have rester af kødsovs fra dagen i forvejen – men vi manglede brød og sodavand – og jeg skulle have lidt i baghånden i tilfælde af – at Hr Mand kom hjem.

Ved 15 tiden sendte han en SMS at han nu var tilbage på stuen.

Ved 17:30 tiden igen en besked om at han ikke kom hjem i dag – grunden var den at han havde fået lagt en blokade ved kravebenet af hensyn til at dæmpe smerterne i området – men sidegevinsten var at han havde svært ved at trække vejret ordentligt på grund af det. De vurderede også at han var for usikker på benene til at de ville sende ham hjem.

Det er sikkert meget godt han lige får en nat på sygehuset, hvor de kan hjælpe ham hvis behov er derfor og jeg kan få en ordentlig nattesøvn – for søvn har jeg ikke fået meget af de seneste dage – da han har krævet min hjælp på grund af den skadede arm.

Simon er her endnu og i eftermiddag gik han og Mathias med beaglerne så jeg kunne slappe lidt af.

Nu her i aftenen har jeg tiltagende smerter, hævelse og stivhed i de fleste af mine fingre – grundet de seneste dages hændelser – det er også i mit ene knæ – så jeg håber på en god nattesøvn.

Det vigtigste er dog at operationen nu er overstået og vi kan begynde at se lidt fremad igen. Vi håber vores far er hjemme i morgen – og så må vi tage den derfra.

Loading

1 … 7 8 9